Videregående uddannelse skal målrettes arbejds­markedet

Et mere bæredygtigt antal videregående uddannelser end de nuværende 1.500, en regulering i antallet af studiepladser og et uddannelsesindhold, der i højere grad imødekommer erhvervslivets behov.

Sådan lyder nogle af ønskerne til de videregående uddannelser, som i dag blev fremsat med regeringens vækstudspil.
Står det til S og R, skal studerende i fremtiden have mere tydelige informationer, før de træffer deres studievalg, så de kan være sikre på, at de kvalifikationer, de får under uddannelsen, også er efterspurgte. Tanken er at udvikle et digitalt værktøj, som giver de unge mulighed for at sammenligne og overskue potentialet i de enkelte uddannelser, fx oplysninger om ledighed for nyuddannede, løn, beskæftigelsesmuligheder osv.

Regeringen vil desuden kigge på udbuddet af videregående uddannelser. Det er vanskeligt at gennemskue 1.500 forskellige uddannelsesretningers relevans, hedder det i vækstplanen. Samtidig er nogle uddannelsesmiljøer ikke store nok til at være fagligt bæredygtige, og derfor vil regeringen stille krav om, at uddannelsesinstitutionerne tydeliggør deres udbud i udviklingskontrakter og eventuelt sammenlægger eksisterende uddannelser frem for at oprette nye for at gøre dem mere attraktive.

Også forskningen bliver nævnt i vækstudspillet. Regeringen har planer om at tilføre Danmarks Innovationsfond 241 milliarder kroner til næste år og give seks milliarder kroner ekstra til grundforskningen.