Samba for én
Kun én studerende. Det er, hvad flere humanistiske kandidatuddannelser på Københavns Universitet må nøjes med at optage årligt efter reform om reduktion af studiepladser.
Der er ikke lagt op til fest og samba, når nye kandidatstuderende møder ind på portugisiske og brasilianske studier på KU’s campus ved Islands Brygge. Faktisk kan det blive svært overhovedet at finde medstuderende. For ifølge de tal for dimensionering af uddannelser, som Københavns Universitet har fået godkendt af Uddannelsesministeriet, skal uddannelsen fra 2015 til og med 2020 maksimalt optage én studerende årligt. Det samme gælder indologi og persisk, mens finsk, eskimologi og islamiske studier får lov til at optage årligt to studerende.
Magisterbladet har forelagt oplysningerne om dimensioneringen for Kirsten Kragh, studieleder for blandt andet portugisisk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Og hun undrer sig.
“Det må være en fejl eller et forkert beregningsgrundlag, for det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Du kan jo ikke undervise kun én studerende, og der vil jo helt konkret ikke være noget studiemiljø”.
Efter at have sundet sig et øjeblik tilføjer hun:
“Vi kommer ikke til at udbyde en kandidatuddannelse til én studerende. Hvis vi har pligt til det, så vil vi sige til ansøgeren, at det bliver et selvstudium. Og så vælger vedkommende nok noget andet”.
Nægter at tro det
Kirsten Kragh sætter dog sin lid til, at dimensioneringen af studiepladser kan forskydes mellem fag. Desuden påpeger hun, at indfasningen ifølge aftalen med ministeriet først skal ske fra 2018.
Dekan ved KU’s humanistiske fakultet Ulf Hedetoft bekræfter, at tallene er korrekte.
“Det er det formelle loft over optaget, som vi teknisk er forpligtet til at operere med allerede fra i år. Men det har ikke nogen reel betydning, for alle dem, der er på vores bacheloruddannelser, har retskrav på en kandidatuddannelse.
Desuden går vi ud fra, at det ikke vil være et loft, vi er bundet af”, siger Ulf Hedetoft.
Så I risikerer ikke, at I kun kan optage én studerende på fx portugisisk fra 2018?
“Jo, i værste fald, hvis der ikke sker ændringer. Men det går jeg ud fra, at der gør. For helt generelt tror jeg ikke, at den reduktionsramme, der er sat helt frem til 2020, har nogen gang på jorden, hverken politisk eller fagligt. Det er jo ikke muligt at sige noget om, hvad arbejdsmarkedets reelle behov vil være til den tid, og det vil med stor sandsynlighed være større end det, der svarer til én studerende”.
Optag er allerede i bund
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) sender bolden tilbage til Københavns Universitet. Ifølge ministeren har institutionerne haft stor indflydelse på at sætte optagsloftet på de enkelte fag.
“Når kandidatuddannelsen i portugisisk er dimensioneret, som den er, er det overvejende udtryk for Københavns Universitets prioritering”.
Hun peger desuden på, at KU selv med det hidtidige frie optag har haft betydelige vanskeligheder med at tiltrække studerende på flere sprogfag.
“Kandidatstudier som portugisisk, indologi og persisk har de seneste år typisk haft mellem ingen og to studerende, har jeg fået oplyst. Det har dimensioneringen ikke ændret væsentligt på”.
Ulf Hedetoft erkender da også, at fagene har et problem. KU-tal viser således, at fremmesprogsfag som hebraisk, polsk og japansk i 2013 kun optog to studerende, mens eksempelvis persisk, tyrkisk og græsk hver måtte nøjes med en enkelt studerende.
“Vi kan nok ikke på sigt regne med at opretholde det nuværende udbud af sprogfag, hvis vi ikke på en eller anden måde lægger dem ind i en bredere uddannelsesramme, hvor de vil være mere områdestudier end sprogstudier. Det vil også give os en form for kritisk studentermasse. En eller to studerende på hebraisk giver jo ikke i sig selv et særligt tilfredsstillende studiemiljø”, siger Ulf Hedetoft.
Magisterbladet har forelagt oplysningerne om dimensioneringen for Kirsten Kragh, studieleder for blandt andet portugisisk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Og hun undrer sig.
“Det må være en fejl eller et forkert beregningsgrundlag, for det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Du kan jo ikke undervise kun én studerende, og der vil jo helt konkret ikke være noget studiemiljø”.
Efter at have sundet sig et øjeblik tilføjer hun:
“Vi kommer ikke til at udbyde en kandidatuddannelse til én studerende. Hvis vi har pligt til det, så vil vi sige til ansøgeren, at det bliver et selvstudium. Og så vælger vedkommende nok noget andet”.
Nægter at tro det
Kirsten Kragh sætter dog sin lid til, at dimensioneringen af studiepladser kan forskydes mellem fag. Desuden påpeger hun, at indfasningen ifølge aftalen med ministeriet først skal ske fra 2018.
Dekan ved KU’s humanistiske fakultet Ulf Hedetoft bekræfter, at tallene er korrekte.
“Det er det formelle loft over optaget, som vi teknisk er forpligtet til at operere med allerede fra i år. Men det har ikke nogen reel betydning, for alle dem, der er på vores bacheloruddannelser, har retskrav på en kandidatuddannelse.
Desuden går vi ud fra, at det ikke vil være et loft, vi er bundet af”, siger Ulf Hedetoft.
Så I risikerer ikke, at I kun kan optage én studerende på fx portugisisk fra 2018?
“Jo, i værste fald, hvis der ikke sker ændringer. Men det går jeg ud fra, at der gør. For helt generelt tror jeg ikke, at den reduktionsramme, der er sat helt frem til 2020, har nogen gang på jorden, hverken politisk eller fagligt. Det er jo ikke muligt at sige noget om, hvad arbejdsmarkedets reelle behov vil være til den tid, og det vil med stor sandsynlighed være større end det, der svarer til én studerende”.
Optag er allerede i bund
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) sender bolden tilbage til Københavns Universitet. Ifølge ministeren har institutionerne haft stor indflydelse på at sætte optagsloftet på de enkelte fag.
“Når kandidatuddannelsen i portugisisk er dimensioneret, som den er, er det overvejende udtryk for Københavns Universitets prioritering”.
Hun peger desuden på, at KU selv med det hidtidige frie optag har haft betydelige vanskeligheder med at tiltrække studerende på flere sprogfag.
“Kandidatstudier som portugisisk, indologi og persisk har de seneste år typisk haft mellem ingen og to studerende, har jeg fået oplyst. Det har dimensioneringen ikke ændret væsentligt på”.
Ulf Hedetoft erkender da også, at fagene har et problem. KU-tal viser således, at fremmesprogsfag som hebraisk, polsk og japansk i 2013 kun optog to studerende, mens eksempelvis persisk, tyrkisk og græsk hver måtte nøjes med en enkelt studerende.
“Vi kan nok ikke på sigt regne med at opretholde det nuværende udbud af sprogfag, hvis vi ikke på en eller anden måde lægger dem ind i en bredere uddannelsesramme, hvor de vil være mere områdestudier end sprogstudier. Det vil også give os en form for kritisk studentermasse. En eller to studerende på hebraisk giver jo ikke i sig selv et særligt tilfredsstillende studiemiljø”, siger Ulf Hedetoft.
