Støttepartier udelukket fra jobreform
Hverken SF eller Enhedslisten blev inviteret til forhandlinger om en beskæftigelsesreform. Regeringens to støttepartier er uforstående over for at være blevet udelukket på forhånd.
Både SF og Enhedslisten har de seneste måneder lyttet forgæves efter et telefonopkald fra regeringen om den længe ventede jobreform. Ingen af regeringens støttepartier blev nemlig på noget tidspunkt inviteret til forhandlingerne om reformen af hele beskæftigelsessystemet, som regeringen landede et forlig om den 18. juni med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.
”Ligesom SF så er vi ikke på noget tidspunkt blevet inviteret med til forhandlingerne. Vi synes, det er tosset, at beskæftigelsesministeren ikke har insisteret på, at vi skulle med. Det havde måske under alle omstændigheder haft en positiv virkning på resultatet”, siger arbejdsmarkedsordfører hos Enhedslisten Finn Sørensen.
Heller ikke SF blev på noget tidspunkt indbudt til forhandlingerne, fordi SF ikke blev betragtet som forligsparti af regeringen, pointerer arbejdsmarkedsordfører i SF Eigil Andersen.
”Da vi blev regeringsparti, tiltrådte vi alle forlig, som mindst et regeringsparti var med i. Da vi trådte ud af regeringen, sagde SR, at nu trådte vi ud af de forlig, der ikke havde været aktiveret, mens vi sad i regeringen”, siger Eigil Andersen.
Ideologiske forslag
Mens regeringens to støttepartier er blevet forbigået i forliget om et nyt beskæftigelsessystem, synes forliget derimod at imødekomme Venstres ønsker. Arbejdsmarkedsordfører i Venstre Hans Andersen fremhæver således, at det lykkedes Venstre at sikre, at jobcentrene fremover har hovedansvaret for de ledige, så ansvaret entydigt ligger hos jobcentrene og ikke hos a-kasserne.
”Venstre har fået regeringen til at opgive deres ideologiske forslag om at forære beskæftigelsesindsatsen til fagbevægelsen. Det er fastslået, at myndighedsopgaven kommer til ligge hos jobcentrene, så ansvar og økonomi for beskæftigelsesindsatsen ligger ét og samme sted. Det er jeg meget glad for”, siger Hans Andersen.
Hos Enhedslisten er man derimod betænkelig ved, at netop jobcentrene nu skal blande sig i rådighedsvurderingen.
”Det hører hjemme i a-kasserne. Forliget afskaffer meningsløs aktivering og indfører en ny, bureaukratisk regel om at alle ledige skal til samtale en gang om måneden de første seks måneder. Antallet af samtaler og andre initiativer burde tage udgangspunkt i, hvad den enkelte ledige har brug for. Hvis man endelig vil indføre en ny tvangsproces, så burde den placeres i a-kassen, som kender den ledige og arbejdsmarkedet bedre”, siger Finn Sørensen.
En fejl
Også ifølge Eigil Andersen er jobcentrene ved en fejl blevet tilgodeset i forhold til a-kasserne.
”A-kasserne burde have haft ansvaret for at hjælpe de arbejdsløse i de første seks måneder af den enkeltes arbejdsløshed, fordi de er bedst til opgaven”, siger Eigil Andersen.
Det er formand for Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen enig i. Han understreger, a-kasserne kender medlemmerne, kursusmuligheder, arbejdsgiverne i området og dermed også arbejdsmulighederne. Derfor burde a-kasserne også have haft ansvaret for at hjælpe de arbejdsløse i de første seks måneder af ledighedsperioden.
”Det er ærgerligt, at regeringen tilsyneladende har bøjet sig for Venstres idelogisk betingede modvilje mod a-kasserne. Jeg er overbevist om, at a-kasserne ville have været i stand til at yde en mere målrettet og bedre indsats i forhold til at få vores medlemmer i arbejde, end jobcentrene”, siger Per Clausen.
