De jagter en trelleborg

En LIDAR-skanning og et par øl en sen nattetime bliver begyndelsen på et arkæologisk eventyr for Nanna Holm og Søren Sindbæk. LIDAR står for Light Detection and Ranging, og netop en LIDAR-skanning holder de to arkæologer vågne den halve nat, da de mødes i Ribe i maj 2013 til et Byarkæologisk Møde.

”Jeg havde noteret på en huskeseddel: ”Tal med Nanna Holm om borg ved Næstved”. De kendte trelleborge ligger på en måde, som tyder på, at der må være flere. Afstanden mellem dem er for uens. Jeg savnede en borg i Østsjælland og mente, at Næstved var et godt bud”, fortæller middelalderarkæolog Søren Sindbæk, professor ved Aarhus Universitet med speciale i vikingetid.

Nanna Holm er museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark. Da hun hører Søren Sindbæks spørgsmål den aften i Ribe, svarer hun.

”Næstved? Det tror jeg ikke, men der kunne godt ligge en trelleborg ved Køge. Kan du bruge den?”

Hvor er fjorden?
Mødet i Ribe varer to dage. Om aftenen efter den første dag allierer de to arkæologer sig med et par øl og Nanna Holms computer. Søren Sindbæk ser en LIDAR-skanning over området ved Lellinge, vest for Køge, men han er ikke helt overbevist. Han vil have en fjord.



”Jeg kunne godt se cirkelformen i landskabet, den stod faktisk soleklart i trelleborg-størrelse, men jeg savnede noget vand. De kendte trelleborge ligger alle tæt på en vandvej til havet. Det ville være helt atypisk for deres bygherre, Harald Blåtand, at placere en borg så langt inde i landet”.

Men der har været vand ved borgringen, kan Nanna Holm fortælle. Køge Å har haft et andet løb. Indtil 1200-tallet gik der en fjord ind langs det område, der nu er Køge Ådal. På LIDAR-skanningen, der giver et topografisk overblik, kan man se det, hvis man ved det. Og det gør Nanna Holm.

”Da Nanna forklarer, at ringen på kortet tidligere har ligget ved en sejlbar å og tæt på de gamle hovedveje til Ringsted og Roskilde, kan ingen af os slippe tanken igen. Det bliver en meget lang aften, hvor vi kigger på kort og udveksler viden og ideer”, husker Søren Sindbæk.

To typer viden
Efterhånden som de to arkæologers samarbejde tager form, vokser fordelene ved deres forskellige perspektiv.

”Det vil ofte være lettest for en institution at gå i gang med et eget projekt og ikke bruge tværfaglig viden eller trække på andre institutioner, men der går rigtig mange muligheder tabt, hvis man ikke samarbejder”, siger Nanna Holm.

”Mit lokale kendskab og store felterfaring og Sørens brede faglige viden om vikingetiden og vikingeborge har givet en helt unik kombination, som har været til gavn for os begge to i dette projekt”, fremhæver Nanna Holm.

Da det bliver august i 2013 lader Vallø Stift arkæologerne komme ind på den nyhøstede mark, så de kan følge op på de højtflyvende ideer fra mødet i Ribe.

Søren Sindbæks internationale erfaring og kontakter skaffer afgørende eksterhjælp fra universitetet i York, hvor dr. Helen Goodchild har stor erfaring med gradiometermålinger.

”Helen er fyr og flamme, da hun hører om vores projekt. Vi har kun få penge til projektet, men hun er ligeglad og flyver herover med udstyret. Hun traver op og ned af marken i en uge og håndterer datafilerne, mens hun sidder på den bare mark med sin computer”.

Skeptiske fagfæller
For de tre arkæologer viser gradiometermålingen et ringformet voldanlæg med mulige porte.

”Bagefter er det nemt at sige: Jamen, den står der jo fuldstændig entydigt”, siger Søren Sindbæk.

”Men da jeg i efteråret 2013 viser gradiometermålingen til en gruppe fagfæller, er meningerne delte. Nogle kan se en trelleborg, eller i hvert fald chancen for en trelleborg. Andre er mere skeptiske og mener ikke, at det er en indlysende konklusion. Min oplevelse er, at meningerne deler sig fity-fifty”.

Trods fagfællers lunkne modtagelse af gradiometermålingen beslutter Nanna Holm og Søren Sindbæk at sætte kortet på en prøve. I august 2014, da endnu en høst er bjærget, tager de fat på en egentlig udgravning. De får hjælp af Nanna Holms kollega, museumsinspektør Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark og projektforsker Sara Croix fra Aarhus Universitet.

”Det bliver en næsten surrealistisk oplevelse”, siger Søren Sindbæk.

”Vi kigger på kortet, vi måler, vi graver en profilgrøft på to meter, vi finder den nordlige port. Så kigger vi på kortet igen, vi regner, vi måler, vi graver en ny profilgrøft på fem meter – og rammer den østlige port (rettet fra "den vestlige port" af red.). Og så ser vi på hinanden og siger: Vi har fundet en trelleborg. Vi jubler og er vanvittig begejstrede”.

Vild oplevelse
Både Nanna Holm og Søren Sindbæk understreger, at de ret beset ikke ved, hvad de har fundet.

”Borgringen er ikke dateret. Vi har sendt forskellige prøver ind og venter svar til november. Vi er overbeviste om, at vi har fundet en trelleborg, men vi kan ikke vide det, før dateringen kommer”, siger Nanna Holm, der ligesom Søren Sindbæk blev euforisk, da den østlige port dukkede op.

”Der er så mange hvis’er og måske’er i arkæologi. Det er sjældent, man får sine antagelser bekræftet så klart, som da vi ramte den anden port. Det var en vild oplevelse”.

Søren Sindbæk: ”Et fund som dette gør man ikke ret mange gange i sit liv. Foreløbig har udgravningen bekræftet langt mere, end vi turde håbe. Arbejdet med den nye borgring bliver en fantastisk opdagelsesrejse”.

Læs mere i Magisterbladet nr. 9, der udkommer 10. oktober.