Dimittend­ledighed koster milliarder

Det vil koste det danske samfund11 milliarder kroner i tabt værditilvækst over de næste 10 år, at dimittendledigheden er rekordhøj sammenlignet med før den økonomiske krise.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Rådet har som nogle af de første undersøgt, hvordan det er gået dem, der færdiggjorde deres uddannelse i 2013, og fulgt dem på arbejdsmarkedet frem til forsommeren 2014.

Undersøgelsen omfatter både dimittender med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, men den høje ledighed blandt nyuddannede fra universiteterne betyder et velstandstab for Danmark på cirka seks milliarder over 10 år. Dertil kommer et tab på de offentlige finanser på cirka tre milliarder som følge af, at det ikke er lykkedes at bevare ledigheden på samme niveau som før krisen.

Vækstpiloter i virksomhederne
En af konklusionerne fra AE er, at dimittenderne bør have mere hjælp til at komme i arbejde.

”Den investering som samfundet laver i at give unge en uddannelse er ikke så fordelagtig som ellers, hvilket er endnu et argument for at man fra samfundets side bør gøre mere for, at hjælpe de nyuddannede ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse”, hedder det i rådets analyse.

Det er en holdning, som deles af Akademikerne (tidligere AC, red.).

”Det er på tide, at regeringen tager ansvar for de tusinde af unge nyuddannede, der ikke kan få job. Hvert år uddannes der flere og flere fra universiteterne. Så det her problem går ikke væk af sig selv”, siger Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.

Han peger på en ny vækstpilotordning som et middel mod den høje ledighed. Ordningen, som sidste år blev foreslået og beskrevet af blandt andet DM og Dansk Erhverv, vil gøre det billigere for små og mellemstore virksomheder at ansætte en akademiker.

Per Clausen, formand for MA, mener også, at det er fornuftigt at satse på ordninger som vækstpiloterne, der kan bringe akademikernes kvalifikationer og kompetencer ud i virksomhederne.  Han peger desuden på, at der kunne skabes værdi for samfundet ved at investere mere i uddannelse.

"Det er selvfølgelig en dårlig idé at lade folk gå arbejdsløse ud fra en samfundsøkonomisk vurdering af, at de får penge for ikke at lave noget i stedet for at skabe noget værdi. Derfor vil det altid være dumt, at man ikke forsøger at bruge situationer, hvor man har overskydende arbejdskraft, til at få sat nogle initiativer i gang, som generelt kunne handle om at hæve uddannelsesniveauet. Vi ved jo, at en del af det uddannelsesløft, man snakker om, er et mere alment uddannelsesløft og ikke bare et snævert løft i forhold til bestemte erhvervsfunktioner. Der kunne man også forestille sig, at nyuddannede akademikere kunne spille en rolle, så en lidt mere offensiv tilgang til, at vi faktisk har en arbejdskraft, der har nogle kvalifikationer, som kan skabe værdi, synes jeg var værd at overveje", siger Per Clausen.

Langt efterslæb
Det er ikke kun samfundet som helhed, der lider under arbejdsløsheden, men også den enkelte. Effekten af en ledighed på mindst et halvt år, når man er nyuddannet, varer nemlig ved. Det gælder både ledighedsfrekvens og indkomst. Baseret på tidligere undersøgelser anslår AE, at en akademiker, der er gået ud i mindst 26 måneders ledighed efter uddannelsen, efter tre år vil have et indkomstefterslæb på knap 22 procent. Efter ti år er efterslæbet 17 procent.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen peger desuden på endnu en negativ konsekvens af den høje dimittendledighed.
”Jo flere højtuddannede, vi har, jo større innovation og vækst genereres i samfundet. Ikke mindst hvis du bliver ansat i den private sektor. Alt i alt er det et tab på vækstraten, fordi vi ikke får det afkast, vi ellers ville have haft. Samfundet vokser med en lavere hastighed, og vi får mindre innovation og mindre værditilvækst i den private sektor”, siger han til ugebrevet Mandag Morgen, som refererer AE’s undersøgelse.