Tre år uden lønstigninger til DSB-ansatte

Lønstigninger til tiden. Det kender 400 akademikere i DSB ikke meget til. De har nu arbejdet i tre år uden at stige i løn, som deres overenskomst med DSB’s ledelse ellers lover. Det har skabt vrede og frustration blandt de ansatte, og flere dygtige medarbejdere har fået nok og har forladt den statslige virksomhed. Det fortæller næstformand for akademikerne i DSB Lis Kræmmer.

”Vores løn bliver udhulet, når vi tre år i træk ikke får lønstigninger. Vi har udvist stor ansvarlighed i nu to år. Men nu kan vi altså ikke trække den længere. Folk er meget frustrerede og holder op”, siger Lis Kræmmer, som også er fællestillidsrepræsentant for magistrene i DSB.

Men der er ikke afsat penge til individuelle lønforhandlinger. Det erkender DSB’s personaledirektør Susanne Mørch overfor Politiken.

”Det er simpelthen, fordi vi er i gang med et kæmpestort økonomisk turn around-program, som skal give DSB en sund økonomi”, siger Susanne Mørch.

Hun forklarer, at i den proces afskediger og nedlægger DSB omkring 1.000 stillinger over tre år, samtidig med at man vil udvise meget stor løntilbageholdenhed, så DSB kan komme ind i et sundt spor igen. De ansatte kan dog godt bede om en lønsamtale, pointerer Susanne Mørch.

Den udmelding er formand i DM Ingrid Stage fortørnet over.

”Det er en tynd forklaring. Andre offentlige institutioner står jo i lignende situationer med stramme budgetter. Man kan desuden ikke indkalde ansatte til lønsamtaler uden nogen chancer for at give lønstigninger. Det er jo at gøre grin med de ansatte”, siger Ingrid Stage.

Benzin på bålet
DM’s formand kalder DSB-ledelsens ageren ufornuftig. Den burde derimod imødekomme de ansatte ved at belønne den indsats, der er gjort i en tid med nedskæringer og stor usikkerhed, hvor de tilbageværende har skullet løbe endnu stærkere.

”Sådan en udmelding fra ledelsen kaster jo benzin på bålet. Det forbedrer bestemt ikke arbejdsmiljøet. Dette er alvorligt, og vi kan ikke acceptere sådanne undskyldninger. Overenskomsterne skal overholdes, og det er ledelsernes pligt, at det sker”, siger Ingrid Stage.

DSB skal spare 650 millioner kroner på lønsummen fra 2012 til 2014. Det svarer til 1.000 fuldtidsstillinger. Indtil videre er der skåret omkring 920 stillinger væk, og de resterende 80 forventes klaret ved naturlig afgang.

Akademikerne i DSB er med overenskomsten sikret en basisløn med tilhørende løntillæg, som skal forhandles årligt. Men i nu tre år har DSB-ledelsen ifølge Lis Kræmmer udelukkende givet engangsvederlag eller lønstigninger til chef- og specialkonsulenterne i den statslige virksomhed. De resterende akademikere på skalaløn er blevet forbigået. Det betyder, at akademikerne på skalaløn slet ikke følger lønudviklingen. 

Ikke i orden
Lis Kræmmer foreligger Magisterbladet en beregning på den gennemsnitlige lønudvikling for de 66 ansatte magistre i DSB sammenlignet med magistre ansat i staten. Den viser, at i 2012 fik magistre i staten 3,2 procent i lønstigning, mens DSB’s ansatte akademikere kun fik 1,2 procent. I 2013 var lønstigningen på 0,2 i DSB, mens statens akademikere fik 2,1 procent. 

I 2012 afsatte DSB’s ledelse 0,2 procent til forhandlinger om lønstigninger på akademikernes område. Men den lille portion penge blev efter gensidig aftale med de ansatte udskudt til forhandlingerne året efter. I 2013 blev den portion af ledelsen dog reduceret til 0,0 procent, og samme melding lyder altså fra DSB-ledelsen for i år.

”Det er tre år, hvor vi ikke har kunnet forhandle for vores menige medarbejdere, og det er simpelthen ikke i orden”, siger Lis Kræmmer.

Ingrid Stage henstiller til, at DSB-ledelsen ikke blot retter skytset mod de ansatte, når der skal spares, som det er tilfældet nu, men derimod taler op i systemet. Hvis DSB ikke mener at kunne levere de ydelser, som man har budgetteret efter, så må man forhandle med politikerne på Christiansborg. 

”Ledelsen skyder jo her skylden på medarbejderne i stedet for at gå til politikerne, som er ansvarlige for at sætte budgettet. Det er principielt, at vi slår fast, at sådan her kan man ikke agere”, siger Ingrid Stage, som håber, at DSB-ledelsen kommer til fornuft.

”Ledelsen får deres løn for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og for at tale institutionens sag op ad til. Det gør den ikke nu”, siger Ingrid Stage.

Da akademikerne i DSB ikke kan komme igennem lokalt med sagen, løfter hovedorganisationen Akademikerne (AC) på vegne af de ansatte nu sagen over for DSB-ledelsen.