Udvalg uenig om ytringsfrihed
Rapport, der afdækker offentligt ansattes ytringsfrihed, er præget af uenighed på afgørende områder.
Når mange offentligt ansatte afstår fra at bruge deres ytringsfrihed til at ytre sig kritisk om forholdende på deres arbejdsplads, er en hovedforklaring frygten for karrieremæssige konsekvenser. Alligevel skal offentligt ansattes ytringsfrihed ikke sikres i en ny lov. Der skal heller ikke lovgives om whistleblowere. Og der er heller ikke enighed om at sikre bedre ansættelsesmæssig beskyttelse af ansatte, der oplever negative reaktioner fra ledelsen, når de kritiserer arbejdspladsen.
Det fremgår af en betænkning fra Udvalget for Offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, som Justitsministeriet har offentliggjort i dag.
Rapporten viser, at udvalgets medlemmer, der blandt andet består af juraeksperter og repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere, har været uenige på en række centrale områder.
For mens der hersker enighed om, at grundlovens § 77 sikrer offentligt ansatte en udstrakt frihed til at ytre sig kritisk om forholdende på deres arbejdspladser, har udvalget været delt i spørgsmålet om, hvilke konsekvenser, det bør få, at offentligt ansatte i udstrakt grad afstår fra bruge deres ytringsfrihed.
Flertal mod ny lov
Her har udvalget navnlig skulle tage stilling til, om ytringsfriheden for offentligt ansatte skal have sin egen lovgivning.
Ifølge flertallet af udvalgets medlemmer vil en ny lov ikke give en bedre vejledning end den, der allerede findes i for eksempel Justitsministeriets Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2006. Desuden mener flertallet, at det ikke er den gældende regulering, der afholder offentligt ansatte fra at ytre sig, men derimod frygt for karrieremæssige konsekvenser eller fejlopfattelser af loyalitetspligten over for arbejdspladsen.
Et mindretal i udvalget mener imidlertid, at en decideret lov vil ”indeholde et nødvendigt og værdifuldt signal om politisk opbakning” til offentligt ansattes ytringsfrihed. Mindretallet, der består af Dansk Journalistforbund, danske Medier og juraprofessor Michael Götze, konstaterer i den forbindelse at den hidtidige informationsindsats – herunder vejledningen fra 2006 – ikke har haft en tilstrækkelig stimulerende effekt på brugen af ytringsfrihed.
Bedre beskyttelse og whistleblowing
Udvalget har foruden spørgsmålet om lovgivning om ytringsfrihed også taget stilling til, om offentligt ansatte ligeledes via lovgivning skal sikres bedre ansættelsesmæssig beskyttelse i situationer, hvor arbejdsgivere iværksætter sanktioner over for lovlige ytringer.
Et mindretal bestående af repræsentanterne for fagbevægelsen ønskede blandt andet øget godtgørelse i forbindelse med afskedigelser, men heller ikke her kunne udvalget nå til enighed.
Udvalget er til gengæld fuldt enige om at anbefale politikerne, at der ikke lovgives om whistleblowing. Udvalget foreslår i stedet for, at de enkelte myndigheder overvejer at etablere whistleblowerordninger.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil nu sætte udvalgets betænkning i høring, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Det fremgår af en betænkning fra Udvalget for Offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, som Justitsministeriet har offentliggjort i dag.
Rapporten viser, at udvalgets medlemmer, der blandt andet består af juraeksperter og repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere, har været uenige på en række centrale områder.
For mens der hersker enighed om, at grundlovens § 77 sikrer offentligt ansatte en udstrakt frihed til at ytre sig kritisk om forholdende på deres arbejdspladser, har udvalget været delt i spørgsmålet om, hvilke konsekvenser, det bør få, at offentligt ansatte i udstrakt grad afstår fra bruge deres ytringsfrihed.
Flertal mod ny lov
Her har udvalget navnlig skulle tage stilling til, om ytringsfriheden for offentligt ansatte skal have sin egen lovgivning.
Ifølge flertallet af udvalgets medlemmer vil en ny lov ikke give en bedre vejledning end den, der allerede findes i for eksempel Justitsministeriets Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2006. Desuden mener flertallet, at det ikke er den gældende regulering, der afholder offentligt ansatte fra at ytre sig, men derimod frygt for karrieremæssige konsekvenser eller fejlopfattelser af loyalitetspligten over for arbejdspladsen.
Et mindretal i udvalget mener imidlertid, at en decideret lov vil ”indeholde et nødvendigt og værdifuldt signal om politisk opbakning” til offentligt ansattes ytringsfrihed. Mindretallet, der består af Dansk Journalistforbund, danske Medier og juraprofessor Michael Götze, konstaterer i den forbindelse at den hidtidige informationsindsats – herunder vejledningen fra 2006 – ikke har haft en tilstrækkelig stimulerende effekt på brugen af ytringsfrihed.
Bedre beskyttelse og whistleblowing
Udvalget har foruden spørgsmålet om lovgivning om ytringsfrihed også taget stilling til, om offentligt ansatte ligeledes via lovgivning skal sikres bedre ansættelsesmæssig beskyttelse i situationer, hvor arbejdsgivere iværksætter sanktioner over for lovlige ytringer.
Et mindretal bestående af repræsentanterne for fagbevægelsen ønskede blandt andet øget godtgørelse i forbindelse med afskedigelser, men heller ikke her kunne udvalget nå til enighed.
Udvalget er til gengæld fuldt enige om at anbefale politikerne, at der ikke lovgives om whistleblowing. Udvalget foreslår i stedet for, at de enkelte myndigheder overvejer at etablere whistleblowerordninger.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil nu sætte udvalgets betænkning i høring, siger ministeren i en pressemeddelelse.
”Det er vigtigt i et demokratisk samfund, at de offentligt ansatte føler sig trygge ved at deltage i den brede debat, også uden at de skal frygte for karrieren. Jeg ser frem til at modtage høringssvarene, så regeringen kan få relevante input til brug for vores videre overvejelser om, hvordan vi bedst muligt sikrer, at de offentlige ansatte kan bruge deres ytringsfrihed i praksis".
Læs hele betænkningen fra Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.
