Visse humanister tjener kun 1000 kr. mere end ufaglærte

På trods af mange års højere uddannelse får enkelte grupper af højtuddannede akademikere kun en marginalt højere løn end en ufaglært. Det viser en nye analyse, som Kraka har udarbejdet for 3F.

Den fastslår, at humanister som eksempelvis designere og andre med kunstneriske uddannelser i gennemsnit kun tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end en rengøringsassistent og andre ufaglærte før skat.

"Det er overraskende, at de kunstneriske uddannelser får så lav løn. Men vi ved fra Produktivitetskommissionens arbejde, at der er stor forskel mellem de forskellige uddannelser på, hvor meget man typisk får i løn", siger ph.d. og økonom i Kraka Nicolai Kaarsen, som står bag analysen.

Analysen påviser desuden, at årslønnen for personer med humanistiske og teologiske lange videregående uddannelser er kun ca. 20.000 kr. højere end gennemsnitslønnen for 3F-faglærte inden for transport eller industri. Ifølge Nicolai Kaarsen er det bemærkelsesværdigt, at enkelte erhvervsuddannelser, f.eks. godschauffør, redder og procesoperatør ligger højere i løn end visse humanistiske uddannelser.

Får for lidt
Formand i Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen mener, at nogle humanister traditionelt har fået en løn, der langt fra afspejler deres kompetencer.

"Vi ser det igen og igen dokumenteret, at humanister med deres innovative og problemløsende tilgang skaber vækst i det danske samfund, og arbejdsmarkedet er mere end nogensinde afhængig af højt kvalificeret arbejdskraft fra folk, der kan udvikle, analysere og har forstand på kulturforståelse”, siger Camilla Gregersen.

Men den gevinst, som mange humanister bidrager med på arbejdspladserne, afspejler sig altså ikke altid på deres lønseddel.

"Det hænger nok sammen med den hårde retorik, der ganske ufortjent har været i medierne om humanister.  Man kunne kalde det humaniorabashing", siger Camilla Gregersen.  

Uddanner vi de rigtige
Krakas analyse er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og bruger Produktivitetskommissionens metoder til at sammenligne løn på forskellige uddannelser.

I analysen er typiske 3F erhvervsuddannelser blevet sammenlignet med andre uddannelsesgrupper – herunder akademikere.

"Vi har brug for en diskussion af, om vi uddanner de rigtige personer. Størrelsen på lønnen er typisk et mål for produktivitet. Når lønnen er lav for nogle dimittender, er det et udtryk for, at samfundet ikke efterspørger lige præcis de kvalifikationer i så høj grad", siger Nicolai Kaarsen.

Han understreger, at dette er en økonomisk stringent betragtning. Der kan være andre årsager end økonomiske og produktivitetsmæssige til, at samfundet ønsker kunstnere og humanister, der producerer andre goder end lige høj, økonomisk produktivitet.

"Det er et fair argument, og det skal man naturligvis have med ind i diskussionen omkring, hvem og hvor mange vi uddanner. Men vi har et produktivitetsproblem herhjemme. Derfor skal vi have noget konkret at diskutere løsninger af dette ud fra, og det forsøger vi at bidrage med her", siger Nicolai Kaarsen.

Politisk vurdering
Er det bedre for Danmark at have flere ufaglærte end personer med lange videregående kunstneriske uddannelser?

"Man kan i hvert fald sige, at disse humanister ikke bidrager med så høj produktivitet, i forhold til hvad de koster at uddanne. De bidrager måske med noget andet. Om vi på den baggrund uddanner for mange eller for få, må man så fra politisk hold vurdere", siger Nicolai Kaarsen.

Camilla Gregersen mener slet ikke, at humanistiske kandidater bliver værdsat nok på arbejdsmarkedet.

"For at højne alle vores medlemmers værdi har vi i DM i dette efterår lavet en analyse hos et eksternt firma, Damvad, og den viste, at de, uanset om der er tale om humanistiske og naturvidenskabelige ansatte, bliver værdsat i den grad af arbejdsgiverne", siger magisterformanden.