Embedsmænd kender ikke loven

Det kniber for mange embedsmænd at holde styr på lovgivningen i det daglige arbejde. Faktisk kender halvdelen af alle embedsmænd ikke til det lovgrundlag, de som embedsmænd er underlagt. Det viser en ny undersøgelse fra Magisterbladet blandt embedsmænd ansat i staten, kommunerne og regionerne. Her svarer 48 procent, at de ikke kender det lovgrundlag, som embedsmænd er underlagt.

Det er problematisk, at så mange svarer de ikke kender grundlaget, fordi det bør være noget som ligger på rygraden. Det mener lektor på Roskilde Universitet Pernille Boye Koch.

”Som udgangspunkt bør alle embedsmænd vide, hvilke grundlæggende normer og lovgivning de er undergivet. Kender man som embedsmand ikke lovgrundlaget, vil man have sværere ved at sige fra, når ens juridiske forpligtelser som embedsmand udfordres”, siger Pernille Boye Koch.

Hun står sammen med professor på Københavns Universitet Tim Knudsen bag bogen ”Ansvaret der forsvandt” fra 2014, hvor de med udgangspunkt i en række sager problematiserer magtforholdet mellem ministre og embedsværk.

Gøre noget ved
I Magisterbladets undersøgelse svarer 761 embedsmænd, som er medlem af DM. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en række nyere sager, hvor embedsmænd synes at være kommet i klemme i sagsbehandlingen. Senest i den igangværende såkaldte Eritrea-sag. I undersøgelsen svarer 40 procent, at de indenfor det seneste halve år har udeladt væsentlige oplysninger i arbejdet, som efter deres faglige vurdering burde have været med.

Også tidligere departementschef Bo Smith finder det problematisk, at en så høj andel tilkendegiver, at de ikke kender reglerne. Han er formand for det udvalg, Djøf har nedsat for at udrede forholdet mellem politikere og embedsmænd.

”Hvis det er sådan, som undersøgelsen peger på, at der er et manglende kendskab til, hvad det er for nogle grundlæggende værdier og normer, som lægger til grund for den måde embedsværket i Danmark skal fungere, så er det da klart noget, man skal gøre noget ved”, siger han.

To veje
Ifølge Bo Smith kan man gå to veje:

”Den ene mulighed er, at man forholder sig til, om regelsættet er klart nok, eller om der er behov for at stramme det op eller lave det om. Det andet er, at man fx gør, som ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har peget på, at man skriver et kodeks som er relativt klart og let tilgængeligt, som klargør, hvad det er for en ramme embedsmænd skal operere inden for”.

De juridiske rammer for embedsværkets virke er fastlagt i tjenestemandsloven, ministeransvarlighedsloven og i offentlighedsloven. Derudover findes et sæt normer, som har udviklet sig over årene, de såkaldte embedsmandsdyder, der dækker over normerne om lovlighed, lydighed og sandhed.

Pernille Boye Koch er ikke overrasket over, at så mange angiver, at de ikke kender lovgrundlaget.  For de mange forskellige kilder er med til at gøre området diffust. Hun mener ligesom Bo Smith, at grundlaget kan gøres klarere.

”Man bør eksempelvis lave en lov om embedsmandsnormer ét enkelt og bestemt sted. Det vil styrke sikkerheden i embedsværket. Men det er ikke den eneste løsning. Det handler også om at arbejde med kulturen i embedsværket”, siger Pernille Boye Koch.

Faglighed under pres
Embedsmænd med større faglighed – og typisk magistre ansat i forvaltningen - vil ofte komme i dilemmaer, hvor de føler, fagligheden er under pres. Det gør det manglende kendskab til lovgrundlaget tankevækkende. For er der faglige oplysninger, som en embedsmand ønsker med i en rapport, men hvor der er et klart ønske ovenfra om, at det ikke kommer med, vil man sikkert have sværere ved at vide, hvor stærkt man kan stå fast på sit synspunkt, og hvornår man skal rette ind.

”Hvis man ikke er klar over, hvornår man har en lydighedsforpligtelse, og hvornår man skal stå fast på sin faglighed, så vil den usikkerhed formentlig gøre, at man retter ind efter det politiske ønske med den relative hierarkiske kultur, vi har på mange offentlige arbejdsplader”, siger Pernille Boye Koch.