Reeksamen-eksplosion skal klares med feedback
Uddannelsesministeren mener, at bedre uddannelseskvalitet kan løse problemerne med reeksamen-eksplosion. Det kan vi ikke bruge til noget nu og her, lyder det fra uddannelserne. SF opfordrer ministeren til at indkalde forligskredsen bag fremdriftsreformen til nye forhandlinger.
Klarere krav og mere feedback, så skal uddannelserne nok få styr på stigningen af reeksamener.
Sådan var budskabet fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), der tirsdag var kaldt til samråd i Folketinget omkring de negative konsekvenser, studiefremdriftsreformen har vist sig at have, blandet andet i forhold til en eksplosion af antallet af reeksamener blandt de studerende, hvilket påfører uddannelserne kæmpe udgifter.
Da Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund spurgte ministeren, hvor mange gange, antallet af reeksamener skulle fordobles, før der skulle skrides ind, pegede Sofie Carsten Nielsen på et kvalitetsløft i uddannelserne som løsningen på det problem.
”Jeg synes, det tilsiger, at der er meget mere fokus på, at kvaliteten i uddannelsen er tilstrækkelig høj – at de studerende får mere feedback, og at det er klart og tydeligt, hvad der skal til, for at man kan bestå og gøre det godt inden for den tid, der er tilrettelagt til uddannelsen”, sagde Sofie Carsten Nielsen, og henviste til et aftalepapir, hun i begyndelsen af april indgik med rektorerne om fælles forståelse af god uddannelse.
3-4 år før effekt
Men gode tanker om bedre kvalitet er ikke noget, der løser uddannelsernes problemer her og nu, fastslår flere institutledere, som Magisterbladet har talt med.
”Jeg håber, vi i løbet af 3-4 år kan vænne de studerende til i mindre graf at bruge reeksamener som mulighed for at score højere karakterer. Problemet er bare, at i de 3-4 år kommer vi til at bruge rigtig mange ressourcer på de her reeksamener. Penge, der bare bliver spildt, men som jeg meget hellere ville bruge på undervisning og vejledning", siger Maja Horst, leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet (KU).
Maja Horst mener ikke, at feedback-diskussionen er særlig relevant på hendes institut, hvor alle studerende tilbydes feedback i forbindelse med skriftlige prøver, men langt fra alle benytter sig af det.
Ingen magisk løsning
Jørn Boisen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, oplevede, hvordan antallet af førsteårsstuderende, der gik til vinter-reeksamen, blev femdoblet i forhold til sidste år. Han har svært ved at se, at mere feedback til studerende vil gøre en stor forskel i forhold til den tendens.
”Mit bedste bud er, at det ingen forskel vil gøre. Dem, der ikke går til eksamen, gør det af andre grunde. Det er fordi, de vil have et par ekstra uger til at læse op, måske fordi de har mange eksamener samtidig. Eller også er de bare ikke klar. Måske kan øget feedback hjælpe dem lidt, men det er ingen magisk løsning – tro mig, jeg har givet feedback i mange år”, siger Jørn Boisen.
Han peger som Maja Horst på, at gevinsten ved højere kvalitet i bedste fald ligger ude i fremtiden, men at regningen for flere reeksamener skal betales nu. Og pengene til begge dele skal findes i instituttets almindelige driftbudget.
”Der er jo intet ondt i at ville have højere kvalitet. Men det er en uudtalt forudsætning, at alt skal gennemføres for minimum det samme beløb, og helst for færre penge".
Ved samrådet blev uddannelsesministeren spurgt af Enhedslistens Rosa Lund, om hun havde tænkt sig at kompensere uddannelserne for de ekstraudgifter, reeksamenerne medfører. Men spørgsmålet blev aldrig besvaret af ministeren.
SF vil have evaluering
Annette Vilhelmsen var som uddannelsesordfører for SF til stede ved samrådet, og hun synes ikke, uddannelsesministeren forholder sig reelt, til de problemer, uddannelserne står med.
”Det kan godt være, ministeren er kommet med en hensigtserklæring om kvalitet og mere feedback. Men summa summarum er, at universiteterne står med opgaven, og samtidig står og skal håndtere flere reeksamener. Og hvor skal de lægge indsatsen? Skal de holde flere forelæsninger og regne med, der ikke kommer reeksamener, eller skal de kigge på virkeligheden og have et beredskab til den stigning, der ser ud til at komme”, siger Annette Vilhelmsen.
På samrådet spurgte hun selv ministeren, om fremdriftsreformen vil blive fulgt op af en egentlig evaluering eller en mindre forpligtende drøftelse. Svaret fra ministeren var, at der var lagt op til en drøftelse i 2016, hvor man gør status.
Behov for akutte løsninger
Annette Vilhelmsen ærgrer sig over, at ministeren ikke vil forpligte sig på en grundigere evaluering, som hun mener, ville lægge mere op til, at der kan ske justeringer. Men uanset hvad, så mener hun ikke, ministeren skal vente til 2016 med at foretage sig noget i sagen.
”Nej. Det er vigtigt, at ministeren hele tiden har en dialog med universiteterne. Og når de siger: her er et problem, det koster så mange ressourcer, at kvaliteten er i fare, så mener jeg ikke, man skal vente”.
Hun opfordrer Sofie Carsten Nielsen til at indkalde forligskredsen til at møde, hvor man stille og roligt kan få snakket om løsninger på de problemer, der har vist sig.
