Skærpede adgangskrav på KU
Et snit på minimum 6,0 fra gymnasiet. Det skal hæve kvaliteten på en række uddannelser på Københavns Universitet. De studerende ser det som et spinkelt grundlag at udelukke mange studerende på.
Som en del af sin 2016-strategi vil Københavns Universitet hæve adgangskravet på en række bacheloruddannelser, så man som student skal have et snit på minimum 6,0 for at få adgang.
I dag er der frit optag eller en adgangskvotient på under seks på 36 uddannelser på Københavns Universitet. Havde reglen om et snit på minimum seks eksisteret i 2013, ville 11 procent af de optagne studerende være blevet påvirket af kravet.
Mette Thygesen, formand for de studerende i Dansk Magisterforening, ser god mening i at kræve et vist niveau af de studerende. Men hun er til gengæld mere tvivlende over for tanken om, at karaktersnittet fra gymnasiet nødvendigvis er den rette måde at måle niveauet på.
”Det er en lidt nem måde at forsøge at hæve niveauet på. Det ville umiddelbart give mere mening at se på karaktererne i de relevante fag frem for det samlede snit. Og så er det i det hele taget et spørgsmål, hvad karakterne fra gymnasiet siger. Der kan være mange gode grunde til, at man ikke er endt ud med et godt snit, og der kan ske meget efter gymnasiet. Det er et spinkelt grundlag at udelukke en masse studerende på”.
Københavns Universitet har i forlængelse af de nye karakterkrav bedt uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) om at gøre det muligt at lave forskellige minimumskrav for ansøgere i kvote 1 og kvote 2, sådan at der ikke er et minimumskarakterkrav for kvote 2. Men Mette Thygesen savner flere ændringer i forhold til kvote 2-optaget med de nye karakterkrav.
”Som det er nu, er det så få, der bliver optaget gennem kvote 2, at det vil betyde, at en del er udelukket fra en universitetsuddannelse, fordi de ikke præsterede i gymnasiet, så med de nye karakterregler bør man gøre kvote 2-optaget større”.
Samtidig melder Københavns Universitet ud, at man vil reducere optaget på de uddannelser, der har den største arbejdsløshed set over en længere årrække.
Her maner DM Studerendes formand til forsigtighed:
”Det giver mening, at man tager højde for arbejdsmarkedet, men der kan sagtens være en værdi i uddannelser, der umiddelbart er skæve i forhold til at omsætte dem til job”, siger Mette Thygesen.
