Norsk rapport: Udflytning betyder medarbejderflugt
75-90 procent af medarbejderne forsvandt, da Norge flyttede 900 statslige arbejdspladser ud af Oslo. Det førte til ringere opgaveløsning og den lokale økonomiske gevinst har været ubetydelig.
Udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen er besværlig, fører til et stort kompetencetab og har stort set ingen positiv økonomisk effekt på det lokalområde, som får arbejdspladserne.
Det viser en norsk undersøgelse, som blev bestilt af den norske regering og lavet af Asplan Viak, efter at Bondevik-regeringen i perioden 2002-2007 flyttede seks statslige arbejdspladser med i alt 900 medarbejdere ud af den norske hovedstad.
Konsekvensen var, at institutionerne mistede 75-90 pct. af medarbejderne. Mandefaldet skete trods ihærdige forsøg på at fastholde de ansatte og gav efterfølgende store problemer i forhold til interne kompetencer og produktivitet, hedder det i evalueringen, der blev bestilt af den norske regering.
Evalueringen peger på, at udflytningen førte til en midlertidig svækkelse af væsentlige samfundsfunktioner. Selv seks år efter beslutningen om at flytte arbejdspladserne ud blev truffet, har institutionerne svært ved at fastholde og udvikle erfarne medarbejdere.
Samtidig viser evalueringen, at mens de lokale aktører har været meget glade for at modtage institutionerne, så har de vækstmæssige effekter af den 729 mio. kr. dyre udflytning lokalt været næsten ubetydelige. Det har dog haft en positiv effekt, at udflytningen har skabt en større mangfoldighed af kompetencekrævende job, hvilket har styrket regionernes omdømme.
Danske skræmmeksempler
Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil regeringen allerede inden Folketingets åbning i begyndelsen af oktober præsentere en samlet plan. Erhvervs- og vækstministeren har givet udtryk for, at processen ikke skal trække i langdrag, mens flere fagforeninger har opfordret regeringen til at foretage et grundigt analysearbejde, inden den endelige beslutning træffes.
Samme budskab lyder i den norske evaluering. For ifølge rapporten, der er fra 2009, har kvaliteten af opgaveløsningen været lavere i årene efter udflytningen end før, for flertallet af institutionerne. Disse institutioner havde også et lavere personale- og kompetencemæssigt niveau end før udflytningen.
De norske arbejdspladser fik tre år til at foretage udflytningen, og evalueringen vurderer, at dette har været helt nødvendigt, blandt andet for at beholde kritiske medarbejderkompetencer længst muligt.
At der heller ikke i Danmark er nogen garanti for, at medarbejderne flytter med, når arbejdspladser flyttes, er udflytningen af SKAT til Ringkøbing og Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg tydelige eksempler på. I SKAT’s tilfælde valgte stort set ingen af de 150 medarbejdere, der blev udpeget til forflyttelse, at følge med, og fire år efter, at Sikkerhedsstyrelsen havde etableret sig i Esbjerg, var 70 pct. af medarbejderstaben nyansat.
DM: behov for grundige analyser
Formand for de offentligt ansatte magistre i DM, Peter Grods Hansen, opfordrer af samme grund regeringen til slå koldt vand i blodet.
”Troels Lund Poulsen siger, at vi allerede i løbet af et par måneder får en plan. Jeg håber sandelig, at der bliver tale om et grundigt stykke arbejde, for både det norske eksempel og de danske udflytninger viser jo, at man risikerer at miste vigtige kompetencer”.
Frem for at haste udflytninger igennem bør regeringen tænke langsigtet, mener Peter Grods.
"Det er vigtigt, at der skabes akademiske arbejdspladser i provinsen. Men jeg tror, man kommer meget længere, hvis man tænker de statslige arbejdspladser ind i regionale udviklingsplaner. Så man kan lave et samarbejde om, hvordan det kan indgå i en samlet udviklingsplan for regionerne at flytte statslige, akademiske arbejdspladser ud", siger Peter Grods Hansen.
Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har peget på i alt 12 styrelser, som kan komme i spil. Her er 461 magistre ansat. Det viser en optælling, som Dansk Magisterforening har lavet.
Denne historie er fra den kommende udgave af Magisterbladet, som udkommer den 21. august.
Det viser en norsk undersøgelse, som blev bestilt af den norske regering og lavet af Asplan Viak, efter at Bondevik-regeringen i perioden 2002-2007 flyttede seks statslige arbejdspladser med i alt 900 medarbejdere ud af den norske hovedstad.
Konsekvensen var, at institutionerne mistede 75-90 pct. af medarbejderne. Mandefaldet skete trods ihærdige forsøg på at fastholde de ansatte og gav efterfølgende store problemer i forhold til interne kompetencer og produktivitet, hedder det i evalueringen, der blev bestilt af den norske regering.
Evalueringen peger på, at udflytningen førte til en midlertidig svækkelse af væsentlige samfundsfunktioner. Selv seks år efter beslutningen om at flytte arbejdspladserne ud blev truffet, har institutionerne svært ved at fastholde og udvikle erfarne medarbejdere.
Samtidig viser evalueringen, at mens de lokale aktører har været meget glade for at modtage institutionerne, så har de vækstmæssige effekter af den 729 mio. kr. dyre udflytning lokalt været næsten ubetydelige. Det har dog haft en positiv effekt, at udflytningen har skabt en større mangfoldighed af kompetencekrævende job, hvilket har styrket regionernes omdømme.
Danske skræmmeksempler
Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil regeringen allerede inden Folketingets åbning i begyndelsen af oktober præsentere en samlet plan. Erhvervs- og vækstministeren har givet udtryk for, at processen ikke skal trække i langdrag, mens flere fagforeninger har opfordret regeringen til at foretage et grundigt analysearbejde, inden den endelige beslutning træffes.
Samme budskab lyder i den norske evaluering. For ifølge rapporten, der er fra 2009, har kvaliteten af opgaveløsningen været lavere i årene efter udflytningen end før, for flertallet af institutionerne. Disse institutioner havde også et lavere personale- og kompetencemæssigt niveau end før udflytningen.
De norske arbejdspladser fik tre år til at foretage udflytningen, og evalueringen vurderer, at dette har været helt nødvendigt, blandt andet for at beholde kritiske medarbejderkompetencer længst muligt.
At der heller ikke i Danmark er nogen garanti for, at medarbejderne flytter med, når arbejdspladser flyttes, er udflytningen af SKAT til Ringkøbing og Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg tydelige eksempler på. I SKAT’s tilfælde valgte stort set ingen af de 150 medarbejdere, der blev udpeget til forflyttelse, at følge med, og fire år efter, at Sikkerhedsstyrelsen havde etableret sig i Esbjerg, var 70 pct. af medarbejderstaben nyansat.
DM: behov for grundige analyser
Formand for de offentligt ansatte magistre i DM, Peter Grods Hansen, opfordrer af samme grund regeringen til slå koldt vand i blodet.
”Troels Lund Poulsen siger, at vi allerede i løbet af et par måneder får en plan. Jeg håber sandelig, at der bliver tale om et grundigt stykke arbejde, for både det norske eksempel og de danske udflytninger viser jo, at man risikerer at miste vigtige kompetencer”.
Frem for at haste udflytninger igennem bør regeringen tænke langsigtet, mener Peter Grods.
"Det er vigtigt, at der skabes akademiske arbejdspladser i provinsen. Men jeg tror, man kommer meget længere, hvis man tænker de statslige arbejdspladser ind i regionale udviklingsplaner. Så man kan lave et samarbejde om, hvordan det kan indgå i en samlet udviklingsplan for regionerne at flytte statslige, akademiske arbejdspladser ud", siger Peter Grods Hansen.
Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har peget på i alt 12 styrelser, som kan komme i spil. Her er 461 magistre ansat. Det viser en optælling, som Dansk Magisterforening har lavet.
Denne historie er fra den kommende udgave af Magisterbladet, som udkommer den 21. august.
