Eksperter trodsede Fogh
Det lykkedes ikke for Anders Fogh at få kørt eksperter ud på et sidespor med nytårstalen mod “smagsdommere”. Tværtimod fylder forskere langt mere i debatten i dag. Fogh tabte værdikampen om eksperterne, siger medieforsker.
Et stort flertal af danske forskere udtaler sig til medierne. Og de gør det i langt højere grad end dengang, hvor Anders Fogh Rasmussen holdt sin første og kontroversielle nytårstale i 2002.
Det var ellers talen, hvor Fogh advarede mod smagsdommere og “et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat”.
Men forskere og eksperter har valgt ikke at stikke piben ind. Tværtimod. Det viser en ny rundspørge fra Magisterbladet, som 460 forskere og eksperter fra landets universiteter har svaret på. Rundspørgen er sendt til 2.625 ansatte på landets universiteter med krav om at forske. 18 procent har svaret.
I rundspørgen er det 73 procent, der udtaler sig til medierne. 94 procent mener, at forskere skal deltage i den offentlige debat. 62 procent mener ligefrem, at forskerne har pligt til at deltage i samfundsdebatten. 87 procent af forskerne er uenige i budskabet i Foghs nytårstale fra 2002, mens 92 procent bakker op om uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), der for nylig sagde ja tak til eksperter i et interview i Berlingske.
“Det er vigtigt for os alle sammen, at samfundsdebatten bliver så kvalificeret som muligt. Der spiller forskere og forskning en kæmpe rolle. Deres viden skal ud til så mange som muligt. Så jeg er glad for, at forskerne bakker op om det mål”, siger Sofie Carsten Nielsen til Magisterbladet på baggrund af rundspørgen.
Bestemt ikke lykkedes
Foghs tankegang om at holde forskerne ude af debatten er ifølge uddannelsesministeren helt bagvendt. I et land med offentlig finansieret uddannelse og forskning er der derimod pligt til at dele den viden.
“Det er ret enkelt. Jo mere viden bliver delt, desto større værdi har den”, siger Sofie Carsten Nielsen.
Forskerne udtaler sig da også markant mere i dag. Det viser en opgørelse fra Infomedia til Magisterbladet over antallet af udtalelser fra forskere i de syv største landsdækkende betalingsaviser i henholdsvis oktober 2000 og oktober 2014. Antallet af ekspertudtalelser er i perioden tredoblet til 407. Infomedia har søgt på de danske universiteter kombineret med ordene lektor, professor, adjunkt, forsker og institutleder.
Professor og medieforsker på Roskilde Universitet Mark Ørsten pointerer, at Foghs udmelding i nytårstalen førte til en markant værdidebat. Men forskerne har ikke spillet med på den præmis, som Fogh slog an. Forskerne fylder stadig mere i medierne. Andre analyser af medieindhold viser samme tendens, påpeger Mark Ørsten.
“Ikke særlig mange lod sig skræmme af det, Fogh sagde dengang. Det er bestemt ikke lykkedes at holde forskerne og smagsdommerne ude af den offentlige debat. På det område tabte Fogh værdidebatten”, siger Mark Ørsten.
Han mener dog, at man kan pege på andre områder, hvor Fogh har vundet værdidebatter. Forskerne har imidlertid en interessere i at få deres resultater ud, og de føler sig også forpligtet til at bidrage.
“Den stigning startede i 1990’erne, før Fogh overhovedet begyndte at ville sætte grænser for det. Og intet tyder på, at den udvikling har ladet sig bremse”, forklarer Mark Ørsten.
Uvidenhed og mavefornemmelser
Formand for DM Ingrid Stage glæder sig over, at forskerne er kommet mere på banen i den offentlige debat siden Foghs første nytårstale.
“Men andet ville også have undret mig. Foghs melding var populistisk og jo i virkeligheden en opfordring til, at vi skal bygge politik på uvidenhed og mavefornemmelser”, siger Ingrid Stage.
DM’s formand vil dog gerne høre endnu mere til forskere og eksperter. Især på de brændende samfundsrelevante områder.
