Dansk Magisterforening

Fremdrift: Mere frihed, færre krav

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Fremdriftsreformen skal på en række punkter ændres. Det giver mere frihed og færre krav, men gør samtidig, at det nu er op til universiteterne at sørge for, at de studerende nedbringer deres studietid.

Den bureaukratiske spændetrøje bliver løsnet en smule for de videregående uddannelser.

Det står klart, efter at de længe ventede justeringer af fremdriftsreformen fredag blev offentliggjort i uddannelses- og forskningsministeriet. Regeringen har indgået aftalen sammen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og de Konservative.

Fremover er det nemlig universiteterne, som ved egen kraft skal sørge for, at de årlige krav til fag og prøver overholdes. Men modsat under den nuværende tvangstilmelding kan universiteterne ikke kræve, at de studerende skal opnå 60 ECTS-point om året.

I den nye aftale kan universiteterne højest kræve, at de studerende gennemfører 45 ECTS-point på et år. Det skulle angiveligt være et krav fra oppositionen, der gjorde, at kravet landede på 45 ECTS-point, skriver Politiken.

Mere frihed til udlandsophold og iværksætteri
Det er dog ikke kun den gennemsnitlige studerende, der vil kunne mærke den nye aftale. Dispensationsreglernen udvides også, så de - modsat regeringens eget oplæg - ikke kunne omfatter iværksættere.

Faktisk kan man få dispensation fra kravet om at bestå fag og prøver, hvis man vælger at tage praktik, studerer et semester i udlandet eller prøver sig af som iværksætter ved siden af sine studier.

Til gengæld er det så universiteterne selv, der skal sørge for, at de studerendes gennemsnitlige studietid nedbringes - trods lempelserne på en række områder. Ellers venter der universiteterne en bøde på 1 milliard kroner, som modsvarer den forventede besparelse for staten, hvis de studerende kommer hurtigere igennem.

Her er de seks justeringer af fremdriftsreformen:

  1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)
    Det bliver ikke længere obligatorisk, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Studerende kan igen også få mulighed for at framelde sig eksaminer. Fremover kan institutionerne selv vælge, om der skal være regler for, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes.
  2. Mulighed for studieaktivitetskrav
    Universiteterne får mulighed for at fastlægge et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.
  3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
    Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse kan indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.
  4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer
    Studerende, der også er iværksættere, får bedre mulighed for undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet. Det samme gælder for studerende, der sideløbende med studiet er formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Samtidig står der også i aftalen, at forligspartierne lægger vægt på, at er gode muligheder for studieophold i udlandet, praktikforløb og projektorienterede forløb "uden at det medfører unødige forsinkelser i studiet".
  5. Faglig relevant merit ved studieskift
    Aftalen præciserer, at eventuel merit fortsat altid skal vurderes af uddannelserne, og at merit skal være fagligt relevant.
  6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
    Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.
    Kilde: www.ufm.dk