Ph.d.er er velkomne på forsiden
Publiceringssygen, der plager universiteternes ph.d.-studerende, er helt forældet. Til gengæld kan de dygtige formidlere godt komme på forsiden, også af Ekstra Bladet. Debat på Folkemødet om samspillet mellem forskningen, offentligheden og medierne.
Kan en ph.d.-afhandling på 275 tæt skrevne side ende som en forside i formiddagsbladene – og er det overhovedet et mål at komme ud der?
Sådan indledte mediator Vincent Hendricks retorisk debatten om ph.d.ernes samfundsværdi på Folkemødet. Til stede var primært et yngre publikum.
Ikke overraskende var svaret fra en af paneldeltagerne, Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, at det kan en ph.d.-afhandling – og det bør den også ofte.
”Hvis historien holder – og bliver formidlet godt – så er vi klar. Det kan måske overraske jer her, der mest læser Politiken og Information, at Ekstra Bladets netavis vækster på to områder, hvor folk skal betale for det: historie og videnskab. Og hvem vil ikke gerne have sin forskning publiceret i Danmarks største netavis?", spurgte Poul Madsen forsamlingen.
Eva Zeuthen Bentsen, som er direktør på Gentofte Hospital, var ikke sen til at påpege over for chefredaktøren, at hans avis cirka hver anden uge publicerede videnskab, der kun var halvvejs evidens for. Men også universiteterne har et kommunikationsproblem, mente hospitalsdirektøren.
”Publiceringstraditionen på universiteterne er håbløst gammeldags. Næsten 300 sider i en tid med twitter – det er tiden måske løbet fra. Naturligvis skal forskerne gå i dybden og have styr på data, men alt for meget af deres arbejde kommer aldrig længere end til et lukket elitært system”, sagde Eva Zeuthen Bentsen.
Sune Auken, lektor og ph.d.-skoleleder på humaniora på Københavns Universitet, opfordrer alle sine studerende til at holde en balance mellem formidlingen og forskningen.
”Jeg har set mange unge blive kastet ud i en orkan af henvendelser, hvis deres forskningsfelt af den ene eller anden grund pludselig bliver interessant. Som det fx for nylig har været tilfældet med Rusland og situationen på Krim, der ellers har levet en stille tilværelse i medierne. Du ved aldrig, hvornår lynet slå ned. Jeg skrev på et tidspunkt en bog om Grundtvig på 700 sider, som ikke solgte alverden. Men indtil videre har jeg holdt 300 foredrag, og det er også en væsentlig måde at få sin viden ud på”, fortalte Sune Auken.
Er man som ph.d.-studerende ikke en ørn til formidling, skal man teame op med en, der er det, lød opfordringen fra Poul Madsen.
”Man skal huske, at bliver der én gang skrevet forkert, så bliver også fejlen copy pastet langt ud i fremtiden, så det er godt at få professionel hjælp til formidling. Long reads – som fx er 30 kapitler der bliver publiceret over 14 dage – er et nyt format, som folk godt gider betale for. Så ja, der er måske et nyt arbejdsmarked for ph.d.´er på vej på Ekstra Bladet”, sagde chefredaktøren.
