Lavere taxameter vil koste stillinger

Professionshøjskolerne skal uddanne pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere for færre og færre midler. Det har de mærket længe ude på uddannelserne, men en ny beregning fra tænketanken Cevea dokumenterer nu, at taxametertilskuddet er faldet markant siden 2008.

Ifølge beregningen fra Cevea fulgte der 1.000 kroner mindre med en pædagogstuderende sidste år end i 2008. Tilskuddet til en sygeplejerskestuderende faldt med 1.200 kroner i perioden. For lærer- og socialrådgiverstuderende fulgte der henholdsvis 900 og 800 kroner mindre med per snude i 2014 end for seks år siden. Omsat til procenter betyder det, at pædagoguddannelsens taxametertilskud er faldet med 2,6 pct., socialrådgivernes med 2,1 pct., og såvel lærere som sygeplejerskestuderende får i dag 1,6 pct. mindre i tilskud, end de gjorde i 2008. Taksterne er beregnet i faste priser.

Og intet tyder på, at regeringen dropper salamibesparelserne på de store velfærdsuddannelser foreløbig. Til næste år kalkulerer finansloven med en besparelse på fire pct., og i 2017 og 2018 er planen en yderligere rundbarbering på to procent årligt.

Holder regeringen fast i den plan, vil det koste både kvalitet og stillinger allerede til næste år. Sådan lyder det advarende fra professionshøjskolernes rektorformand, Harald Mikkelsen.

“Vi har nået smertegrænsen, og på pædagog- og socialrådgiveruddannelserne også overskredet den. Lige nu ser vi ingen anden udvej end at skære i medarbejderstaben til næste år, hvis taxameteret reduceres”, siger Harald Mikkelsen.

Samtidig med at tilskuddet per studerende er faldet, er det blevet dyrere at uddanne professionsbachelorer, siger rektorformanden.

“For læreruddannelsens vedkommende voksede kompleksiteten senest med uddannelsesreformen i 2013. Der er i dag flere moduler, flere eksaminer og større krav om feedback til de studerende. Hvis vi til næste år ser både en yderligere nedgang i tilskuddet på fire pct. og et fald i ansøgertallet, så står vi med et rigtig alvorligt problem”, understreger Harald Mikkelsen. 

Fingrene på kogepladen
Allerede i 2014 bestilte regeringen en analyse af taxametersystemet og bebudede en reform af uddannelsesfinansieringen. Indtil videre er der kun sket noget på erhvervsskolerne.
Og nu forlanger professionshøjskolerne at se nye penge.

“Allerede nu har vi fingrene på kogepladen. Det er indlysende, at regnestykket ikke balancerer. Der bør tilføres nye midler til de lavt takserede professionsuddannelser, ligesom der blev til humaniora i starten af 10’erne. Det kan ikke vente. Vi skal have en afklaring nu”, siger rektorkollegiets formand.

På pædagoguddannelsen, den “fattigste” uddannelse på professionshøjskolerne, har man længe mærket konsekvenserne af salamibesparelserne på finansloven. For lektor MikkelHøgsbro, UCC, er hold med 40 studerende i dag udbredt. Det er alt for mange.

“Jeg kan nå den store midtersektion, når jeg underviser, men jeg frygter at tabe både de bedste og de svageste studerende på gulvet. Med 30 eller derover på et hold bliver det meget komplekst at udfordre den enkelte studerende ordentligt”, forklarer Mikkel Høgsbro.

Situationen bliver kun mere paradoksal, fordi evnen til at skabe gode relationer er det vigtigste redskab overhovedet for pædagoger.

“Den nære relation er altafgørende, når du skal arbejde med børn på rød stue eller unge mennesker i 10. klasse. Men de ser ikke under uddannelsen, hvordan man skaber tryghed i relationen. For det sker for sjældent med så mange studerende på et hold. Derudover møder de studerende, på grund af den nye moduliserede uddannelse, mange flere forskellige undervisere i løbet af deres uddannelse”, forklarer  Mikkel Høgsbro.

10.000 til forskel
Uddannelseschef for pædagoguddannelsen på VIA, Peter Møller Pedersen, er på linje med Mikkel Høgsbro. Ifølge ham er det historisk betinget og har ingen hold i de reelle forhold på fx pædagoguddannelsen, hvordan finansieringen er landet, som den er.

“Dengang taxametertilskuddet blev fastlagt, var underviserne på pædagoguddannelsen ikke som i dag universitetsuddannede. Nu er der ingen forskel på de vilkår, der gælder for undervisere af lærere-, pædagog- og socialrådgiverstuderende, men tilskuddene varierer med over 10.000 kroner per studerende. Det giver ikke mening”, lyder det hovedrystende fra Peter Møller Pedersen.

På UCC har man i de senere år oplevet et boom i tilgangen af studerende til pædagogstudiet. Ud over at holdene er vokset eksplosivt, bliver en del mere administration væltet over på underviserne.

“Der er fx flere eksaminer og et større krav om at vi kan bruge IT til at servicere os selv”, fortæller lektor Mikkel Høgsbro.

Den bebudede taxameterreform, som ingen endnu har set skyggen af på professionshøjskolerne, fik i marts UCC ´s rektor Laust Joen Jakobsen til at forsøge at råbe politikerne op.

I et debatindlæg på Altinget kaldte han taxametersystemet for håbløst gammeldags. Og han uddyber:

“Det er rigtigt at lade tilskuddet følge med den enkelte studerende, og jeg er også åben over for at rulle andre økonomiske incitamenter ud, fx vores evne til at fastholde og få de studerende hele vejen igennem. Den eneste variabel, man behøver at kalkulere med, er den teknologiske. Sygeplejerskestuderende skal naturligvis have adgang til at bruge laboratorier og anden hospitalsteknologi, som koster penge. Men ellers bør det samme beløb følge alle vores studerende”, siger Laust Joen Jakobsen.

UCC er den professionshøjskole, der uddanner flest pædagoger og lærere i Danmark, og det mærkes helt konkret, ifølge rektor.

“Vi har den samme stillings-, løn- og aktivitetsstruktur som andre professionshøjskoler, men får mindre i samlet tilskud, fordi vi har de “billige” studerende. Vi er ved at bygge laboratorier, kunstværksteder osv på vores nye campus på Carlsberggrunden. Men selv om vi bygger et helt tivoli, får vi kun finansieret gyngerne og ikke karrusellerne”, forklarer Laust Joen Jakobsen.

“Der er ingen som helst sammenhæng imellem omkostninger og udgifter, og der er slet ingen sammenhæng imellem det beløb, vores studerende er takseret til at koste og så den øgede kvalitet vi forventes at levere”, understreger UCC´s rektor.

Læs mere i DM Professionshøjskoler nr. 2.