Corydon lægger gift ud for OK-forhandlinger
Finansministerens ønske om mere kontrol og resultatløn blandt offentligt ansatte undergraver det offentlige lønsystem og bryder med den aftalte tillidsreform, parterne tidligere blev enige om, siger Ingrid Stage. Arbejdsmarkedsforsker undrer sig også over Corydons meldinger.
Finansminister Bjarne Corydons udtalelser på baggrund af en kommende rapport om god arbejdsgiveradfærd har skabt frustration hos DM’s formand Ingrid Stage. Hun frygter, at det vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger negativt.
Ifølge rapporten, der endnu ikke er offentliggjort, skal der blandt andet indføres ”præstationsledelse”, hvor lønnen kobles sammen med en vurdering af, om den enkelte medarbejder præsterer tilfredsstillende. I flere interviews har Bjarne Corydon glædet sig over den nye ledelsesmodel og dens øgede brug af målinger og kontrol.
Med de udtalelser undergraver finansministeren det offentlige lønsystem, mener Ingrid Stage.
”I lønaftalen er der kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatløn – en vifte af tillæg, som man lokalt aftaler, hvordan man vil bruge. Når så finansministeren siger, at der skal lægges mere vægt på resultatløn, så er det et centralt dekret om, at det er den del af lønsystemet, der skal bruges. Og det er ikke rimeligt”, siger hun med den tilføjelse, at hun ikke kender rapporten endnu og derfor kun kan forholde sig til Jyllands Postens fremstilling.
Udtryk for mistillid
I forvejen er der problemer i visse dele af den offentlige sektor med at få brugt de forskellige tillæg, og derfor er det et krav ved de kommende overenskomstforhandlinger med staten, at lønsystemet kommer til at fungere bedre.
”På universitets-, professionshøjskole- og erhvervsakademi-området er det et hovedkrav at få lønsystemet til at køre bedre, men det bliver jo svært, når alt fokus er på resultatløn. Corydons udtalelser lægger gift ud for de forhandlinger,” siger Ingrid Stage.
Samtidig ser hun den øgede kontrolstyring som et brud på de principper, man blev enige om i den såkaldte tillidsreform, der i 2013 blev aftalt mellem regeringen og lønmodtagerorganisationerne på det offentlige område.
”Den er jo kaldt tillidsreform, fordi den skulle bygge på tillid. Det, finansministeren siger, bygger på mistillid. Han siger: Hvis ikke vi måler hele tiden, kan vi ikke regne med at få de resultater, vi vil have. Og når man vil have præstations- og resultatløn, så siger man også: vi tror kun på, at I leverer, hvad I skal, hvis I får et økonomisk incitament”, siger Ingrid Stage, der tror, at finansministerens udtalelser kan fremprovokere en mere kompromisløs tilgang ved overenskomstforhandlingerne.
Udtalelser skaber skepsis
Ingrid Stages kritik bakkes delvist op af Lars Qvistgaard, der er formand for DJØF-overenskomstforeningen.
”Jeg deler i hvert fald Ingrid Stages bekymring. Hvis Finansministeriet kun fokuserer på resultatløn, så annullerer de jo de andre løninstrumenter. Og det er svært at komme udenom, at finansministeren med sine udtalelser lægger op til en langt større grad af resultatfokus".
Han mener heller ikke, at Bjarne Corydons signaler er gavnlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.
”Alt, hvad der påvirker dialogen, kan give knubs undervejs. Nu har finansministeren selv antydet, at der skal være en tillidsdagsorden ved forhandlingerne, men spørgsmålet er, hvordan det hænger sammen med hans udtalelser. På den måde kan man godt sige, at vi vil gå til forhandlingerne – når man skal snakke tillid – med en større skepsis, end vi ellers ville have gjort”, siger Lars Qvistgaard.
Tilbage til resultat-ideologi
Også arbejdsmarkedsforsker ved KU Nana Wesley Hansen er overrasket over Bjarne Corydons udmeldinger.
”Projektet om god arbejdsgiveradfærd har jo kørt i nogen tid, og jeg troede, at de statslige arbejdsgivere havde bevæget sig væk fra en generel ideologisk tænkning omkring resultatløn og mod en forståelse for behovet for at variere brugen af løninstrumenter fra arbejdsplads til arbejdsplads. Så finansministerens udtalelser om mere kontrol og resultatløn undrer mig i forhold til min forståelse af projektet”, siger Nana Wesley Hansen med det forbehold, at hun ikke har læst rapporten, som ikke er offentliggjort.
Hun tror, at de nye signaler fra finansministeren kan skabe en hårdere tone ved overenskomstforhandlingerne:
”Det kan gøre forhandlingerne mere besværlige, hvis ikke man får afklaret mellem parterne, hvad der ligger i de her udtalelser, og om det er i overensstemmelse med den tillidsreform, man ellers har samarbejdet omkring".
