Kritisk videnskabs­journalistik i krise
91 procent af dagbladenes historier om videnskab og forskning er fuldstændigt ukritiske. En optælling fra uge 46 i 2012 viser, at det står værre til med den kritiske videnskabsjournalistik i dag end for 15 år siden.
”Blåbær helbreder kræft”. ”Kaffe gør dig dum”. ”Chancer for liv på nyopdaget planet”.
For 15 år siden rørte formiddagsbladene ikke videnskabsstoffet med en ildtang. I dag bringer de jævnligt kioskbaskere som disse med rod i forskningens verden.
I det hele taget trykker de landsdækkende dagblade dobbelt så mange videnskabsartikler i dag, som de gjorde i 1999. Problemet er, at kvaliteten er dramatisk dalende. I en tilfældig uge i 2012 stod videnskabelige påstande fra forskere fuldstændigt uanfægtede i 91 procent af avisernes artikler, mens det i 1999 gjaldt for 85 procent af historierne fra videnskabens verden.
Tallene stammer fra arbejdet med en erhvervsPhD, som Gunver Lystbæk Vestergaard, ansat ved Experimentarium i København og tilknyttet Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, er i færd med at lave.
Hun har sammenlignet dækningen af videnskab og forskning i danske dagblade i uge 46 i 1999 og uge 46 i 2012. Hun har desuden opgjort, hvor nyhederne kan spores tilbage til. Og hendes konklusion er klar. Internettet har været med til at ændre mediernes videnskabsdækning, til det værre:
”Meget stof bliver bare kopieret ukritisk, og det samme antal videnskabsjournalister skal nu producere dobbelt så meget stof som for 15 år siden. Samtidig har vi som samfund haft fokus på at opruste videnskabsformidlingen og få fakta rigtige samtidig med, at vi har syltet den kritiske videnskabsjournalistik. Det bøder vi for i dag”, siger Gunver Lystbæk Vestergaard.
Fagmedarbejdere en truet art
En forsigtig optælling viser, at ti procent af videnskabsnyhederne i dag stammer fra pressemeddelelser, langt de fleste fra universiteterne. Det tal får professor i videnskabshistorie Helge Kragh til at slutte, at danske medier forsømmer at behandle universiteterne og forskningsformidlingen med samme ekspertise og kritiske indsigt, som når de fx dækker erhvervslivet.
”Journalister er generelt ikke bevidste nok om, at universiteter også er organisationer, der er i intens konkurrence med andre og fx kæmper om at hente så store bevillinger hjem som muligt. Og når politikerne lever af de samme oplysninger som alle andre uden for murene, så bliver mange beslutninger vedrørende forskning og videnskab truffet på et yderst fejlfuldt grundlag”, påpeger Helge Kragh.
Også Vibeke Hjortlund, chefredaktør på det offentligt finansierede specialmedie Videnskab.dk, oplever, at medierne, og dermed videnskabsjournalistikken, er i dyb krise.
”Der er fyret tusindvis af journalister fra de brede medier, så fagmedarbejdere med dyb viden om deres stofområde – herunder eksempelvis videnskabsjournalister – nærmest er en truet art”, siger hun.
Du kan læse mere om videnskabsjournalistikkens forhutlede tilstand i næste nummer af Magisterbladet, der er på gaden 21. marts
