Rektorfor­mand afviser kritik af uddannelser
Danmarks Akkrediteringsinstitution konkluderer, at alt for mange uddannelser mangler relevans for arbejdsmarkedet, men det afviser formanden for universiteternes rektorer Ralf Hemmingsen.
Alt for mange danske universitetsuddannelser halter bagefter og er ikke tilstrækkeligt relevante for arbejdsmarkedet. Danmarks Akkrediteringsinstitution har således gennemgået 99 nye og 331 eksisterende uddannelser på universiteterne i perioden fra 2010 til 2012, og af dem mangler knap halvdelen arbejdsmarkedsrelevans, konkluderer institutionen.
Men rektor på Københavns Universitet og nyvalgt rektorformand Ralf Hemmingsen afviser, at et stort antal uddannelser ikke skulle have jobrelevans. Han mener, der er tale om, at et stort antal uddannelser blot har fået bemærkninger til relevanskriteriet.
”Langt de fleste af kritikpunkterne handler om, at aftagerpanelerne har holdt for få møder, og at møderne har været holdt for sent, og at fremmødet har været for ringe. Det er proceduren, der er vurderet, og slet ikke om studierne er arbejdsmarkedsrelevante”, siger Ralf Hemmingsen.
”Det er et fælles ansvar for universiteterne og arbejdsgiverne, at den opgave bliver løftet bedst muligt, og det arbejder vi på sker”, uddyber Ralf Hemmingsen.
Akkrediteringsinstitutionen vurderer blandt andet uddannelserne efter, om de har et klart erhvervssigte, om der er dokumentation, der sandsynliggør behovet for uddannelsen, og om aftagere og andre interessenter har haft indflydelse på udviklingen af uddannelsen.
Direktør i Akkrediteringsinstitutionen Anette Dørge Jessen er helt på linje med Ralf Hemmingsen. ”Vi har ikke noget belæg for at sige, at halvdelen af alle uddannelser ikke fører til job. Det handler derimod om, at halvdelen af uddannelserne ikke lever op til relevanskriteriet og herunder kontakten med arbejdsmarkedet”, siger Anette Dørge Jessen.
Den manglende kontakt giver en øget risiko for, at de respektive uddannelser ikke imødekommer de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Relevanskriteriet handler nemlig om, hvorvidt den enkelte uddannelse har et tilstrækkelig klart erhvervssigte, om uddannelsen har inddraget relevante aftagere i processen, og om en vurdering af om allerede beslægtede uddannelser opfylder behovet i forhold til at starte en ny uddannelse op.
Akkrediteringsinstitutionen har i denne sammenhæng analyseret på aftagerdialogen og fundet den problematisk for knap halvdelen af alle uddannelser, forklarer Anette Dørge Jessen.
”For mange nye og eksisterende uddannelser er ikke godt nok i kontakt med det arbejdsmarked, som skal aftage dimittenderne”, siger Anette Dørge Jessen.
”Manglende dialog med og viden om arbejdsmarkedet giver en risiko for, at uddannelsen lukker sig om sig selv. Så undersøgelsen er en sikringsmekanisme for, at universiteterne uddanner til de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, så uddannelserne ikke lukker sig om sig selv”, slutter hun.