Overenskomstforhandlingerne mellem staten og de offentligt ansattes organisationer begynder i januar og skal træde i kraft 1. april.
Ifølge rapporten, der endnu ikke er offentliggjort, skal der blandt andet indføres ”præstationsledelse”, hvor lønnen kobles sammen med en vurdering af, om den enkelte medarbejder præsterer tilfredsstillende. I flere interviews har Bjarne Corydon glædet sig over den nye ledelsesmodel og dens øgede brug af målinger og kontrol.
Med de udtalelser undergraver finansministeren det offentlige lønsystem, mener Ingrid Stage.
”I lønaftalen er der kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatløn – en vifte af tillæg, som man lokalt aftaler, hvordan man vil bruge. Når så finansministeren siger, at der skal lægges mere vægt på resultatløn, så er det et centralt dekret om, at det er den del af lønsystemet, der skal bruges. Og det er ikke rimeligt”, siger hun med den tilføjelse, at hun ikke kender rapporten endnu og derfor kun kan forholde sig til Jyllands Postens fremstilling.
Udtryk for mistillid
I forvejen er der problemer i visse dele af den offentlige sektor med at få brugt de forskellige tillæg, og derfor er det et krav ved de kommende overenskomstforhandlinger med staten, at lønsystemet kommer til at fungere bedre.
”På universitets-, professionshøjskole- og erhvervsakademi-området er det et hovedkrav at få lønsystemet til at køre bedre, men det bliver jo svært, når alt fokus er på resultatløn. Corydons udtalelser lægger gift ud for de forhandlinger,” siger Ingrid Stage.
Samtidig ser hun den øgede kontrolstyring som et brud på de principper, man blev enige om i den såkaldte tillidsreform, der i 2013 blev aftalt mellem regeringen og lønmodtagerorganisationerne på det offentlige område.
”Den er jo kaldt tillidsreform, fordi den skulle bygge på tillid. Det, finansministeren siger, bygger på mistillid. Han siger: Hvis ikke vi måler hele tiden, kan vi ikke regne med at få de resultater, vi vil have. Og når man vil have præstations- og resultatløn, så siger man også: vi tror kun på, at I leverer, hvad I skal, hvis I får et økonomisk incitament”, siger Ingrid Stage, der tror, at finansministerens udtalelser kan fremprovokere en mere kompromisløs tilgang ved overenskomstforhandlingerne.
Udtalelser skaber skepsis
Ingrid Stages kritik bakkes delvist op af Lars Qvistgaard, der er formand for DJØF-overenskomstforeningen.
”Jeg deler i hvert fald Ingrid Stages bekymring. Hvis Finansministeriet kun fokuserer på resultatløn, så annullerer de jo de andre løninstrumenter. Og det er svært at komme udenom, at finansministeren med sine udtalelser lægger op til en langt større grad af resultatfokus".
Han mener heller ikke, at Bjarne Corydons signaler er gavnlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger.
”Alt, hvad der påvirker dialogen, kan give knubs undervejs. Nu har finansministeren selv antydet, at der skal være en tillidsdagsorden ved forhandlingerne, men spørgsmålet er, hvordan det hænger sammen med hans udtalelser. På den måde kan man godt sige, at vi vil gå til forhandlingerne – når man skal snakke tillid – med en større skepsis, end vi ellers ville have gjort”, siger Lars Qvistgaard.
Tilbage til resultat-ideologi
Også arbejdsmarkedsforsker ved KU Nana Wesley Hansen er overrasket over Bjarne Corydons udmeldinger.
”Projektet om god arbejdsgiveradfærd har jo kørt i nogen tid, og jeg troede, at de statslige arbejdsgivere havde bevæget sig væk fra en generel ideologisk tænkning omkring resultatløn og mod en forståelse for behovet for at variere brugen af løninstrumenter fra arbejdsplads til arbejdsplads. Så finansministerens udtalelser om mere kontrol og resultatløn undrer mig i forhold til min forståelse af projektet”, siger Nana Wesley Hansen med det forbehold, at hun ikke har læst rapporten, som ikke er offentliggjort.
Hun tror, at de nye signaler fra finansministeren kan skabe en hårdere tone ved overenskomstforhandlingerne:
”Det kan gøre forhandlingerne mere besværlige, hvis ikke man får afklaret mellem parterne, hvad der ligger i de her udtalelser, og om det er i overensstemmelse med den tillidsreform, man ellers har samarbejdet omkring".
Overenskomstforhandlingerne mellem staten og de offentligt ansattes organisationer begynder i januar og skal træde i kraft 1. april.
