Regeringens 6 bud: Her skal fremdriftsreformen ændres

De videregående uddannelser skal have mere frihed til selv at finde måder at få de studerende til at gennemføre på normeret tid.

Det står klart, efter at regeringen mandag morgen har lagt sine seks konkrete bud på forandringer af den nuværende fremdriftsreform, som har været udskældt siden før, den blev implementeret.

"Fremdriftsreformen fungerer ikke godt nok. Reformen har været en bureaukratisk spændetrøje for både universiteterne og de studerende. Det vil regeringen lave om. Men intentionen om, at studerende skal være aktive under deres studier, skal vi holde fast i. For deres egen skyld og for samfundets", siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: SF kalder fremdriftsberegninger sjuskede

"Frihed og ansvar følges ad"
Oplægget er med andre ord et opgør med nogle af de regler, som skabte store administrative byrder på universiteterne. Men kravene om fremdrift forsvinder ikke, understreger ministeren.

"Frihed og ansvar følges ad. Universiteterne skal have mere fleksible rammer til at indrette sig efter udfordringer og behov, og de skal have større fleksibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner", forklarer Esben Lunde Larsen.

Herunder følger de seks punkter, som regeringen foreslår som konkrete justeringer af den nuværende fremdriftsreform:

1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)
   Universiteterne og studerende pålægges ikke længere krav om obligatorisk tilmelding til et fuldt studieår. Institutionerne kan i stedet vælge, om der skal fastsættes interne regler om tilmelding til fag og prøver, ligesom de får mulighed for, at studerende kan framelde sig eksamener.
2. Mulighed for studieaktivitetskrav (bestå-krav)
   Universitetet får mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af et bestå-krav på op til 60 ECTS-point per studieår (fuldt studieår) på alle eller på enkelte uddannelser. Universiteterne får ikke pligt til at indføre kravet, ligesom de altid skal sikre, at studerende forsat har mulighed for tre prøveforsøg i de fag, der indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
   Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse indgår som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.
4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere
   Der skal være bedre muligheder for, at studerende, der også er iværksættere, kan få undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet – på linje med for eksempel de muligheder elitesportsudøvere har i dag.
5. Faglig relevant merit ved studieskift
   Eventuel merit skal fortsat altid vurderes af uddannelserne, og det præciseres, at tidligere fag altid skal være fagligt relevante, hvis de skal meriteres.
6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
   Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.
   Kilde: ufm.dk

LÆS OGSÅ: Beregningerne bag fremdriftsreformen holder ikke