Næsen kan lugte sygdomme og gode gener

Er du en dem, der i teenageårene drak sig fuld i bananlikør eller Gammel dansk eller noget tredje, og siden har fået brækfornemmelser bare ved duften af den pågældende alkohol?

Bare rolig, det er helt naturligt – i bogstavelig forstand.

”En af lugtesansens fornemste roller, det er at finde ud af, om noget skal indenbords eller ej. Det er et advarselssystem, der stammer helt tilbage fra, da vi var hulemennesker og gik rundt og fandt bær.

Hvis vi så lå i tre døgn bagefter i fosterstilling og mistede væske fra begge ender, jamen så var lugtesansen en mekanisme, der fik os til at spytte bærrene ud igen, næste gang vi stødte på den aroma. På den måde er lugtsensoren jo med til at sætte et forsvar.“

Sådan fortæller Alexander Wieck Fjældstad, læge og lektor ved Aarhus Universitet i Akademikerbladets podcastserie ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’.

Her går vi i dybden med en række små, nørdede og fascinerende videnskabsnicher, og det andet afsnit handler om olfaktologi – læren om lugtesansen.

”Genialt evolutionært trick”

Og ikke nok med, at vores hukommelse kan huske lugte utrolig godt. Erindringen om en dårlig eller farlig lugt kan faktisk blive overleveret til ens børn og børnebørn, selv om de aldrig selv har oplevet lugten.

Det viser et laboratorieforsøg, hvor man udsatte nogle rotter for stress og på samme tid lugten af en los. Det viste sig så, at rotternes unger og deres unger igen, også reagerede med stigning af stresshormon, når de blev udsat for den lugt.

"Forsøgene viser, at man faktisk kan nedarve en respons, der evolutionært øger chancerne for, at en art kan overleve. For hvis et dyr i hver eneste generation skulle opfinde den dybe tallerken og finde ud af, at lugten af rovdyr er farlig, så ville den art jo være uddøde inden dagen var omme. Så det er et genialt evolutionært trick,” forklarer Alexander Wieck Fjældstad.

Måske spiller evolutionen også med, når kvinder lugter sig frem til den bedste partner.

Et forsøg, hvor kvinder skulle vurdere kropslugten fra forskellige mænd viste, at de var tilbøjelige til at foretrække mænd, som genetisk set ville være et bedre match.

”Forsøget viste, at kropsduften fra en mand med et immunforsvar, som er forskelligt fra kvindens eget, ville blive rangeret som mere attraktiv. Og det giver nogle fordele, at man ikke vælger nogen, der er genetisk alt for tæt på en selv, i forhold til at undgå, at ens børn får arvelige sygdomme og i forhold til, at de får det stærkeste immunsystem."

En hørm af Parkinsons

En af de vildeste eksempler på, hvad næsen er i stand til at lugte, skal vi dog til Australien for at finde.

Her oplevede sygeplejersken Joy Milne pludselig en dag, at hendes mand begyndte at lugte mærkeligt. Det hjalp ikke, at han vaskede sig – lugten hang ved. Flere år senere begyndte han at opføre sig mærkeligt, og en dag blev han diagnosticeret med Parkinsons syge.

Sammenhængen med lugten gik først op for Joy Milne, en dag hvor hun gik med sin mand til en erfaringsgruppe for Parkinsons-patienter. I det øjeblik hun kom ind i rummet, blev hun mødt af en overdøvende lugt, præcis magen til den fra hendes mand.

Senere lavede en Parkinsons-forsker et forsøg, der fastslog det utrolige: Joy Milne var i stand til at lugte Parkinsons Syge – ovenikøbet før sygdommen kunne konstateres på anden vis.

Hør mere i afsnittet om hvordan Alexander Fjældstad arbejder med at hjælpe patienter, der har mistet lugtesansen, for eksempel gennem et madlavningskursus for folk, der ikke kan lugte.