Fakultet har tredoblet antal reeksamener

En stigning på 270 procent. Så meget har studiefremdriftsreformen betydet for antallet af reeksamener på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Magisterbladet har tidligere skrevet, hvordan enkelte institutter på KU HUM denne vinter har kunnet konstatere voldsomme stigninger i antallet af reeksamener. Men først nu har man samlet tallene for hele Det Humanistiske Fakultet, og de er ikke mindre alarmerende. I vinteren 2014 måtte i alt 235 førsteårsstuderende på fakultetet gå til reeksamen. I vinteren 2015 var dette tal vokset til 871. I forhold til det samlede antal eksamener er andelen, der går til reeksamen steget fra 3,6 til 12,8.

”Det er jo en gigantisk stigning. Og det er altså kun stigningen på en enkelt årgang. Det fulde overblik over konsekvenserne vil vi jo først få, når reformen til sommer kommer til at gælde alle. Men når det er så ekstremt markant, må vi forudsige, at det også bliver markant på andre årgange,” siger Jens Erik Mogensen, der er prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Studerende forventer at skulle til reeksamen
Den store stigning af reeksamener menes at være forårsaget af studiefremdriftsreformen, der i år kun har været gældende for førsteårsstuderende, men til sommer skal gælde for alle årgange. Reformen, der skal sikre hurtigere gennemførselstider, gør, at studerende ikke længere kan udskyde eksamener, men automatisk tilmeldes reeksamen, hvis de er udeblevet eller har afleveret blankt.

De store stigninger kan ifølge Jens Erik Mogensen ses på samtlige institutter. Værst har det været på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, hvor man på et år har set antallet af reeksamener på første årgang stige fra 46 til 227.

Tendensen bekræftes af en spørgeundersøgelse, Magisterforeningen har fået lavet sammen med Djøf og Ingeniørforeningen. Her bliver de adspurgte studerende bedt om at vurdere konsekvenserne af studiefremdriftsreformen, og en af de frygtede konsekvenser er netop, at den manglende fleksibilitet vil føre til flere reeksamener. Ud af godt 1300 besvarelser blandt Dansk Magisterforenings medlemmer forventer en tredjedel, at de kommer til at tage reeksamener – og 26 procent svarer endog ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

Undersøgelsen peger desuden på en række andre bekymringer. Blandt andet forventer næsten halvdelen at blive mere stressede, mens 12 procent vurderer, at der nu er øget sandsynlighed for, at de dropper ud af studiet.

”Kæmpe økonomisk belastning”
Stigningen af reeksamener kan vise sig at blive en økonomisk bombe for fakultetet. Da studerende ikke har mulighed for at framelde sig deres eksamen, er institutterne nemlig nødt til at kalkulere med et fremmøde på 100 procent. Og når en studerende vælger at udeblive eller aflevere blank opgave, udløser det en dobbeltudgift, når vedkommende skal til reeksamen.

Institutlederne på henholdsvis Engelsk, Germansk og Romansk og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har tidligere vurderet, at ekstraudgifterne til reeksamener vil løbe op i millionklassen – penge, som kommer til at mangle i uddannelsernes budget.

Jens Erik Mogensen ser da også med stor bekymring på de økonomiske perspektiver, hvis de voldsomme reeksamen-stigninger viser sig på alle årgange.

”Vi har stadig ikke overblik over, hvad det her kommer til at koste. Men det er en kæmpe økonomisk belastning, og vi får ingen kompensation, så pengene skal tages et sted fra".

Og det kan godt betyde ringere uddannelseskvalitet, vurderer han.

”Det kan man godt frygte. Men nu må vi først have en meget grundig diskussion af problemet i direktionen og måske på hele KU. Vi er jo med på, at studierne her skal være fuldtidsstudier. Og kravet om mere feedback synes vi også er helt rimeligt. Men det her kommer til at dræne os for ressourcer, så det er meget alvorligt,” siger Jens Erik Mogensen.

Minister i samråd
Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage ærgrer sig både på de studerendes og universiteternes vegne over den reeksamens-eksplosion, fremdriftsreformen ser ud til at forårsage.

”Problemet er ikke kun at fremdriftsreformen presser de studerende for hårdt. Reformen påfører universiteterne store økonomiske problemer, fordi de er tvunget til at afholde flere eksaminer end planlagt. Og nu viser det sig, at problemerne er langt større end vi kunne have frygtet. Det er både spild af skattekroner og går ud over studiekvaliteten”, siger Ingrid Stage.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen er tirsdag den 28. april indkaldt til samråd i Folketinges Uddannelses- og Forskningsudvalg om netop problemet med de mange reeksamener, som reformen fører med sig, og den belastning, der kommer til at betyde for uddannelserne.

Samrådet er indkaldt af Enhedslisten, Liberal Alliance, Danske Folkeparti og Venstre. Af disse er det kun Enhedslisten, der stod uden for forligskredsen bag studiefremdriftsreformen.

”Nogle gange kan det være lidt irriterende at have ret. I Enhedslisten var vi fra starten opmærksomme på de her problemer med reeksamener, og vi advarede også om dem. Men det er ærgerligt at skulle sidde og være bagklog, når det går ud over de studerende”, siger Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund.

Hun håber på, at de øvrige forligspartnere vil presse ministeren til at ændre på reformen snarest muligt.

Sofie Carsten Nielsen har tidligere sagt, at hun først vil evaluere reformen, når den har været fuldt implementeret.