Fireårig bachelor kræver et andet arbejdsmarked
Ud på arbejdsmarkedet med dem, bachelorerne. Det foreslog Kvalitetsudvalget, som råder til, at ikke alle bachelorer skal fortsætte på en kandidatuddannelse. Det forslag mødte masser af modstand blandt fagfolk på Folkemødet i Allinge.
En fireårig, mere erhvervsrettet bacheloruddannelse og en etårig kandidat var blandt forslagene fra regeringens Kvalitetsudvalg. Men dur den såkaldte 4 + 1 model? Nej, var det korte svar fra panelet på Folkemødet i Allinge.
”Vi vil gerne have muligheden for, at bachelorer også kan gå ud på arbejdsmarkedet, og vi vil gerne eksperimentere med det, men man skal ikke tvinge alle bachelorer ud. 4 + 1 duer ikke. Retskravet skal forlænges til fem år i stedet for et år, som er alt for kort tid til, at nogen tør tage springet ud”, sagde Per Holten Andersen, rektor på CBS.
Tue Anders Johansson, formand for Djøf Studerende, var også bekymret for, at arbejdsmarkedet slet ikke er parat til at aftage de mange bachelorer. ”Hvad skal 60.000 bachelorer på et arbejdsmarked, der har høj dimittendledighed? Har det danske arbejdsmarked brug for mindre uddannelse? Nej. Modellen med bachelorer på arbejdsmarkedet kræver, at de kan få relevant erhvervserfaring, men der er ikke et bachelorarbejdsmarked. 4 + 1 giver kun et år på kandidatuddannelsen, og det er for lidt. Skal der ske omstruktureringer, så skal kvalitet være i højsædet”, sagde Tue Anders Johansson.
For Mette Fjord, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, var det meget vigtigt, at bachelorerne i uddannelsen får en tættere kontakt til erhvervslivet:
”Der er ikke noget galt med at få flere bachelorer ud, men det er ikke noget krav. Men det ville være sundt at kigge på bacheloruddannelserne og gøre det obligatorisk, at man enten havde praktik/studieophold i udlandet, virksomhedspraktik eller løste en opgave i samarbejde med en virksomhed. Det betyder både, at virksomhederne får smagsprøver på akademikerne og at de studerende får skabt kontakt”, sagde Mette Fjord.
Esben Lunde, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, slog et slag for, at man ikke uddanner for mange akademikere:
”Man får ikke en bedre kandidat af modellen – det forringer kvaliteten. Vi skal som samfund sikre, at der ikke sker overakademisering. Nogle bør måske hellere læse en professionsbachelor, for vi skal ikke uddanne nogle, der ikke er brug for”, sagde Esben Lunde.
Også Fremdriftsreformen kom under kærlig behandling:
”Man kan være i job, samtidig med, at man læser kandidatuddannelsen som deltidsstuderende, og det giver værdi til uddannelsen, men det sætter fremdriftsreformen en stopper for. Fremdriftsreformen giver ikke mere værdi, den kan ikke betale sig, og det må Finansministeriet kunne se, hvis de regner på det en gang mere”, sagde Per Holten Andersen.
Thomas Bjørnholm, prorektor på Københavns Universitet, efterlyste fra salen færre og mere kvalificerede valg ved indgangen til universitetet. Esben Lunde var helt enig, og tilføjede, at der skal sorteres i de studerende hurtigst muligt efter optag – gerne i form af stopprøver. Til det tilføjede Mette Fjor, at det kræver, at taxametersystemet laves om, da studerende, der ikke burde være der, ellers kommer igennem. Tue Anders Johansson så langt hellere mere vejledning og optagelsessamtaler inden optaget.
