Hver ottende dimittend har ikke fået job efter et år
Den generelle akademikerledighed stiger, men det er især dimittenderne, der er ramt hårdt, viser nye tal fra Akademikerne.
13 procent af dimittenderne fra sommeren 2014 var stadig ledige i oktober 2015.
Det viser nye tal for akademikerledigheden fra Akademikerne, paraplyorganisationen for de akademiske fagforeninger. Den generelle ledighed er svagt stigende, men det er især dimittenderne, der må holde for.
I rene tal er 30,4 procent af dimittenderne ledige. Og sammenlignet med året før er der 491 flere ledige dimittender. Det er en stigning på 11,7 procent på et år. Går man endnu længere tilbage var 7,2 procent af dem, der dimitterede i 2013, stadig ledige 2 år efter, at de havde færdiggjort deres studier.
"Det hænger nok i et vist omfang sammen med, at der bliver uddannet flere og flere på vores arbejdsmarked. Også flere, end virksomhederne kan eller vil ansætte", forklarer Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne.
Stigende ledighed
Kigger man på hele gruppen af ledige akademikere er ledigheden på 4,3 procent. I rene tal er det 12.362, der er ledige, og det er 242 - eller 2 procent - flere end i oktober 2014.
Men problemet er mindre for den gruppe af akademikere, som allerede har været ude på arbejdsmarkedet, påpeger Jens Mølbach.
"Det er de nyuddannede, der betaler prisen. De akademikere, der er blevet etableret på arbejdsmarkedet, kommer sjældent i ledighed. Og hvis de gør, kommer de rimeligt hurtigt i gang igen. Det er primært dem, der bliver nummer to eller tre ved ansættelsessamtalerne, som kommer ud og hænge og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet. Dem er der desværre lidt for mange af, som det ser ud nu", konstaterer han.
Flere akademikere mister dagpengene
I årets første 10 måneder har 2733 akademikere mistet retten til dagpenge, og godt hver femte - 519 - af dem er dimittender.
Og ifølge Jens Mølbach er akademikerne generelt hårdere ramt end andre faggrupper, da hver femte - altså 20 procent - af dem, der har mistet dagpengeretten i 2015, er akademikere. Til sammenligning er det kun hver 10. ledige, der er akademiker.
"En mulig forklaring kan være, at akademikere i forbindelse med den nye beskæftigelsesreform har fået færre muligheder i beskæftigelsessystemet end tidligere. En del af de redskaber som blandt andet seks ugers selvvalgte jobkurser, som de gjorde brug af tidligere, er forsvundet. Så dem, der har brug for hjælp til at komme i beskæftigelse, får mindre hjælp end for et par år siden", siger sekretariatschefen.