Dansk Magisterforening

DM’s formand: Vi kan ikke forudsige uddannelsesbehov

Af Liv Alfast Kretzschmer
Del artikel:

Landets universiteter er blevet enige om at regulere optaget på de enkelte uddannelser efter ledighedstal. DM’s formand Ingrid Stage er skeptisk over for tanken om at forudsige, hvad fremtidens arbejdsmarked har behov for.

Rektorerne på Danmarks otte universiteter er blevet enige om at regulere optaget af studerende i forhold til ledigheden på de enkelte uddannelser. Allerede fra næste år vil der på uddannelser med høj ledighed være færre studiepladser, mens optaget på andre uddannelser skrues i vejret.

Det enkelte universitet beslutter selv, hvor det er relevant at skære i antallet af studiepladser. Men for at sikre sig mod, at et universitet hæver antallet af pladser på et bestemt fag, mens et andet sænker antallet på samme fag, vil der være koordinering mellem universiteterne.

Men Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage er skeptisk over for tanken:

”Jeg er altid bekymret, når man kigger bagud i stedet for fremad. Arbejdsmarkedet har udviklet sig helt anderledes, end man forestillede sig. Pludselig var der en konflikt i Mellemøsten, og så var det godt at have nogen, der havde læst arabisk. Det havde man ikke forestillet sig. Det her tiltag fjerner ikke dimittendledigheden, men jeg forstår godt universiteterne, hvis alternativet er beskæftigelsestaxameter, som politikerne har talt om”.

Se interview med Ingrid Stage på DR2.

 

FAKTA:

”Rektorerne er enige om, at opgørelse af ledighed dels ikke kan være eneste kriterium ved fastsættelse af antallet af studiepladser på et givet område, dels ideelt set bør ske på basis af robuste tal, der viser overledighed gennem en årrække. Disse tal findes imidlertid endnu ikke, og et første gennemløb af den nye model kommer derfor til at ske på basis af foreliggende tal om for dimittendernes beskæftigelse.

Universitetsrektorerne ser initiativet som et rettidigt tiltag, der vil være at foretrække frem for et beskæftigelsestaxameter, som nogen har foreslået som en slags løsning på udfordringerne med at få nye akademikere i job. Hvis man politisk skulle vælge at satse på beskæftigelsestaxametret, der dels har et stærkt præg af lotteri, dels vil være en strukturel udfordring for ønsket om at fastholde uddannelsernes kvalitet, falder baggrunden for universiteternes fælles og koordinerede indsats væk”.

Kilde: Rektorkollegiet