“Her skiller miljø- og klimadagsordenen sig nok ud, for det er et område, hvor forskerne bestemt er på. Og meget mere, end da Fogh og hans daværende miljøminister Hans Christian Schmidt huserede i de første år efter valgsejren i 2001”, siger Ingrid Stage.
Magisterbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen.
Det var ellers talen, hvor Fogh advarede mod smagsdommere og “et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat”.
Men forskere og eksperter har valgt ikke at stikke piben ind. Tværtimod. Det viser en ny rundspørge fra Magisterbladet, som 460 forskere og eksperter fra landets universiteter har svaret på. Rundspørgen er sendt til 2.625 ansatte på landets universiteter med krav om at forske. 18 procent har svaret.
I rundspørgen er det 73 procent, der udtaler sig til medierne. 94 procent mener, at forskere skal deltage i den offentlige debat. 62 procent mener ligefrem, at forskerne har pligt til at deltage i samfundsdebatten. 87 procent af forskerne er uenige i budskabet i Foghs nytårstale fra 2002, mens 92 procent bakker op om uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), der for nylig sagde ja tak til eksperter i et interview i Berlingske.
“Det er vigtigt for os alle sammen, at samfundsdebatten bliver så kvalificeret som muligt. Der spiller forskere og forskning en kæmpe rolle. Deres viden skal ud til så mange som muligt. Så jeg er glad for, at forskerne bakker op om det mål”, siger Sofie Carsten Nielsen til Magisterbladet på baggrund af rundspørgen.
Bestemt ikke lykkedes
Foghs tankegang om at holde forskerne ude af debatten er ifølge uddannelsesministeren helt bagvendt. I et land med offentlig finansieret uddannelse og forskning er der derimod pligt til at dele den viden.
“Det er ret enkelt. Jo mere viden bliver delt, desto større værdi har den”, siger Sofie Carsten Nielsen.
Forskerne udtaler sig da også markant mere i dag. Det viser en opgørelse fra Infomedia til Magisterbladet over antallet af udtalelser fra forskere i de syv største landsdækkende betalingsaviser i henholdsvis oktober 2000 og oktober 2014. Antallet af ekspertudtalelser er i perioden tredoblet til 407. Infomedia har søgt på de danske universiteter kombineret med ordene lektor, professor, adjunkt, forsker og institutleder.
Professor og medieforsker på Roskilde Universitet Mark Ørsten pointerer, at Foghs udmelding i nytårstalen førte til en markant værdidebat. Men forskerne har ikke spillet med på den præmis, som Fogh slog an. Forskerne fylder stadig mere i medierne. Andre analyser af medieindhold viser samme tendens, påpeger Mark Ørsten.
“Ikke særlig mange lod sig skræmme af det, Fogh sagde dengang. Det er bestemt ikke lykkedes at holde forskerne og smagsdommerne ude af den offentlige debat. På det område tabte Fogh værdidebatten”, siger Mark Ørsten.
Han mener dog, at man kan pege på andre områder, hvor Fogh har vundet værdidebatter. Forskerne har imidlertid en interessere i at få deres resultater ud, og de føler sig også forpligtet til at bidrage.
“Den stigning startede i 1990’erne, før Fogh overhovedet begyndte at ville sætte grænser for det. Og intet tyder på, at den udvikling har ladet sig bremse”, forklarer Mark Ørsten.
Uvidenhed og mavefornemmelser
Formand for DM Ingrid Stage glæder sig over, at forskerne er kommet mere på banen i den offentlige debat siden Foghs første nytårstale.
“Men andet ville også have undret mig. Foghs melding var populistisk og jo i virkeligheden en opfordring til, at vi skal bygge politik på uvidenhed og mavefornemmelser”, siger Ingrid Stage.
DM’s formand vil dog gerne høre endnu mere til forskere og eksperter. Især på de brændende samfundsrelevante områder.
“Her skiller miljø- og klimadagsordenen sig nok ud, for det er et område, hvor forskerne bestemt er på. Og meget mere, end da Fogh og hans daværende miljøminister Hans Christian Schmidt huserede i de første år efter valgsejren i 2001”, siger Ingrid Stage.
Magisterbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen.
