Esben Lunde vil ændre fremdrifts­reformen
Fremdriftsreformen kan blive ændret, men kun hvis parterne er klar til at sikre, at målene om nedbringelse af studietiden nås, siger uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen.
Tak for nu, fremdriftsreform.
Sådan kan det meget snart lyde, hvis uddannelses- og forskningsministeren, Esben Lunde Larsen (V), får håndfaste garantier på, at det ikke går ud over de mål, der er opsat på området.
”Nu har jeg samtaler med uddannelsesinstitutionerne, de studerende og de politiske partier. Jeg vil gerne tage bestik af, hvordan institutionerne kan skabe fremdrift i en fuld frihedsramme, men hvor målet om studietid nås”, siger han til Altinget.
To problembørn diskuteres
Udover den ekstremt omdiskuterede fremdriftsreform vil ministeren også se på den dimensioneringsmodel, der sætter rammerne for, hvor mange studiepladser de enkelte uddannelser har.
Modellen beregnes ud fra en vurdering af, om uddannelserne har skabt ført til lavere beskæftigelse over en ti-årig periode. Modsat sin forgænger vil Esben Lunde Larsen inddrage de politiske partier mere i processen.
”Der skal være en politisk forankring af dimensioneringen. Der skal ikke laves et forlig, men jeg mener, at man kvalificerer løsningerne bedst ved at inddrage dem, der har en interesse i det", forklarer ministeren og peger på, at noget af løsningen er at gennemføre de ting, som sidste efterår var ved at blive sendt til afstemning i folketinget, indtil SF trak stikket.
Det betyder, at der skal tages højde for regionale beskæftigelsestal, at der skal tages hensyn til sprogfag som tysk samt at problemer i forhold til internationale studerende skal adresseres.
Ministeren understreger i samme interview, at det er slut med støtte til forskerprogrammer, der er målrettet kvinder, og at Innovationsfonden muligvis får en anden, større rolle i forhold til at rådgive det politiske system omkring områder, der skal prioriteres.
