Unge stiger mest i løn
Personer med det nyeste kandidatbevis i hånden oplever de største lønstigninger. De unge har kompetencer, som virksomhederne er klar til at honorere, påpeger magisterformand.
Er du for nylig blevet dimittend og i arbejde, så er der en god chance for, at din løn stiger mere end dine kollegaers.
Blandt de højtuddannede får de nyeste kandidater nemlig de højeste lønstigninger. Kandidater fra årene 2011 til 2014 er således steget 6-9 procent i løn i perioden september 2014 til september 2015.
Det er op til fire gange så højt som kandidater, der har været færdige i 20 år, har oplevet i samme periode. Det viser seneste lønstatistik over privatansatte medlemmer af Dansk Magisterforening (DM), hvor 1.876 personer har medvirket.
“Det er dejligt at se, at de nyuddannede hurtigt stiger i løn, for det viser, at de allerede i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet får vist, at de har kompetencer, som virksomhederne kan bruge”, siger nyvalgt formand for DM og formand for DM’s privatsektor Camilla Gregersen i den seneste udgave af DM Privat.
Hun forklarer, at mange nyuddannede privatansatte starter på en relativt lav løn set i forhold til, hvor meget de bidrager med. Magisterformanden er derfor ikke overrasket over udviklingen, at de nyere uddannede privatansatte magistre stiger gennemsnitligt set så meget i løn.
“Sådan plejer det at være. Selvom stigningstakten er øget markant, er vi stadig et stykke fra de stigningsprocenter, vi så for denne gruppe, da lønstigningerne på arbejdsmarkedet var højest for 6-8 år siden”, siger Camilla Gregersen.
LÆS OGSÅ: Der er penge at hente ved jobskift
Positiv udvikling
Den gennemsnitlige lønudvikling det seneste år blandt privatansatte, som er medlemmer i DM, ligger på 3,52 procent.
Til sammenligning ligger den kommunale pris- og lønudvikling ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse i maj 2015 på 1,3 procent fra 2014 til 2015.
Gennemsnitslønnen for kandidatårgangene 2012-2015 på lidt over 34.000 kroner er dog stadig langt fra de ældre kandidaters gennemsnitsløn, som svinger fra 45.000-60.000 kroner.
Der er dog god grund til at glæde sig over lønudviklingen blandt de unge. Også for de ældre. Det er nemlig tegn på, at udviklingen på arbejdsmarkedet er positiv. Det forklarer medlem af DM’s lønudvalg Jens Groth Andreasen. Han påpeger, at de unges lønstigninger er tegn
på, at vi herhjemme er ved at være tilbage på det tocifrede niveau i lønudviklingen, som vi havde før finanskrisen.
“Lønniveauet for de yngste kandidatårgange har fået en fin stigning, og stigningsprocenterne er ved at være tilbage ved det niveau, vi så nogle år tilbage. Det er tegn på, at krisen er ved at være overstået, og det trækker lønnen op”, siger Jens Groth Andreasen, som også er
tillidsrepræsentant i it-virksomheden CSC.
Lønudviklingen i procent
Sådan ser lønudviklingen ud for de enkelte kandidatårgange på det private arbejdsmarked.
Kilde: Dansk Magisterforenings privatlønstatistik 2015
Første løn vigtig
Han påpeger dog, at den høje arbejdsløshed blandt dimittender fortsat spiller en stor rolle for lønudviklingen.
“Den betydelige dimittendarbejdsløshed har nok stadig indflydelse. De personer, der har sværest ved at få job, starter også i et vist omfang med et job på en lavere løn, end vi synes er rimeligt”, siger Jens Groth Andreasen.
Han forklarer, at den første løn på arbejdsmarkedet er vigtig. Er man først blevet indplaceret lavt, så er det svært at rette det op igen på kortere tid – i særlig grad på samme arbejdsplads.
“Når man får sit første job, eller når man skifter arbejde, så er det derfor meget vigtig at få forhandlet lønnen på plads på et fornuftigt niveau fra starten af. Det handler ikke kun om at få foden indenfor, for det afgørende lønniveau bliver ofte sat fra starten af”, siger Jens Groth Andreasen.
Gennemsnitsløn i kroner
Sådan ser lønnen ud for de enkelte kandidatårgange på det private arbejdsmarked.
Kilde: Dansk Magisterforenings privatlønstatistik 2015
Blandt de højtuddannede får de nyeste kandidater nemlig de højeste lønstigninger. Kandidater fra årene 2011 til 2014 er således steget 6-9 procent i løn i perioden september 2014 til september 2015.
Det er op til fire gange så højt som kandidater, der har været færdige i 20 år, har oplevet i samme periode. Det viser seneste lønstatistik over privatansatte medlemmer af Dansk Magisterforening (DM), hvor 1.876 personer har medvirket.
“Det er dejligt at se, at de nyuddannede hurtigt stiger i løn, for det viser, at de allerede i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet får vist, at de har kompetencer, som virksomhederne kan bruge”, siger nyvalgt formand for DM og formand for DM’s privatsektor Camilla Gregersen i den seneste udgave af DM Privat.
