Lønstatistik: Der er penge i jobskift
Lønchecken stiger, når man skifter arbejde. Særligt de unge og nyuddannede oplever store lønhop ved jobskifte, viser ny lønstatistik for privatansatte magistre.
Det betaler sig at skifte arbejde. I hvert fald kan det ofte mærkes på bankkontoen. Og særligt hvis man er nyuddannet.
Dimittender fra 2011 til 2015, som har skiftet arbejde inden for de seneste år, har nemlig haft en gennemsnitlig lønfremgang på 12 procent.
“De unge søger i høj grad hen i de job, hvor deres kompetencer bliver værdsat også lønmæssigt. For de ældre generationer er billedet, at mange har opnået et lønniveau, som tilfredsstiller behovene, så det ikke kun er lønstigning, de lægger vægt på ved ansættelse et nyt sted”, siger formand i Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen i den seneste udgave af DM Privat.
Også nyuddannede, som ikke har skiftet arbejde det seneste år, stiger 7,2 procent i løn mere end alle andre – men altså dog betydeligt mindre end de nyuddannede, som har fundet ny arbejdsplads. Den gennemsnitlige lønstigning blandt privatansatte det sidste år, som ikke har skiftet arbejde, er på 3,1 %.
LÆS OGSÅ: Unge stiger mest i løn
Nye muligheder
En lønstigning på 12 procent for de nyuddannede er historisk set høj. Det viser, at jobskifte ofte betaler sig – særligt for unge og nyuddannede, forklarer medlem af DM’s lønudvalg Jens Groth Andreasen.
“Ved lønforhandling med en ny i virksomheden kan arbejdsgiveren jo tilbyde en god løn til en person og er ikke bundet af at skulle tilbyde det samme til flere. Der er desuden gode chancer for, at man kan få sine kompetencer fra tidligere job honoreretved at skifte job”, siger Jens Groth Andreasen, som også er tillidsrepræsentant i it-virksomheden CSC.
Han pointerer, at når man skifter arbejde, opstår der også gerne nye muligheder for at sætte et nyt lønniveau. Men det er nemmere at få en god eller endda endnu bedre løn i et nyt job, hvis man også kommer fra et job med et godt lønniveau.Blandt de lidt ældre årgange er billedet lidt mere blandet. Kandidater fra perioden før 1995 og op til år 2000 er kun steget mellem 1,5 og 3 procent i løn ved jobskifte.
“Det handler om, at der ofte er flere ufrivillige jobskifter indblandet. Her kan den enkelte måske føle sig lidt mere presset til at tage et job, hvor lønnen ikke er væsentlig højere eller måske endda lavere end i detforrige job”, siger Jens Groth Andreasen.
Planlæg aktivtOm et jobskifte er godt for karrieren og størrelsen på lønchecken, afhænger dog meget af mulighederne i den enkelte virksomhed.
Der findes virksomheder, som er meget bevidste om at give muligheder for karriere og kompetenceudvikling. Her kan man måske skifte job og få højere løn, uden at man nødvendigvis skal skifte virksomhed.
Planlægger man sin karriere aktivt og gør opmærksom på sine ønsker, hvor man er ansat, kan der også opstå nye karrieremuligheder, uden at man nødvendigvis behøver at skifte arbejdsplads, påpeger Jens Groth Andreasen.
“Andre gange kan det være, at man efter flere år på arbejdsmarkedet og den samme arbejdsplads går mere efter nye typer af arbejdsopgaver eller et brancheskift, hvor lønstigninger derfor betyder lidt mindre end nyt indhold”, siger han.
Har du skiftet arbejdsplads inden for det sidste år?
I alt 1.857 personer har svaret på dette spørgsmål. 358 personer har svaret ja, 1,499 har svaret nej.
Dimittendår | Lønstigning ved jobskifte | Lønstigning uden jobskifte |
Indtil 1995 | 3 | 1,6 |
1996-2000 | 1,5 | 3,2 |
2001-2005 | 8,9 | 2,9 |
2006-2010 | 6,3 | 3,7 |
2011-2015 | 12 | 7,2 |
Total | 6,4 | 3,1 |