Podcast: Vores gamle vikingenavne er slet ikke så gamle
Det er aldrig tilfældigt, hvilke navne vi bruger. Derfor kan studiet af navne fortælle en masse om, hvad der foregår i et samfund, både nu og i fortiden. Andet afsnit af podcastserien '10 videnskaber du aldrig har hørt om' handler om onomastik.
Det er med fornavne som bukser med svaj. De bliver håbløst umoderne, men på et tidspunkt kommer de igen. Og det er faktisk nemt at forudsige hvornår det sker. Det tager typisk tre generationer.
”Når forældre skal navngive deres børn, bruger de ikke navne på folk, de kender fra deres egen eller deres forældres generation. For det passer ligesom ikke på en baby. Derfor går navnemoden i sådan nogle bølger på typisk tre generationer”.
Sådan fortæller Birgit Eggert, lektor ved Arkiv for Navneforskning på KU i Akademikerbladets podcast ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’.
Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher, og det andet afsnit handler om onomastik – navneforskning.
Holdt fast i hedenske navne
Navne har vi for at kunne identificere mennesker og steder. Og de bliver aldrig givet ud af den blå luft. Der ligger altid en eller anden påvirkning bag.
Derfor kan onomastikken bruge navne til at optegne store linjer og tendenser i samfundet gennem tiden.
For eksempel om de kristne navnes indtog efter indførelsen af kristendommen – en udvikling som gik hurtigt i byerne, men langsomt på landet.
”De kristne navne som Jens og Niels og Lars fortrænger gamle navne som Esben, Torben og Tora. Men ude på landet overlever de meget længere, og det er interessant. Jeg tror, det er fordi, man har været meget traditionsbundne og måske ikke har følt det samme pres for at gøre som de andre, som der har været i byerne,” siger Birgit Eggert.
Podcast: 10 videnskaber, du aldrig har hørt om
Vi hører altid om de store grene på videnskabens træ - fysik, kemi, sociologi osv. - men hver gren rummer en enorm mangfoldighed og rigdom af små, videnskabelige nicher, som ofte går ubemærket hen.
I podcastserien '10 videnskaber du aldrig har hørt om' dykker vi ned i historien og metoden bag ti af disse upåagtede videnskaber.
Serien er udgivet af DM Akademikerbladet med støtte fra Carlsbergfondet.
Senere blev gamle navne populære igen. Det skete under romantikken i 1800-tallet, hvor mange kunstnere begyndte at dyrke den danske oldtid som noget fint og ædelt.
Derfor blev det moderne at give sine børn gamle vikingenavne. Men de navne, man brugte, var fra oversættelserne af de islandske sagaer: Thorbjørn, Brynhild og den slags. Ikke de oprindelige danske navne.
”Man har ikke kunnet hedde Thorbjørn i Danmark fra vikingetiden til i dag. Det er et navn, der ligesom bliver indlånt der i starten af 1800-tallet,” forklarer Birgit Eggert.
Hør mere i afsnittet om, hvordan danskere der emigrerede til USA for hundrede år siden, angiveligt havde mere sjældne navne end dem, der blev tilbage, hvilket måske er tegn på, at de var mere individualistiske.
Og om kortlægningen af Danmarks stednavne, som efter hundrede år stadig mangler en tredjedel.
