Kurser forværrer led­iges job­chancer

Jobsøgningskurser fastlåser ledige i arbejdsløshed. Jobsøgningskurser og afklaringsforløb bringer nemlig meget sjældent ledige tættere på et job. Tværtimod bliver den ledige ofte fastlåst i længere ledighed, end hvis den ledige ikke havde været på kursus. Det konkluderer Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) oven på to nye analyser af aktiveringsindsatsen.

”Det er gennemgående for både korte jobsøgningskurser og opkvalificering, at de fastholder ledige i arbejdsløshed. Der går længere tid, før ledige finder et job, end hvis de ikke havde taget kurset”, siger programleder på KORA Jacob Nielsen Arendt, som står bag et større studie, der giver overblik over de analyser der er lavet i både Danmark og udlandet over effekten ved vejledning og kurser til ledige.

KORA har desuden foretaget en effektmåling af uddannelsesaktivering, der for første gang på danske data måler effekten af specifikke kurser på varigheden af beskæftigelse efterfølgende. Analysen er en registerbaseret analyse og omfatter alle, der er blevet ledige og er startet på dagpenge i 2009 og 2010. Her sammenlignes, hvor længe aktiverede ledige går arbejdsløse sammenlignet med ledige, der ikke har været i aktivering. Og konklusionen er nedslående. I hvert fald hvis intentionerne er, at opkvalificering skal øge mulighederne for at finde job. For når kurset er slut, ser det ikke ud til, at det hjælper ledige til at finde job hverken hurtigere eller på længere sigt.

”Det er nedslående. Selv på de længere kurser, hvor der sker opkvalificering, kan vi ikke se nogen specifik jobeffekt. Så de fleste typer uddannelse og opkvalificering har negative konsekvenser”, siger Jacob Nielsen Arendt. 

Akademikere hårdest ramt
Når ledige deltager i kurser og opkvalificering, er fastholdelseseffekten i ledighed stærkest blandt de stærkere ledige som eksempelvis akademikere. Og yderligere uddannelse viser ingen positive effekter.  

”For akademikere er der meget begrænsede effekter i at deltage i disse typer af kurser. Fastholdelseseffekten er typisk mere negativ for de stærke ledige som akademikerne, fordi de i højere grad ville have fundet et job af sig selv, hvis de ikke var blevet sendt på kursus. De skal have en hurtig indsats, hvor der etableres kontakter til især private virksomheder”, siger Jacob Nielsen Arendt.

KORA har målt effekterne på både private og offentlige løntilskudsordninger, virksomhedspraktik, seks ugers selvvalgt uddannelse og diverse særligt tilrettelagte kurser og forløb. Og ifølge KORA findes der indsatser, der virker. Det er nemlig positive effekter ved den virksomhedsrettede indsats. Det ser man ikke mindst for akademikere, som ikke behøver mere uddannelse, men tværtimod bedre hjælp med at få kontakt til erhvervslivet.

”Det er typisk noget, som hjælper de ledige hurtigere i job. Men den positive effekt kan man sjældent se på de offentlige løntilskud. Det mønster ser vi både herhjemme og i udlandet”, siger Jacob Nielsen Arendt.

At hverken kurser eller opkvalificering fører til forhøjede jobmuligheder skyldes formentlig, at indholdet simpelthen ikke er godt nok. Men der mangler generelt viden om, hvad ledige egentlig bliver tilbudt på kurserne.

”En grundhypotese er, at mange kurser ikke er målrettet nok til, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet. Der skal enten være bedre viden i forhold til, om der findes job i den anden ende af et kursus, eller også skal selve opkvalificeringen veje tungere, end de relativt lette kurser der bliver tilbudt”, siger Jacob Nielsen Arendt.

Brutalt angreb
De mange aktiveringskurser og fokus på midlertidig opkvalificering af ledige er ikke mindst kommet i øget fokus i takt med, at nu 34.000 ledige har mistet dagpengene, og regeringen ikke har villet ændre på VK-regeringens halvering af dagpengeperioden. I stedet har regeringen gennemført midlertidige løsninger, som midlertidigt forlænger mulighederne for at få offentlige ydelser.

Men forringelserne i beskæftigelsessystemet har fået tidligere udenrigsminister og statsministerkandidat Mogens Lykketoft (S) til at angribe regeringen og egne partifæller i et skriftligt indlæg i seneste udgave af bladet Faglige Seniorer.

”De midlertidige opblødninger på dagpengeforringelserne er ufuldstændige og forsvinder for hurtigt igen. Snart står vi tilbage med virkningerne af det mest brutale angreb på den danske model, som hidtil er gennemført, med mindre regeringen inden næste valg kan enes med sig selv og et flertal i Folketinget om at lave gunstigere, varigere dagpengeregler”, skriver Mogens Lykketoft.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af Carsten Koch-udvalgets arbejde i slutningen af februar, at regeringen inden sommer vil fremlægge en ny beskæftigelsespolitik på baggrund af blandt andet Koch-udvalgets arbejde og drøftelser med arbejdsmarkedets parter.

Jacob Nielsen Arendt pointerer, at regeringen bør skrue ned for kravene om at bruge kurser.

”Over mange år har kurserne udgjort 2/3 dele af al aktivering. Nu kan vi se, at så mange analyser viser, at kurserne ikke virker. Der skal altså skrues ned, og så skal kurserne målrettes til de, som faktisk får noget ud af et kursus”, siger han.