Kritik af studieind­greb: Ensidig detailstyring
Uddannelsesministeren vil nedlægge 2.400 studiepladser på universiteterne de kommende tre år.
En uddannelse skal føre til et job, og derfor er det uholdbart, når en lang række uddannelser på ikke mindst universiteterne i disse år ”systematisk ”uddanner til overledighed.
Det mener uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, der fra næste år vil reducere antallet af studiepladser på en række uddannelser med høj arbejdsløshed.
Alene på universiteterne vil indgrebet betyde ca. 2.400 færre pladser og på en række, især humanistiske, fag vil optaget fremover blive reduceret med op til 30 procent.
Universiteterne er ikke overraskende betænkelige ved ministerens udspil. De har selv de seneste år iværksat en række initiativer, der skal forbedre de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet, herunder styrket erhvervsvejledning og bedre praktikmuligheder.
Ministerens indgreb tager ikke hensyn til disse initiativer, mener universiteterne. Det påpeger blandt andet RUC’s rektor Hanne Leth Andersen i et debatindlæg i dagbladet Politiken:
”På RUC er vi i gang med at omlægge kombinationsmulighederne på vores kandidatuddannelser. Det betyder, at de studerende fremover har sikkerhed for, at deres uddannelse har en klar og relevant faglig profil. Det betyder også, at vi fremover udbyder færre og bedre kandidatuddannelser. Udmeldingen fra regeringen kommer på den måde helt på tværs og skaber endnu engang unødigt bureaukrati og detailstyring”.
Tysk i fare
Københavns Universitets (KU’s) rektor Ralf Hemmingsen fremhæver, at universiteterne selv har forberedt en dimensioneringsmodel, som uddannelsesministeren løbende er orienteret om, senest i august. Modellen ville betyde ca. 1.000 færre studiepladser på ledighedstruede uddannelser fra 2015.
”Det virker, som om regeringen vil detailstyre institutionerne uden at inddrage hverken sektoren eller aftagerne i processen. Vores model ville være meget bedre både for de studerende og for arbejdsmarkedet ved at være baseret på dialog med studerende, forskere og aftagere”, siger Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.
Ralf Hemmingsen understreger, at han er enig i ministerens ”diagnose”, men en reduktion på op til 30 procent af pladserne på en række fag er ifølge KU’s rektor ugennemtænkt, og kan for KU’s vedkommende blandt andet betyde, at universitetet må skære på optaget til tysk - det sprog, der tales på Danmarks største eksportmarked.
Jobskabelse i stedet
Også Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage mener, at ledigheden blandt nyuddannede kandidater er for høj. Men det er misvisende, når ministeren argumenterer for skære helt op til 30 procent. af studiepladserne på en række uddannelser ved at henvise til høj dimittendledighed, tilføjer Ingrid Stage.
”Hvis vi ser bort fra dimittenderne er magistrenes ledighed på 3,5 procent, hvilket er lavere end den generelle ledighed. Ledighedstallene er rigtignok alt for høje for dimittenderne, men de falder drastisk, når man kigger to-tre år frem”, siger hun.
Frem for at fokusere ensidigt på at justere antallet af studiepladser, bør regeringen i højere grad satse på jobskabelse, mener Ingrid Stage.
”Der er mange andre håndtag, man kan skrue på. Der er eksempelvis et kæmpe potentiale for akademikere i små og mellemstore virksomheder. Vi ved, at akademikere, der ansættes i disse virksomheder er med til at skabe ny viden, ideer, innovation og vækst. Men her er vi i Danmark slet ikke på niveau med andre lande”.
Venstre og SF har advaret regeringen om at haste dimensioneringen igennem uden at inddrage forligskredsen bag universitetsloven.
