Regeringens uni-politik uden værdi
Det bør tage så lang tid som overhovedet muligt at gennemføre en universitetsuddannelse, siger Jan Molin, chef for CBS’s uddannelser.
"Vi har en generation af politikere og embedsmænd, der hverken har viden om eller interesse i den rolle, universitetet spiller i nutidens og fremtidens samfund - ud over at generere skatteydende arbejdskraft".
Konsekvensen er, at politikerne laver systemer og reguleringer "uden indhold, ambitioner og værdi".
Sådan lyder dommen over regering og opposition fra uddannelsesdekan ved CBS og en af universitetets øverste ledere, Jan Molin, i et debatindlæg på CBS Observer.
Det er blandt andet regeringens studiefremdriftsreform, Jan Molin skyder på, og som ifølge dekanen reducerer de studerende til "fabriksfremstillede skakbrikker".
Ifølge Jan Molin er fremdriftsreformen imidlertid blot ét eksempel i en lang række af skadelige tiltag, som har haft bred politisk opbakning i løbet af de senere år. Det fortæller han til akademikerbladet.dk.
"Hvis man tager de tiltag, der er kommet fra Folketinget i de syv år, jeg har været uddannelsesdekan, så er det svært at se én eneste indholdsmæssig dagsorden, der er drevet af det brede samfundsinteresser", siger Jan Molin.
Har ikke forstået universiteternes rolle
Ifølge chefen for CBS's uddannelser bygger fremdriftsreformen på en misforstået antagelse om universiteterne og værdien af universitetsuddannelser.Nemlig at investeringer i uddannelser, skal vurderes på, hvor hurtigt de kan tilbageføre en gevinst for samfundet.
"Derfor fokuserer man ekstremt på at skære et par måneder af studietiden. På den måde bliver universiteterne fabrikker, der skal generere skatteydende arbejdskraft. Det står jo i skarp kontrast til den pædagogiske strategi, vi har på CBS, der siger, at vi skal gøre det så kompliceret for de studerende som overhovedet muligt. Fordi vi vil udfordre intellektet. Det gør man altså ikke ved at køre folk hurtigt igennem en maskine".
Tværtimod, hævder Jan Molin, bør det tage så lang tid som muligt at fuldføre en universitetsuddannelse.
"Jeg siger ikke, det skal tage 30 år at gå på et universitet, men kunsten er jo ikke at lære de studerende quick-and dirty-løsninger. Den amerikanske MBA-model er havnet i store problemer, og det er fordi, at man fra Harvard og nedefter lige præcist lærer de studerende hurtige og simple løsninger".
"I kontrast hertil er det danske system kendetegnet ved, at de studerende lærer at være kritiske og analysere hvilken situation de er i for derefter at generere løsninger, der passer til den givne kontekst. Det er en helt anden tilgang til uddannelse, og det tager tid. Derfor skal en uddannelse tage så lang tid, det er muligt. At forkorte, som man vil i øjeblikket, er perspektivløst og kortsigtet".
Det samme er ifølge Jan Molin forestillingen om, at uddannelserne skal svare til det, virksomhederne efterlyser. Tværtimod er universiteternes primære forudsætning, at udgøre et konkurrerende alternativ til den domminerende tænkemåde, mener Jan Molin.
Universitetet bliver overflødigt
"Det giver ikke mening at organisere universiteterne på aftagernes præmisser.For hele idéen med at have et universitet er jo, at man gør noget andet. Men jeg siger ikke, at vi ikke skal give erhvervslivet noget, de kan bruge. Jeg siger, at vi skal lade være med at give erhvervslivet det, de siger, de vil have. Universiteterne skal give aftagerne det, som vi i fællesskab kan nå frem til er, hvad de har brug for. Og det, de har brug for, er kandidater, der hjælper dem til at få øje på noget andet, end det, de kan se i forvejen selv. Ellers er der ingen grund til at have en universitetsuddannelse".
Og historien er fuld af eksempler på, at den tilgang har virket.
"Vores egen rektor, der kommer fra KVL (Den tidligere Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, nu en del af KU) plejer at nævne, at der gik 50 år, før man kunne se, hvor fremsynet det var at oprette KVL. For da man oprettede KVL for mere end 100 år siden, gav det en mulighed for blandt andet at opkvalificere tænkningen omkring fødevareproduktion. Og 50 år senere skulle det vise sig at være en fuldkommen grundlæggende økonomisk faktor for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Hvis man dengang havde tænkt i de snævre afkastbaner, som kendetegner den nuværende regering og de øvrige partier, så havde man ikke haft den samme internationale styrkeposition i dag".
