SF: Beregninger bag fremdrifts­reformen er sjuskede
Jacob Mark, SF's uddannelses- og forskningsordfører, sår tvivl om beregningsgrundlaget for fremdriftsreformen, efter at Akademikerne har kigget nærmere på baggrunden for reformen.
Forhandlingerne om en justering af den udskældte fremdriftsreform kan ende med at blive en kamp på ord og tal.
Tidligere på ugen afslørede Akademikerne, paraplyorganisationen for de akademiske fagforeninger, at beregningsgrundlaget for den oprindelige reform ikke holder.
Det får nu SF's uddannelses- og forskningsordfører, Jacob Mark, til at pege på tre helt konkrete regneelementer, som ifølge ham er mere end tvivlsomme i den nuværende aftale.
Han peger på, at det vil føre til mistede skatteindtægter, fordi de studerende arbejder mindre som følge af reformen. Desuden påpeger han, at reformen vil øge frafaldet, hvilket vil mindske det ventede arbejdsudbud, og som det tredje pointerer han, at det uvægerligt vil føre til øget dimittendledighed - og dermed større udgifter for staten - at så mange bliver færdiguddannet samtidig.
"De tre ting sammen gør for mig, at det er fuldstændig tydelig, at de økonomiske forudsætninger ikke holder. Jeg synes faktisk, at det er noget sjusk", siger han til akademikerbladet.dk.
Vil have regnet det igennem
Derfor vil SF have regnet hele grundlaget for reformen ordentligt igennem. Og svar fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) tyder ifølge Jacob Mark også på, at det vil komme til at ske.
Men for ham er det også vigtigt, at alle diskussioner i forligskredsen starter med et kig på de beregninger, der ligger til grund for den nuværende løsning.
"Vi skal have en realistisk snak om de beregninger. Vi er nødt til at dykke ned i tallene, for det er også afgørende for, hvad vi kan ændre", påpeger han.
Fjern tvangselementerne
Jacob Mark synes med egne ord, at det er en "dårlig reform", men hans tilgang til de kommende forhandlinger er samtidig, at det er vigtigt for ham og partiet at sidde med ved bordet for at sætte et aftryk på den ny aftale.
Men der er stadig nogle vigtige elementer, som han gerne vil have med i reformen. Tidligere har han peget på, at også Akademikernes forslag om en ECTS-bank kunne være interessant at få i spil.
"Det vigtigste er at få ændret nogle af tvangselementerne som tvangstilmelding af 30 ECTS-point og til eksaminer, som gør livet surt for de studerende og ansatte på studierne, og som forringer uddannelseskvaliteten", forklarer han og uddyber:
"Fred være med fremdriften, men det er allerede sket. Kulturen er allerede ændret. Vi jagter noget, som allerede er ved at ske".
Akademikerbladet.dk arbejder på at få en kommentar til beregningsgrundlaget for reformen fra både ministeren og de andre partier i forligskredsen.
Tidligere på ugen afslørede Akademikerne, paraplyorganisationen for de akademiske fagforeninger, at beregningsgrundlaget for den oprindelige reform ikke holder.
Det får nu SF's uddannelses- og forskningsordfører, Jacob Mark, til at pege på tre helt konkrete regneelementer, som ifølge ham er mere end tvivlsomme i den nuværende aftale.
Han peger på, at det vil føre til mistede skatteindtægter, fordi de studerende arbejder mindre som følge af reformen. Desuden påpeger han, at reformen vil øge frafaldet, hvilket vil mindske det ventede arbejdsudbud, og som det tredje pointerer han, at det uvægerligt vil føre til øget dimittendledighed - og dermed større udgifter for staten - at så mange bliver færdiguddannet samtidig.
"De tre ting sammen gør for mig, at det er fuldstændig tydelig, at de økonomiske forudsætninger ikke holder. Jeg synes faktisk, at det er noget sjusk", siger han til akademikerbladet.dk.
Vil have regnet det igennem
Derfor vil SF have regnet hele grundlaget for reformen ordentligt igennem. Og svar fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) tyder ifølge Jacob Mark også på, at det vil komme til at ske.
Men for ham er det også vigtigt, at alle diskussioner i forligskredsen starter med et kig på de beregninger, der ligger til grund for den nuværende løsning.
"Vi skal have en realistisk snak om de beregninger. Vi er nødt til at dykke ned i tallene, for det er også afgørende for, hvad vi kan ændre", påpeger han.
Fjern tvangselementerne
Jacob Mark synes med egne ord, at det er en "dårlig reform", men hans tilgang til de kommende forhandlinger er samtidig, at det er vigtigt for ham og partiet at sidde med ved bordet for at sætte et aftryk på den ny aftale.
Men der er stadig nogle vigtige elementer, som han gerne vil have med i reformen. Tidligere har han peget på, at også Akademikernes forslag om en ECTS-bank kunne være interessant at få i spil.
"Det vigtigste er at få ændret nogle af tvangselementerne som tvangstilmelding af 30 ECTS-point og til eksaminer, som gør livet surt for de studerende og ansatte på studierne, og som forringer uddannelseskvaliteten", forklarer han og uddyber:
"Fred være med fremdriften, men det er allerede sket. Kulturen er allerede ændret. Vi jagter noget, som allerede er ved at ske".
Akademikerbladet.dk arbejder på at få en kommentar til beregningsgrundlaget for reformen fra både ministeren og de andre partier i forligskredsen.
