Forvaltning dropper tids­registrering
Ledelse og medarbejdere i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune er blevet enige om at droppe registrering af arbejdstiden. I stedet for satser parterne på tæt dialog og skarp prioritering af opgaver.
En forkætret arbejdstidsaftale bliver nu kasseret af både medarbejdere og ledelse på kultur- og fritidsområdet i Københavns Kommune.
Aftalen indebar, at AC’ere med rådighedstillæg skulle give afkald på afspadsering af op til 20 timers opsparet overarbejde i kvartalet, men aftalen har været stærkt upopulær, siden den i 2010 erstattede den daværende flekstidsaftale.
Både medarbejdere og ledere har oplevet aftalen som bureaukratisk og ufleksibel. Ifølge Anine Gunther, fællestillidsrepræsentant for AC’erne i Kultur- og Fritidsforvaltningen, stemte aftalen desuden dårligt overens med den ledelsesreform, som forvaltningens ledelse har forsøgt at rulle ud. Her har mantraet været, at overflødigt bureaukrati skulle erstattes af tillid mellem medarbejdere og ledelse.
“Vi indgik aftalen og har siden oplevet to modsatrettede dagsordener. Den ene er en tillidsdagsorden, der handler om at afbureaukratisere og forbedre relationen mellem ledelse og medarbejdere. Men samtidig er vi blevet mødt med et krav om at levere timer, om at afrapportere og aflevere regnskaber for vores gøren og laden. Vi har ikke kunnet forstå, hvordan et kontrolregime hænger sammen med en tillidsdagsorden”, siger hun.
20-timers aftalen kom i stand efter krav om besparelser på kommunens lønkonto, hvor en bedre udnyttelse af rådighedsforpligtelsen blev udset som et middel til at nå målet.
AC’ere med rådighedstillæg skal nemlig ifølge overenskomsten aflevere op til 35 timers pålagt merarbejde i kvartalet uden merarbejdshonorering, men i praksis fungerede rådighedsforpligtelsen ikke, mente kommunen, fordi den daværende flekstidsaftale gav de ansatte mulighed for at afspadsere opsparet overarbejde.
Ståhej for ingenting
En evaluering i 2013 satte dog spørgsmålstegn ved effekten af den nye arbejdstidsaftale.
Her fortalte fx 94 pct. af alle ledere, at aftalen ikke bidrog til flere løste opgaver. Samtidig fortalte 67 pct. af medarbejderne, at de i højere grad end tidligere tilstræbte at holde balance i normen på 37 ugentlige arbejdstimer.
“Aftalen havde ikke nogen værdi, hverken for medarbejdere eller for ledere”, konstaterer Anine Gunther, der sammen med forvaltningens direktør fik ideen til helt at droppe tidsregistrering.
“Medarbejderne ville helst tilbage til før, hvor vi bare registrerede og fleksede, og hvor ingen afkrævede ekstra timer af os. Men så langt kunne vi ikke komme, for udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen var kommet for at blive. Så det bedste, vi kunne gøre, var helt at droppe tidsregistreringen. Så kunne direktøren sige: Hos os har vi fuldstændig tillidsbaseret ledelse og også tillid til, at medarbejderne arbejder 37 timer og lægger noget mere på rådigheden, hvis der er opgaver til det. Omvendt er der så heller ikke nogen kvartalsskæring, hvilket betyder, at vi får meget større mulighed for at arbejde fleksibelt hen over aftalerne”, siger Anine Gunther.
Ca. 150 fuldmægtige med rådighedstillæg, specialkonsulenter og chefkonsulenter er omfattet af aftalen, der kører som en forsøgsordning frem til 2016. De og deres ledere skal nu vænne sig til at tænke i opgaver frem for i tid. Eftersom den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer, må der vel være en eller anden form for regnskab?
“Vi undgår ikke skufferegnskaber. De må gerne være der, de kan bare ikke trækkes op af skuffen og bruges som lederens kontrol eller som medarbejderens beskyttelse. Så i stedet for må medarbejderen og lederen i fællesskab sørge for at have en løbende dialog om opgaver, og hvordan de balancerer med arbejdstiden”, siger Anine Gunther.
Dermed påhviler der medarbejderen et endnu større ansvar for at holde et vågent øje med balancen i arbejdstid, mener fællestillidsrepræsentanten. Hun forventer dog også, at der kan være perioder, hvor der arbejdes “klumper” op.
“Det er jo derfor, vi har rådighedsforpligtelsen. Men så er kunsten jo også at finde de huller og tidsrum efterfølgende, hvor der er mulighed for frihed”.
Og dermed kræver aftalen ikke bare en skarp prioritering af opgaver, men også at ledelsen ikke forsøger at udnytte den droppede tidsregistrering til at få mere ud af medarbejderne. Det siger forvaltningens direktør, Carsten Haurum.
