Uni-formand: Interessant oplæg, men husk de udsatte
Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter, kvitterer for et ”interessant oplæg” til justeringer af fremdriftsreformen, men der er dog én ting, som oplægget ikke behandler, som ligger ham meget på sinde.
De danske universiteter har haft en god dialog med uddannelses- og forskningsministeriet forud for, at regeringen mandag fremlagde sine seks konkrete bud på justeringer af den udskældte fremdriftsreform.
Derfor vil Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter, ikke gå alt for konkret ind i en diskussion af det, som han kalder ”et interessant oplæg, som politikerne skal have arbejdsro til at finde ud af, hvad de vil med”.
”Der er afgjort en masse interessante ting i det her. Overskriften med, at vi får større frihedsgrad, kan du ikke finde nogen, der ikke klapper i hænderne over. Sagen er, at der er ganske store forskelle mellem os. Derfor kan vi godt lide, at der er frihedsgrader og mulighed for at lave den bedste løsning lokalt, så vi både kan reducere de administrative løsninger, men også skabe det bedst tænkelige miljø for de studerende og de ansatte”, siger han til akademikerbladet.dk.
LÆS OGSÅ: DM: Ansvaret tørres af på universiteterne
Savner fokus på de udsatte
Anders Bjarklev har dog et helt specielt område, som han gerne så, at politikerne inddrog i deres kommende diskussioner, som slet ikke er nævnt i det oplæg, som regeringen er kommet med.
Det drejer sig om, at det er vigtigt for rektorformanden, at der ikke bliver lagt unødigt pres på dem, der er i en ulykkelig situation i deres liv, fordi de er syge, har mistet én i deres nærmeste familie, har været ude for en ulykke eller noget helt fjerde, som gør dem ude af stand til at fuldføre et studie på normeret tid.
Anders Bjarklev mener derfor ikke, at deres eventuelle overskridelse af den normerede studietid bør føre til, at hverken de eller deres uddannelsesinstitution straffes.
”Det bør være fair nok, at vi giver dem, der er dokumenterbart syge og dårlige, lidt mere luft. Det giver et ekstra psykisk pres oven i, hvis vi forsøger at presse dem igennem. Det er jo uendeligt meget bedre, at vedkommende får færdiggjort sin uddannelse og kan gå ud og få et arbejde, end at man ender med at blive klientgjort meget tidligt i sit liv”, påpeger DTU-rektoren.
LÆS OGSÅ: FTF og professionshøjskolerne angriber fremdriftsjustering
Godt med iværksætterfokus, men…
Kritiske røster på de sociale medier har påpeget, at det er mærkværdigt, at regeringen åbner for, at der kan gives dispensation fra at gennemføre på normeret tid til de entreprenante studerende, som starter egen virksomhed ved siden af studiet, samtidig med at deres samlede studietid stadig tælles med, når det skal beregnes, om den enkelte uddannelsesinstitution lever op til fremdriftskravene.
Anders Bjarklev peger på, at han glæder sig over, at der tages mere højde for, at der rent faktisk er studerende, som starter virksomhederne og bidrager til væksten i Danmark. Og så er det ifølge DTU-rektoren trods alt stadig et fåtal, som vælger at gå den vej under studietiden, og det bør uddannelsesinstitutionerne kunne håndtere.
”Men den dag, hvor DK kommer derhen, at det er i hundredevis af studerende, der starter firmaer og skaber arbejdspladser, skal vi nok bare være glade. Og så må vi jo håndtere det”, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Her er de seks områder, hvor regeringen vil ændre fremdriftsreformen
Derfor vil Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter, ikke gå alt for konkret ind i en diskussion af det, som han kalder ”et interessant oplæg, som politikerne skal have arbejdsro til at finde ud af, hvad de vil med”.
”Der er afgjort en masse interessante ting i det her. Overskriften med, at vi får større frihedsgrad, kan du ikke finde nogen, der ikke klapper i hænderne over. Sagen er, at der er ganske store forskelle mellem os. Derfor kan vi godt lide, at der er frihedsgrader og mulighed for at lave den bedste løsning lokalt, så vi både kan reducere de administrative løsninger, men også skabe det bedst tænkelige miljø for de studerende og de ansatte”, siger han til akademikerbladet.dk.
LÆS OGSÅ: DM: Ansvaret tørres af på universiteterne
Savner fokus på de udsatte
Anders Bjarklev har dog et helt specielt område, som han gerne så, at politikerne inddrog i deres kommende diskussioner, som slet ikke er nævnt i det oplæg, som regeringen er kommet med.
Det drejer sig om, at det er vigtigt for rektorformanden, at der ikke bliver lagt unødigt pres på dem, der er i en ulykkelig situation i deres liv, fordi de er syge, har mistet én i deres nærmeste familie, har været ude for en ulykke eller noget helt fjerde, som gør dem ude af stand til at fuldføre et studie på normeret tid.
Anders Bjarklev mener derfor ikke, at deres eventuelle overskridelse af den normerede studietid bør føre til, at hverken de eller deres uddannelsesinstitution straffes.
”Det bør være fair nok, at vi giver dem, der er dokumenterbart syge og dårlige, lidt mere luft. Det giver et ekstra psykisk pres oven i, hvis vi forsøger at presse dem igennem. Det er jo uendeligt meget bedre, at vedkommende får færdiggjort sin uddannelse og kan gå ud og få et arbejde, end at man ender med at blive klientgjort meget tidligt i sit liv”, påpeger DTU-rektoren.
LÆS OGSÅ: FTF og professionshøjskolerne angriber fremdriftsjustering
Godt med iværksætterfokus, men…
Kritiske røster på de sociale medier har påpeget, at det er mærkværdigt, at regeringen åbner for, at der kan gives dispensation fra at gennemføre på normeret tid til de entreprenante studerende, som starter egen virksomhed ved siden af studiet, samtidig med at deres samlede studietid stadig tælles med, når det skal beregnes, om den enkelte uddannelsesinstitution lever op til fremdriftskravene.
Anders Bjarklev peger på, at han glæder sig over, at der tages mere højde for, at der rent faktisk er studerende, som starter virksomhederne og bidrager til væksten i Danmark. Og så er det ifølge DTU-rektoren trods alt stadig et fåtal, som vælger at gå den vej under studietiden, og det bør uddannelsesinstitutionerne kunne håndtere.
”Men den dag, hvor DK kommer derhen, at det er i hundredevis af studerende, der starter firmaer og skaber arbejdspladser, skal vi nok bare være glade. Og så må vi jo håndtere det”, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Her er de seks områder, hvor regeringen vil ændre fremdriftsreformen
