Der er et arbejde efter ph.d.en
Mens private virksomheder for alvor har fået øje på de humanistiske kandidater, ender langt de fleste ph.d.er stadig i offentlige stillinger.
I 1997 fik kun 25 procent af kandidaterne fra humaniora på KU job i en privat virksomhed. I 2012 var tallet 43, mens 57 procent blev ansat i det offentlige.
For ph.d.erne er det en helt anden historie.
Tal fra Danmarks Statistik, som i denne uge blev præsenteret på en konference om ph.d.ernes karriereveje, viser, at private virksomheder i 2012 kun ansatte 17 procent af de humanistiske ph.d.er, mens de øvrige 83 procent fik arbejde i det offentlige.
Tallene bekræfter, ifølge prodekan på humaniora, Julie Sommerlund, at selv om der generelt er skabt rigtig mange nye job til de store årgange fra universiteterne, så er der for ph.d.ernes vedkommende stadig et glasloft ind til det private arbejdsmarked, som er vanskeligt at trænge igennem.
En af årsagerne til, at de fleste ph.d.er fortsætter inden for undervisning og offentligt finansieret forskning, ligger hos universiteterne selv. Det synspunkt luftede Johnny Laursen, konstitueret dekan på Arts, Aarhus Universitet.
”Vi, der er ph.d.-vejledere, er ofte sure gamle mænd, der selv kun har stiftet bekendtskab med forskervejen inden for murene. Derfor kan vi ikke guide de unge ph.d.er ud på det arbejdsmarked, der ligger uden for universitetet. En rapport fra EU sidste år viste, at der i hele Europa er alt for ringe match mellem ph.d.erne og erhvervslivet, og det er et problem. Ikke mindst fordi EU-kommissionen mener, vi skal have som ambition at skabe en million nye forskningsbaserede jobs i Europa”, forklarede Johnny Laursen.
Sune Auken, leder af ph.d.-skolen på KU humaniora, beroligede de godt 60 konferencedeltagere, der primært var kommet for at høre mere om jobmulighederne på den anden side af afhandlingen.
”Den gode nyhed er, at jobmulighederne er overvældende gode, især for dem, der tør tænke på andet end at gafle sig en post.doc. og blive på uni”, sagde Sune Auken. Og han opfordrede de ph.d.-studerende til at ”stay cool and get running”:
”Fra man begynder at arbejde på at få et job og til man får det, går der typisk syv-otte måneder, så selv om det kan forekomme uoverskueligt oven i forskningen, er det med at komme i gang samtidig med, at man laver sin ph.d.-afhandling”.
Leif Søndergaard, der er fællestillidsrepræsentant for DM´erne på Københavns Universitet, mindede konferencedeltagerne om, at de, udover pligterne, der følger med ph.d.-studiet, også har nogle rettigheder.
”Du skal få overblik over dine forpligtelser, fx omfanget af undervisning, så det ikke kommer til at fylde for meget. Du skal bruge de netværk, universitetet har etableret for ph.d.-studerende, både til at drikke øl med om fredagen og som erfaringsudvekling. Du har ret til MUS-samtaler og skal insistere på jævnlige møder med din vejleder. Tillidsrepræsentanten repræsenterer også dig – og endelig må du ikke bruge for meget krudt på at tænke over, hvad der skal ske bagefter. Det fylder alt for meget for mange”, understregede Leif Søndergaard.
Det var DM og humaniora på KU, der sammen havde inviteret til ph.d.-konference. DM planlægger lignende arrangementer i Aarhus og Aalborg. Når der er datoer på, bliver det skrevet i kalenderen på dm.dk.