Hun forklarer, at mange nyuddannede privatansatte starter på en relativt lav løn set i forhold til, hvor meget de bidrager med. Magisterformanden er derfor ikke overrasket over udviklingen, at de nyere uddannede privatansatte magistre stiger gennemsnitligt set så meget i løn.
“Sådan plejer det at være. Selvom stigningstakten er øget markant, er vi stadig et stykke fra de stigningsprocenter, vi så for denne gruppe, da lønstigningerne på arbejdsmarkedet var højest for 6-8 år siden”, siger Camilla Gregersen.
LÆS OGSÅ: Der er penge at hente ved jobskift
Positiv udvikling
Den gennemsnitlige lønudvikling det seneste år blandt privatansatte, som er medlemmer i DM, ligger på 3,52 procent.
Til sammenligning ligger den kommunale pris- og lønudvikling ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse i maj 2015 på 1,3 procent fra 2014 til 2015.
Gennemsnitslønnen for kandidatårgangene 2012-2015 på lidt over 34.000 kroner er dog stadig langt fra de ældre kandidaters gennemsnitsløn, som svinger fra 45.000-60.000 kroner.
Der er dog god grund til at glæde sig over lønudviklingen blandt de unge. Også for de ældre. Det er nemlig tegn på, at udviklingen på arbejdsmarkedet er positiv. Det forklarer medlem af DM’s lønudvalg Jens Groth Andreasen. Han påpeger, at de unges lønstigninger er tegn
på, at vi herhjemme er ved at være tilbage på det tocifrede niveau i lønudviklingen, som vi havde før finanskrisen.
“Lønniveauet for de yngste kandidatårgange har fået en fin stigning, og stigningsprocenterne er ved at være tilbage ved det niveau, vi så nogle år tilbage. Det er tegn på, at krisen er ved at være overstået, og det trækker lønnen op”, siger Jens Groth Andreasen, som også er
tillidsrepræsentant i it-virksomheden CSC.
Lønudviklingen i procent
Sådan ser lønudviklingen ud for de enkelte kandidatårgange på det private arbejdsmarked.
| Kandidatårgang | Antal svaret | Stigning i procent |
| Indtil 1996 | 394 | 1,53 |
| 1997 | 24 | 4,38 |
| 1998 | 38 | 3,84 |
| 1999 | 28 | 4,09 |
| 2000 | 43 | 2,64 |
| 2001 | 40 | 2,72 |
| 2002 | 50 | 2,95 |
| 2003 | 41 | 4,12 |
| 2004 | 38 | 4,6 |
| 2005 | 55 | 4,28 |
| 2006 | 53 | 3,95 |
| 2007 | 48 | 3,3 |
| 2008 | 44 | 4,15 |
| 2009 | 58 | 4,37 |
| 2010 | 42 | 5,36 |
| 2011 | 46 | 6,21 |
| 2012 | 39 | 7,55 |
| 2013 | 37 | 8,84 |
| 2014 | 15 | 9,25 |
| I alt/gennemsnit | 1133 | 3,52 |
Første løn vigtig
Han påpeger dog, at den høje arbejdsløshed blandt dimittender fortsat spiller en stor rolle for lønudviklingen.
“Den betydelige dimittendarbejdsløshed har nok stadig indflydelse. De personer, der har sværest ved at få job, starter også i et vist omfang med et job på en lavere løn, end vi synes er rimeligt”, siger Jens Groth Andreasen.
Han forklarer, at den første løn på arbejdsmarkedet er vigtig. Er man først blevet indplaceret lavt, så er det svært at rette det op igen på kortere tid – i særlig grad på samme arbejdsplads.
“Når man får sit første job, eller når man skifter arbejde, så er det derfor meget vigtig at få forhandlet lønnen på plads på et fornuftigt niveau fra starten af. Det handler ikke kun om at få foden indenfor, for det afgørende lønniveau bliver ofte sat fra starten af”, siger Jens Groth Andreasen.
Gennemsnitsløn i kroner
Sådan ser lønnen ud for de enkelte kandidatårgange på det private arbejdsmarked.
| Kandidatårgang | Antal | Gennemsnitsløn |
| Indtil 1991 | 316 | 60.607 |
| 1992-1994 | 106 | 57.620 |
| 1995-1996 | 76 | 57.250 |
| 1997 | 36 | 54.746 |
| 1998 | 53 | 52.458 |
| 1999 | 49 | 50.463 |
| 2000 | 69 | 49.484 |
| 2001 | 64 | 48.819 |
| 2002 | 67 | 50.367 |
| 2003 | 69 | 48.727 |
| 2004 | 64 | 48.149 |
| 2005 | 92 | 44.121 |
| 2006 | 101 | 45.756 |
| 2007 | 78 | 43.735 |
| 2008 | 76 | 40.635 |
| 2009 | 96 | 40.338 |
| 2010 | 80 | 39.080 |
| 2011 | 80 | 38.241 |
| 2012 | 78 | 35.636 |
| 2013 | 95 | 34.801 |
| 2014 | 92 | 32.691 |
| 2015 | 39 | 33.254 |
| Uoplyst | 0 | |
| I alt | 1876 |