”Det er jo en bred kritik, der har rejst sig, men det handler jo om at fjerne barriererne for universiteterne og de studerende, så der er ingen, der ikke vil i dialog om det her. Og netop nu, hvor vi står over for et valg, er det i alles interesse, at vi som forligskreds lander reformen fornuftigt, for ingen ved, hvem der skal føre den videre som minister fremover,” siger Annette Vilhelmsen.
Sådan var budskabet fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), der tirsdag var kaldt til samråd i Folketinget omkring de negative konsekvenser, studiefremdriftsreformen har vist sig at have, blandet andet i forhold til en eksplosion af antallet af reeksamener blandt de studerende, hvilket påfører uddannelserne kæmpe udgifter.
Da Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund spurgte ministeren, hvor mange gange, antallet af reeksamener skulle fordobles, før der skulle skrides ind, pegede Sofie Carsten Nielsen på et kvalitetsløft i uddannelserne som løsningen på det problem.
”Jeg synes, det tilsiger, at der er meget mere fokus på, at kvaliteten i uddannelsen er tilstrækkelig høj – at de studerende får mere feedback, og at det er klart og tydeligt, hvad der skal til, for at man kan bestå og gøre det godt inden for den tid, der er tilrettelagt til uddannelsen”, sagde Sofie Carsten Nielsen, og henviste til et aftalepapir, hun i begyndelsen af april indgik med rektorerne om fælles forståelse af god uddannelse.
3-4 år før effekt
Men gode tanker om bedre kvalitet er ikke noget, der løser uddannelsernes problemer her og nu, fastslår flere institutledere, som Magisterbladet har talt med.
”Jeg håber, vi i løbet af 3-4 år kan vænne de studerende til i mindre graf at bruge reeksamener som mulighed for at score højere karakterer. Problemet er bare, at i de 3-4 år kommer vi til at bruge rigtig mange ressourcer på de her reeksamener. Penge, der bare bliver spildt, men som jeg meget hellere ville bruge på undervisning og vejledning", siger Maja Horst, leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet (KU).
Maja Horst mener ikke, at feedback-diskussionen er særlig relevant på hendes institut, hvor alle studerende tilbydes feedback i forbindelse med skriftlige prøver, men langt fra alle benytter sig af det.
Ingen magisk løsning
Jørn Boisen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, oplevede, hvordan antallet af førsteårsstuderende, der gik til vinter-reeksamen, blev femdoblet i forhold til sidste år. Han har svært ved at se, at mere feedback til studerende vil gøre en stor forskel i forhold til den tendens.
”Mit bedste bud er, at det ingen forskel vil gøre. Dem, der ikke går til eksamen, gør det af andre grunde. Det er fordi, de vil have et par ekstra uger til at læse op, måske fordi de har mange eksamener samtidig. Eller også er de bare ikke klar. Måske kan øget feedback hjælpe dem lidt, men det er ingen magisk løsning – tro mig, jeg har givet feedback i mange år”, siger Jørn Boisen.
Han peger som Maja Horst på, at gevinsten ved højere kvalitet i bedste fald ligger ude i fremtiden, men at regningen for flere reeksamener skal betales nu. Og pengene til begge dele skal findes i instituttets almindelige driftbudget.
”Der er jo intet ondt i at ville have højere kvalitet. Men det er en uudtalt forudsætning, at alt skal gennemføres for minimum det samme beløb, og helst for færre penge".
Ved samrådet blev uddannelsesministeren spurgt af Enhedslistens Rosa Lund, om hun havde tænkt sig at kompensere uddannelserne for de ekstraudgifter, reeksamenerne medfører. Men spørgsmålet blev aldrig besvaret af ministeren.
SF vil have evaluering
Annette Vilhelmsen var som uddannelsesordfører for SF til stede ved samrådet, og hun synes ikke, uddannelsesministeren forholder sig reelt, til de problemer, uddannelserne står med.
”Det kan godt være, ministeren er kommet med en hensigtserklæring om kvalitet og mere feedback. Men summa summarum er, at universiteterne står med opgaven, og samtidig står og skal håndtere flere reeksamener. Og hvor skal de lægge indsatsen? Skal de holde flere forelæsninger og regne med, der ikke kommer reeksamener, eller skal de kigge på virkeligheden og have et beredskab til den stigning, der ser ud til at komme”, siger Annette Vilhelmsen.
På samrådet spurgte hun selv ministeren, om fremdriftsreformen vil blive fulgt op af en egentlig evaluering eller en mindre forpligtende drøftelse. Svaret fra ministeren var, at der var lagt op til en drøftelse i 2016, hvor man gør status.
Behov for akutte løsninger
Annette Vilhelmsen ærgrer sig over, at ministeren ikke vil forpligte sig på en grundigere evaluering, som hun mener, ville lægge mere op til, at der kan ske justeringer. Men uanset hvad, så mener hun ikke, ministeren skal vente til 2016 med at foretage sig noget i sagen.
”Nej. Det er vigtigt, at ministeren hele tiden har en dialog med universiteterne. Og når de siger: her er et problem, det koster så mange ressourcer, at kvaliteten er i fare, så mener jeg ikke, man skal vente”.
Hun opfordrer Sofie Carsten Nielsen til at indkalde forligskredsen til at møde, hvor man stille og roligt kan få snakket om løsninger på de problemer, der har vist sig.
”Det er jo en bred kritik, der har rejst sig, men det handler jo om at fjerne barriererne for universiteterne og de studerende, så der er ingen, der ikke vil i dialog om det her. Og netop nu, hvor vi står over for et valg, er det i alles interesse, at vi som forligskreds lander reformen fornuftigt, for ingen ved, hvem der skal føre den videre som minister fremover,” siger Annette Vilhelmsen.
