Dansk Magisterforening

AC: Beregningerne bag fremdrifts­reformen holder ikke

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Akademikerne, som er paraplyorganisation for de akademiske fagforeninger, har fået indsigt i beregningsgrundlaget for fremdriftsreformen. Og ifølge vicedirektør Jakob Brandt viser det sig, at grundlaget for reformen ikke holder.

De beregninger, der ligger til grund for at indføre fremdriftsreformen, holder ikke.

Sådan lyder det fra Akademikerne, paraplyorganisationen for de akademiske fagforeninger, som har fået indsigt i beregningsgrundlaget for reformen.

Jakob Brandt, vicedirektør i Akademikerne, er med egne ord "målløs" over, hvor forsimplet en beregning, der ligger til grund for reformen.

"Når man tvinger de studerende til at være fuldtidsstuderende, sker der to ting. Mange bliver hurtigere færdige, og mange må nedsætte deres arbejdstid ved siden af studiet for at kunne følge med. I grundlaget for fremdriftsreformen forudsætter Forsknings- og Uddannelsesministeriet dog kun, at det første vil ske”, siger han.

Arbejde ved siden af studie?
Ifølge Akademikerne antager uddannelses- og forskningsministeriet i sine beregninger, at de studerende fortsat vil arbejde lige så meget som før fremdriftsreformen. Det giver en indtægt på 7,8 milliarder kroner årligt.

Men det tager så ikke højde for, at de studerende samtidig skal blive hurtigere færdige, skal være fuldtidsstuderende og desuden tvangstilmeldes eksaminer, mener Akademikerne. Samtidig regner ministeriet med, at det vil give et øget arbejdsbud til en værdi af 935 millioner kroner årligt, at de studerende kommer hurtigere igennem.

"Man behøver ikke være økonom for at kunne se, at de studerende ikke skal arbejde ret meget mindre ved siden af studiet, end de gør i dag, før det bliver en underskudsforretning, og reformen rent faktisk giver et negativt arbejdsudbud. Da formålet med fremdriftsreformen var at få de studerende hurtigere igennem studiet for at øge arbejdsudbuddet, falder hele grundlaget for reformen til jorden, når det nu viser sig tvivlsomt, om reformen overhovedet øger arbejdsudbuddet. Derfor er det eneste ansvarlige at gøre at fjerne fremdriftsreformen helt og starte forfra med udgangspunkt i lødige beregninger", mener Jakob Brandt.

Stol på SU-reformen

I stedet bør politikerne stole på, at de fremdriftsvirkemidler, som ligger i SU-reformen, kan have en lignende effekt. De nye regler betyder nemlig, at hvis man bliver mere end et halvt år forsinket, så mister man sin SU.

Det vil samtidig også kunne gøre systemet noget mere fleksibelt for de studerende, som dygtiggør sig ved siden af studiet i form af studierelevant arbejde, men som så til gengæld ikke kan gennemføre på normeret tid.

"De studerende, som måtte blive forsinket på trods af, at de ikke får SU, vil så være dem, der har studiejobs, hvor de opnår nogle af de erhvervsrettede kompetencer, som både politikere og arbejdsgivere mener, de nyuddannede skal have – det bør ikke være et problem", pointerer Akademikernes vicedirektør.

Find pengene
Jakob Brandt kalder det "grænsende til manipulation", at beregningerne er lavet uden at tage højde for de ændringer i de studerendes adfærd, som reformen medfører.

Han mener, at det er problematisk, at den mulige gevinst nu er en del af finansloven, da det kan spænde ben for at gøre noget effektfuldt ved fremdriftsreformens mange problemer.

"Det betyder, at hvis uddannelsesordførerne ønsker at ændre eller aflyse fremdriftsreformen, ja, så skal de finde 935 mio. kr. i besparelser et andet sted. Også selvom de 935 mio. kr. aldrig har eksisteret andre steder end i et excel-ark i Finansministeriet", siger han.