Videnstab på universitets­biblioteker
Generalisterne vinder frem på bekostning af specialisterne. Det er bekymrende, mener forskningsbibliotikar.
Når et ledigt job bliver slået op på Københavns Universitetsbibliotek, går det i stigende grad til en cand.scient.bibl.’er, mener Mette Colding Dahl, tillidsrepræsentant og forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Og det er en udvikling, der i stigende grad vækker bekymring hos hende og de øvrige kandidater med en fagfaglig uddannelse på cv’et.
”En stor del af dem, der bliver ansat i de ledige stillinger, er cand.scient.bibl.’er. De er generalister, og de er afgjort dygtige til moderne informationssøgning, men de har ikke den fagfaglige viden, som vi andre har. Vi er kandidater i historie, litteraturvidenskab, sociologi, kemi og andre traditionelle universitetsfag, og det betyder altså noget i forhold til både at møde den studerende, at betjene forskere og at forhold sig kritisk til materialet”, siger hun.
Mette Colding Dahl er selv historiker, og det har i dagligdagen stor betydning, at hun kan bringe sin egen faglighed i spil, mener hun:
”Indenfor historie skal man vide, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at gå tilbage til de originale kilder for at finde det, man søger. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at de studerende i mange tilfælde møder en generalist uden fagfaglig viden. Jeg kender det jo selv, når der pludselig står en studerende, der har spørgsmål indenfor et andet fag end mit. Så kan jeg kun give den rådgivning, jeg kan søge frem i databaserne”, siger hun.
Udvikling er en glidebane
Også Jesper Mørch, der er informationsspecialist og historiker på Københavns Universitetsbiblioteker, oplever det som en glidebane, at fagfagligheden får lavere prioritet i dagligdagen.
”Der sker et kæmpe videnstab, når generalisterne vinder frem på bibliotekerne frem for de fagfaglige informationsspecialister, og det går ikke kun ud over betjeningen på selve bibliotekerne. Det går også ud over vores samarbejdspartnere, altså underviserne, for de vil opleve, at bibliotekarerne ikke er nær så interessante at inddrage i selve undervisningen, og det mener jeg også er et tab for de studerende”, siger han.
De fagfaglige bibliotekarer medgiver, at de kan virke konservative, fordi de holder fast i netop deres egen faglighed som det vigtigste i jobbet. De har en formodning om, at generalisterne vinder frem, fordi de er lettere at flytte rundt mellem fagområderne, hvis der eksempelvis mangler personale på et af de andre fakultetsbiblioteker. Men det har ingenting på sig, siger vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek og universitetsbibliotekar ved Københavns Universiteter, Michael Cotta-Schønberg:
”De informationsvidenskabelige kandidater fra KU har igennem deres uddannelse tilegnet sig kompetencer på en række områder, som vi som et moderne universitetsbibliotek - hvis hovedopgave er videnskabelig informationsformidling - har brug for, og som fagfaglige kandidater ikke har. Det er der vel ikke noget mystisk i”, siger han.
”En stor del af dem, der bliver ansat i de ledige stillinger, er cand.scient.bibl.’er. De er generalister, og de er afgjort dygtige til moderne informationssøgning, men de har ikke den fagfaglige viden, som vi andre har. Vi er kandidater i historie, litteraturvidenskab, sociologi, kemi og andre traditionelle universitetsfag, og det betyder altså noget i forhold til både at møde den studerende, at betjene forskere og at forhold sig kritisk til materialet”, siger hun.
Mette Colding Dahl er selv historiker, og det har i dagligdagen stor betydning, at hun kan bringe sin egen faglighed i spil, mener hun:
”Indenfor historie skal man vide, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at gå tilbage til de originale kilder for at finde det, man søger. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at de studerende i mange tilfælde møder en generalist uden fagfaglig viden. Jeg kender det jo selv, når der pludselig står en studerende, der har spørgsmål indenfor et andet fag end mit. Så kan jeg kun give den rådgivning, jeg kan søge frem i databaserne”, siger hun.
Udvikling er en glidebane
Også Jesper Mørch, der er informationsspecialist og historiker på Københavns Universitetsbiblioteker, oplever det som en glidebane, at fagfagligheden får lavere prioritet i dagligdagen.
”Der sker et kæmpe videnstab, når generalisterne vinder frem på bibliotekerne frem for de fagfaglige informationsspecialister, og det går ikke kun ud over betjeningen på selve bibliotekerne. Det går også ud over vores samarbejdspartnere, altså underviserne, for de vil opleve, at bibliotekarerne ikke er nær så interessante at inddrage i selve undervisningen, og det mener jeg også er et tab for de studerende”, siger han.
De fagfaglige bibliotekarer medgiver, at de kan virke konservative, fordi de holder fast i netop deres egen faglighed som det vigtigste i jobbet. De har en formodning om, at generalisterne vinder frem, fordi de er lettere at flytte rundt mellem fagområderne, hvis der eksempelvis mangler personale på et af de andre fakultetsbiblioteker. Men det har ingenting på sig, siger vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek og universitetsbibliotekar ved Københavns Universiteter, Michael Cotta-Schønberg:
”De informationsvidenskabelige kandidater fra KU har igennem deres uddannelse tilegnet sig kompetencer på en række områder, som vi som et moderne universitetsbibliotek - hvis hovedopgave er videnskabelig informationsformidling - har brug for, og som fagfaglige kandidater ikke har. Det er der vel ikke noget mystisk i”, siger han.
