Hør podcasten: Fantastiske myrer kan blive menneskets hjælpere

På den ene side gider vi ikke spise æbler med sprøjtegift. På den anden side gider æbleavleren ikke, at træer og æbler ødelægges af sygdomme og skadedyr.

Så hvem kan løse det dilemma?

Det kan myrerne. 

På Aarhus Universitet eksperimenterer forskere med at bruge skovmyrer som frivillige gartnere, der holder æbletræer sunde og raske.

”Ideen er, at vi flytter en myretue ind i frugtplantagen, og så vil myrerne kravle op i frugttræerne og æde skadedyrene. Simpelthen fordi myrer spiser andre insekter og bruger dem som en proteinkilde,” fortæller Joachim Offenberg, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience.

Ikke nok med at myren jager larver og andre skadedyr. De giver også træerne forebyggende medicin mod svampesygdomme som æbleråd og æbleskurv.

”Myrerne bærer på nogle bakterier, som så kommer på træerne. De producerer et antibiotika, som er til for at beskytte myrerne, men som er så bredspektret, at det også beskytter træerne mod sygdomme,” siger han.

Myrekæder på 20 centimeter

Joachim Offenberg medvirker i Akademikerbladets podcast ’10 videnskaber du aldrig har hørt om’, hvor han fortæller om myrmekologi – studiet af myrer.

Myren er et dyr, der trods sin beskedne størrelse er et af dyrerigets mest imponerende skabninger. På grund af deres kollektive instinkter er de i stand til at samarbejde og løse meget komplekse arbejdsopgaver.

Joachims yndlingsmyre er vævermyren, der bor i store kupler i træerne, vævet sammen af blade.

”Processen, når de trækker bladene sammen, er dybt fascinerende. Den enkelte myre kan ikke nå fra blad til blad, så de bygger sådan nogle kæder, hvor de bider sig fast i hinanden, som kan være 20 centimeter lange. Så laver de en kortere kæde ved siden af, og sådan bliver de ved, til bladene er trukket helt sammen,” fortæller han.

Selve sammenvævningen af bladene er lige så genial.

”Myren har ikke nogen silkekirtel, men det har deres larver. Så de går tilbage i deres gamle reder og henter en myrelarve. Så holder de den i munden, og så kører de den fra bladkant til bladkant og bruger den som en limpistol.”

Når man ser på de smarte løsninger, myrerne står bag, skulle man tro, at myren er et meget intelligent dyr eller har en intelligent leder.

Ingen af delene er tilfældet.

Myren er styret af relativt få instinkter. Det smarte er, at myren er i stand til at kommunikere sine erfaringer til sine bofæller ved hjælp af nogle duftkirtler. På den måde opstår en form for kollektiv intelligens, og myrekolonien fungerer som en enhed – en superorganisme.

”Alle de her arbejdermyre er i virkeligheden bare dronningens celler, som ikke hænger sammen med hende selv længere. Det har nogle kæmpe fordele, for som superorganisme kan du være flere steder på samme tid,” siger Joachim Offenberg.

Hør mere i afsnittet om de fantastiske myrer og deres avancerede samfund, hvor hver myrer har dedikerede arbejdsopgaver – lige fra dagplejer til elitesoldat.