Renset embedsmand: ”Det er en stor dag”
Jens Weise Olesen er lettet. Justitsministeriet har ensidigt underkendt Udlændingestyrelsens advarsler mod ham og en kollega i den såkaldte Eritrea-sag.
”Det her er en stor dag, og jeg er enormt lettet og glad. Det har været et hårdt pres gennem meget lang tid, og jeg har jo frygtet at miste mit arbejde. Men jeg har ikke været i tvivl om, at det, vi gjorde og stod for i forløbet, var rigtigt”.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra chefkonsulent Jens Weise Olesen, efter at Justitsministeriet i dag uden forbehold har underkendt Udlændingestyrelsens advarsler til Jens Weise Olesen og hans kollega specialkonsulent Jan Olsen.
Jan Olsen og Jens Weise Olesen har i 20 år arbejdet som fact findere i Udlændingestyrelsen kontor for landedokumentation, men de har siden oktober været sygemeldte efter et internt slagsmål i styrelsen om udarbejdelsen af den såkaldte Eritrea-rapport.
I december trådte Jens Weise Olsen, der uddannet historiker og antropolog, så frem i pressen med anklager om, at Eritrea-rapporten var et ”makværk”. Kritikken var dengang, at den nye chef for dokumentationskontoret, Jacob Dam Glynstrup, under fact finding missionen i Eritrea var fokuseret på, hvordan bestemte oplysninger kunne bruges til at ændre dansk asylpraksis overfor eritreere.
Hvad lægger du i, at advarslerne nu er trukket tilbage?
”Jeg håber, at situation nu bliver den, at Jan og jeg kan fortsætte vores dokumentationsarbejde på det samme faglige grundlag, som vi har benyttet igennem årene. Vi er selvfølgelig åbne for fornyelser, og ønsker ikke at være konservative, men den styrke og soliditet, som arbejdet hidtil har haft, håber jeg kan fortsætte ”, siger Jens Weise Olesen.
Hvad skal der ske nu?
”Det beror på et møde, vi skal holde i næste uge i Udlændingestyrelsen. Men jeg tillader mig at gå ud fra, at jeg snarest muligt kan møde op på kontoret og genoptage det arbejde, jeg har lavet tidligere. Og så håber jeg også, at styrelens ledelse har taget noget af det, vi har sagt om, hvordan man udarbejder fact finding-rapporter, til efterretning. Selvfølgelig håber jeg også meget, at vores kolleger vil tage godt imod os, når vi dukker op på kontoret igen”.
Er Justitsministeriets afgørelse også en anerkendelse af, at jeres faglige kritik af processen omkring rapporten var berettiget?
”Det er svært at sige, for der står ikke ret meget i det brev, der er kommet fra Justitsministeriet. Men det er svært at se, at man skulle kunne skille det ad. Og da ministeriets meddelelse faktisk er uden noget form for forbehold, kan man måske gå ud fra, at det er tilfældet”.
Den udlægning deler DM’s forhandlingsdirektør, Lotte Spanggard. ”Advarslerne handlede ikke om den faglige kritik, men om noget rent ansættelsesretsligt, men både Jan Olsen og Jens Weise Olesen har jo sagt fra overfor det, der foregik, og jeg synes, at afgørelserne er udtryk for, at der ikke har været grundlag for at drage nogle ansættelsesretslige konsekvenser af den måde, de har handlet på i forløbet. Jan og Jens er rensede, og det kan vi kun være tilfredse med”.
Jens Weise Olsen ser frem til komme videre med sit liv. ”Jeg er meget optimistisk, for jeg har virkelig lyst til at genoptage mit arbejde. Jeg vil gerne starte på en frisk, og så må vi tage den derfra”.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra chefkonsulent Jens Weise Olesen, efter at Justitsministeriet i dag uden forbehold har underkendt Udlændingestyrelsens advarsler til Jens Weise Olesen og hans kollega specialkonsulent Jan Olsen.
Jan Olsen og Jens Weise Olesen har i 20 år arbejdet som fact findere i Udlændingestyrelsen kontor for landedokumentation, men de har siden oktober været sygemeldte efter et internt slagsmål i styrelsen om udarbejdelsen af den såkaldte Eritrea-rapport.
I december trådte Jens Weise Olsen, der uddannet historiker og antropolog, så frem i pressen med anklager om, at Eritrea-rapporten var et ”makværk”. Kritikken var dengang, at den nye chef for dokumentationskontoret, Jacob Dam Glynstrup, under fact finding missionen i Eritrea var fokuseret på, hvordan bestemte oplysninger kunne bruges til at ændre dansk asylpraksis overfor eritreere.
Hvad lægger du i, at advarslerne nu er trukket tilbage?
”Jeg håber, at situation nu bliver den, at Jan og jeg kan fortsætte vores dokumentationsarbejde på det samme faglige grundlag, som vi har benyttet igennem årene. Vi er selvfølgelig åbne for fornyelser, og ønsker ikke at være konservative, men den styrke og soliditet, som arbejdet hidtil har haft, håber jeg kan fortsætte ”, siger Jens Weise Olesen.
Hvad skal der ske nu?
”Det beror på et møde, vi skal holde i næste uge i Udlændingestyrelsen. Men jeg tillader mig at gå ud fra, at jeg snarest muligt kan møde op på kontoret og genoptage det arbejde, jeg har lavet tidligere. Og så håber jeg også, at styrelens ledelse har taget noget af det, vi har sagt om, hvordan man udarbejder fact finding-rapporter, til efterretning. Selvfølgelig håber jeg også meget, at vores kolleger vil tage godt imod os, når vi dukker op på kontoret igen”.
Er Justitsministeriets afgørelse også en anerkendelse af, at jeres faglige kritik af processen omkring rapporten var berettiget?
”Det er svært at sige, for der står ikke ret meget i det brev, der er kommet fra Justitsministeriet. Men det er svært at se, at man skulle kunne skille det ad. Og da ministeriets meddelelse faktisk er uden noget form for forbehold, kan man måske gå ud fra, at det er tilfældet”.
Den udlægning deler DM’s forhandlingsdirektør, Lotte Spanggard. ”Advarslerne handlede ikke om den faglige kritik, men om noget rent ansættelsesretsligt, men både Jan Olsen og Jens Weise Olesen har jo sagt fra overfor det, der foregik, og jeg synes, at afgørelserne er udtryk for, at der ikke har været grundlag for at drage nogle ansættelsesretslige konsekvenser af den måde, de har handlet på i forløbet. Jan og Jens er rensede, og det kan vi kun være tilfredse med”.
Jens Weise Olsen ser frem til komme videre med sit liv. ”Jeg er meget optimistisk, for jeg har virkelig lyst til at genoptage mit arbejde. Jeg vil gerne starte på en frisk, og så må vi tage den derfra”.
