Spring menu over
Dansk Magisterforening

Bestil en forsker

Del artikel:

Forskningens Døgn løber af stablen 24.-26. april. Du kan lige nå at booke et foredrag.

Videnskabsfestivalen Forskningens Døgn afholdes i år den 24., 25. og 26. april. Du kan stadig nå at booke et foredrag under initiativet Bestil en Forsker, men skynd dig, for sidste frist er mandag d. 31. marts kl. 16.

Du har selvfølgelig også mulighed for at overvære et af de flere end 100 arrangementer, der foregår
over hele landet under festivalen.

Festivalens formål er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag.

Forskningens Døgn henvender sig til alle, der er åbne for at blive underholdt og lære nyt - og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation. Det gælder både børn, unge og voksne.

Find og bestil en forsker eller få et overblik over programmet

I 2013 deltog over 66.000 danskere i festivalen, som bød på 292 foredrag og 194 arrangementer i 111 danske byer.