Flere studerende bor hjemme
Mere end hver fjerde studerende på en videregående uddannelser bor hjemme hos deres forældre, hvor langt de fleste desuden bor gratis, viser ny analyse. Udviklingen skyldes høje boligpriser og manglen på studieboliger.
Opstarten på en videregående uddannelser anses gerne som den reelle start på voksenlivet. Men et stigende antal studerende bliver boende hjemme hos deres forældre.
Således bor nu mere end hver fjerde studerende hjemme hos deres forældre. For to år siden var det hver femte studerende, der boede hjemme. Det viser en ny Gallup-undersøgelse blandt 1024 unge i alderen 18-29 år foretaget for Nordea.
At mange unge studerende vælger at bo hos deres forældre er en naturlig følge af de høje prisstigninger på boliger centralt i de større byer. Det forklarer boligøkonom og lektor på Syddansk Universitet Morten Skak.
”Det betyder, at flere bliver hængende hos deres forældre, som måske heller ikke har økonomi til en investere i en studiebolig eller andet forældrekøb. Så det er helt forståeligt at flere bliver boende hjemme, mens de studerer”, siger Morten Skak.
Bor gratis
Blandt de studerende i undersøgelsen svarer 27 procent, at de bor hjemme hos deres forældre. Og af dem betaler mere end otte ud af ti af de hjemmeboende studerende ikke en eneste krone i husleje.
”Når så mange bor hjemme gratis, så er det fordi forældre ikke er meget for at opkræve penge fra deres egne børn”, siger afdelingsdirektør i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.
I de få tilfælde, hvor de unge betaler hjemme, skyldes det typisk enten en meget stram økonomi. Det er typisk, når den unge bor hjemme hos en enlig far eller mor. En anden årsag til opkrævning af husleje kan være i opdragende øjemed, så den unge vender sig til ikke at bruge alle penge på forbrug, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
”Når den unge fylder 18 år, bortfalder der fra den ene dag til den anden en masse offentlige subsidier. Så kan der være behov for at den unge betaler for at bo hjemme, hvis økonomien er stram”, siger hun.
Mangel på studieboliger
Der er stor mangel på studie- og ungdomsboliger i de store studiebyer. Det påpeger Gry Inger Reiter, som er næsteformand for de studerende i Dansk Magisterforening.
”Det er svært at komme ind på boligmarkedet i fx København. Derfor vælger flere sikkert at bo hjemme og pendle de første år, mens de leder efter et kollegieværelse eller anden billig bolig”, siger Gry Inger Reiter.
Hun mener, at dette er en rigtig ærgerlig udvikling.
”En stor del af studierne handler om, at man også starter sin tilværelse som selvstændigt individ og voksen. Derfor er det virkelig ærgerligt, at der er så stor mangel på ungdoms- og studieboliger i de store universitetsbyer”, siger Gry Inger Reiter.
Efter SU-satsen fra dette efterår er sat markant ned til hjemmeboende, kan det ifølge hende ren økonomisk ikke betale sig at blive boende hjemme længere. Studerende på videregående uddannelser modtager nu blot en tredjedel i SU-grundsat som hjemmeboende, i forhold til hvad udeboende studerende får.
Den forskel på 4000 kroner kan finansiere de fleste husleje i starten af studierne, og derfor ville de fleste sikkert flytte hjemmefra, hvis de kunne, forklarer Gry Inger Reiter.
Således bor nu mere end hver fjerde studerende hjemme hos deres forældre. For to år siden var det hver femte studerende, der boede hjemme. Det viser en ny Gallup-undersøgelse blandt 1024 unge i alderen 18-29 år foretaget for Nordea.
At mange unge studerende vælger at bo hos deres forældre er en naturlig følge af de høje prisstigninger på boliger centralt i de større byer. Det forklarer boligøkonom og lektor på Syddansk Universitet Morten Skak.
”Det betyder, at flere bliver hængende hos deres forældre, som måske heller ikke har økonomi til en investere i en studiebolig eller andet forældrekøb. Så det er helt forståeligt at flere bliver boende hjemme, mens de studerer”, siger Morten Skak.
Bor gratis
Blandt de studerende i undersøgelsen svarer 27 procent, at de bor hjemme hos deres forældre. Og af dem betaler mere end otte ud af ti af de hjemmeboende studerende ikke en eneste krone i husleje.
”Når så mange bor hjemme gratis, så er det fordi forældre ikke er meget for at opkræve penge fra deres egne børn”, siger afdelingsdirektør i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.
I de få tilfælde, hvor de unge betaler hjemme, skyldes det typisk enten en meget stram økonomi. Det er typisk, når den unge bor hjemme hos en enlig far eller mor. En anden årsag til opkrævning af husleje kan være i opdragende øjemed, så den unge vender sig til ikke at bruge alle penge på forbrug, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
”Når den unge fylder 18 år, bortfalder der fra den ene dag til den anden en masse offentlige subsidier. Så kan der være behov for at den unge betaler for at bo hjemme, hvis økonomien er stram”, siger hun.
Mangel på studieboliger
Der er stor mangel på studie- og ungdomsboliger i de store studiebyer. Det påpeger Gry Inger Reiter, som er næsteformand for de studerende i Dansk Magisterforening.
”Det er svært at komme ind på boligmarkedet i fx København. Derfor vælger flere sikkert at bo hjemme og pendle de første år, mens de leder efter et kollegieværelse eller anden billig bolig”, siger Gry Inger Reiter.
Hun mener, at dette er en rigtig ærgerlig udvikling.
”En stor del af studierne handler om, at man også starter sin tilværelse som selvstændigt individ og voksen. Derfor er det virkelig ærgerligt, at der er så stor mangel på ungdoms- og studieboliger i de store universitetsbyer”, siger Gry Inger Reiter.
Efter SU-satsen fra dette efterår er sat markant ned til hjemmeboende, kan det ifølge hende ren økonomisk ikke betale sig at blive boende hjemme længere. Studerende på videregående uddannelser modtager nu blot en tredjedel i SU-grundsat som hjemmeboende, i forhold til hvad udeboende studerende får.
Den forskel på 4000 kroner kan finansiere de fleste husleje i starten af studierne, og derfor ville de fleste sikkert flytte hjemmefra, hvis de kunne, forklarer Gry Inger Reiter.