“Ledere, der sender medarbejderne op i det røde felt eller konstant har konflikter, fordi man ikke kan blive enige om noget som helst, er jo ikke ledere, vi skal have på den lange bane. Det her kræver en anden ledelse, end vi har været vant til. Det kræver ledere, der kan lede via opgaven”.
Aftalen indebar, at AC’ere med rådighedstillæg skulle give afkald på afspadsering af op til 20 timers opsparet overarbejde i kvartalet, men aftalen har været stærkt upopulær, siden den i 2010 erstattede den daværende flekstidsaftale.
Både medarbejdere og ledere har oplevet aftalen som bureaukratisk og ufleksibel. Ifølge Anine Gunther, fællestillidsrepræsentant for AC’erne i Kultur- og Fritidsforvaltningen, stemte aftalen desuden dårligt overens med den ledelsesreform, som forvaltningens ledelse har forsøgt at rulle ud. Her har mantraet været, at overflødigt bureaukrati skulle erstattes af tillid mellem medarbejdere og ledelse.
“Vi indgik aftalen og har siden oplevet to modsatrettede dagsordener. Den ene er en tillidsdagsorden, der handler om at afbureaukratisere og forbedre relationen mellem ledelse og medarbejdere. Men samtidig er vi blevet mødt med et krav om at levere timer, om at afrapportere og aflevere regnskaber for vores gøren og laden. Vi har ikke kunnet forstå, hvordan et kontrolregime hænger sammen med en tillidsdagsorden”, siger hun.
20-timers aftalen kom i stand efter krav om besparelser på kommunens lønkonto, hvor en bedre udnyttelse af rådighedsforpligtelsen blev udset som et middel til at nå målet.
AC’ere med rådighedstillæg skal nemlig ifølge overenskomsten aflevere op til 35 timers pålagt merarbejde i kvartalet uden merarbejdshonorering, men i praksis fungerede rådighedsforpligtelsen ikke, mente kommunen, fordi den daværende flekstidsaftale gav de ansatte mulighed for at afspadsere opsparet overarbejde.
Ståhej for ingenting
En evaluering i 2013 satte dog spørgsmålstegn ved effekten af den nye arbejdstidsaftale.
Her fortalte fx 94 pct. af alle ledere, at aftalen ikke bidrog til flere løste opgaver. Samtidig fortalte 67 pct. af medarbejderne, at de i højere grad end tidligere tilstræbte at holde balance i normen på 37 ugentlige arbejdstimer.
“Aftalen havde ikke nogen værdi, hverken for medarbejdere eller for ledere”, konstaterer Anine Gunther, der sammen med forvaltningens direktør fik ideen til helt at droppe tidsregistrering.
“Medarbejderne ville helst tilbage til før, hvor vi bare registrerede og fleksede, og hvor ingen afkrævede ekstra timer af os. Men så langt kunne vi ikke komme, for udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen var kommet for at blive. Så det bedste, vi kunne gøre, var helt at droppe tidsregistreringen. Så kunne direktøren sige: Hos os har vi fuldstændig tillidsbaseret ledelse og også tillid til, at medarbejderne arbejder 37 timer og lægger noget mere på rådigheden, hvis der er opgaver til det. Omvendt er der så heller ikke nogen kvartalsskæring, hvilket betyder, at vi får meget større mulighed for at arbejde fleksibelt hen over aftalerne”, siger Anine Gunther.
Ca. 150 fuldmægtige med rådighedstillæg, specialkonsulenter og chefkonsulenter er omfattet af aftalen, der kører som en forsøgsordning frem til 2016. De og deres ledere skal nu vænne sig til at tænke i opgaver frem for i tid. Eftersom den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer, må der vel være en eller anden form for regnskab?
“Vi undgår ikke skufferegnskaber. De må gerne være der, de kan bare ikke trækkes op af skuffen og bruges som lederens kontrol eller som medarbejderens beskyttelse. Så i stedet for må medarbejderen og lederen i fællesskab sørge for at have en løbende dialog om opgaver, og hvordan de balancerer med arbejdstiden”, siger Anine Gunther.
Dermed påhviler der medarbejderen et endnu større ansvar for at holde et vågent øje med balancen i arbejdstid, mener fællestillidsrepræsentanten. Hun forventer dog også, at der kan være perioder, hvor der arbejdes “klumper” op.
“Det er jo derfor, vi har rådighedsforpligtelsen. Men så er kunsten jo også at finde de huller og tidsrum efterfølgende, hvor der er mulighed for frihed”.
Og dermed kræver aftalen ikke bare en skarp prioritering af opgaver, men også at ledelsen ikke forsøger at udnytte den droppede tidsregistrering til at få mere ud af medarbejderne. Det siger forvaltningens direktør, Carsten Haurum.
“Ledere, der sender medarbejderne op i det røde felt eller konstant har konflikter, fordi man ikke kan blive enige om noget som helst, er jo ikke ledere, vi skal have på den lange bane. Det her kræver en anden ledelse, end vi har været vant til. Det kræver ledere, der kan lede via opgaven”.
