Vi har samlet en række gode råd og tips til dig, der er bachelorstuderende.
1. Få et studiejob
Studiejobbet giver dig erfaring, netværk og kendskab til en branche. Et studiejob kan også hjælpe dig med at oversætte dine faglige kompetencer til værdifulde kvalifikationer for erhvervslivet. Hvis du har et studiejob, så overvej, hvilke kompetencer og hvilken viden det giver dig, som du kan bruge i din videre karriere. Savner du et studiejob eller det rigtige studiejob? Sammen med DM’s karrierekonsulenter kan du få afklaret dine kompetencer og få feedback på din ansøgning og cv.
2. Kom ud i praktik
Praktik giver dig ligesom studiejobbet erfaring, netværk og kendskab til arbejdsmarkedet. Men modsat studiejobbet har du i praktik mulighed for at komme dybere ned i arbejdsopgaverne, prøve flere ting af og få mere ansvar.
3. Bliv medlem af en fagforening
Som studerende og medlem af DM kan du blandt andet få gratis kurser i Excel, R, Stata, InDesign og kommasætning, som styrker dine kompetencer under og efter studiet. Du får også fri adgang til rådgivning om karrieremuligheder og sparring på cv og ansøgninger. Vi hjælper dig med dine ansættelsesforhold, tjekker din kontrakt og forhandler din løn.
Se flere af vores tilbud og medlemsfordele
Medlemskabet af DM er gratis det første år og koster kun 20 kr. om måneden helt ind til et år efter, du har afsluttet din uddannelse.
4. Slut med dårlig samvittighed
Det tager tid at lære, hvordan man bliver en god studerende og får selvdisciplin. Eksperimentér med studieteknikker og find ud af, hvad der virker bedst for dig. Brug noget tid på at få en god studiegruppe, som kan støtte og udfordre dig, og som kan holde dig op på jeres aftaler.
5. Tjek DM’s sponsoratpulje og rejselegat
Har du og dine medstuderende lyst til at stable en aktivitet på benene som fx debatarrangementer, netværksmøder, virksomhedsbesøg, konferencer eller andre faglige aktiviteter? Så kan du søge DM’s sponsoratpulje. Eller går du og drømmer om et feltstudie eller en studierejse? Så har du mulighed for at søge økonomisk støtte fra DM’s rejselegat.
6. Økonomi
Som studerende og medlem af DM, kan du få en studiekonto hos Lån og Spar bank, hvor du er sikret de bedste renter på din kassekredit og din lønkonto, derudover slipper du for stort set alle gebyrer, bl.a. når du hæver kontanter i automaten.
7. Når du skal flytte hjemmefra
Det er du måske allerede? Det kan alligevel være en god idé at skrive dig op til en bolig. Der er lange ventelister på boliger især i storbyerne, så skriv dig op i to-tre boligselskaber, også selvom du ikke skal bruge det nu. Du ved aldrig, hvad fremtiden bringer. Prøv også at søge en ældrebolig, de bliver ofte givet til unge, da de ellers ikke bliver fyldt ud.
8. Meld dig ind i en a-kasse
Magistrenes A-kasse, MA, udbetaler dine dagpenge og hjælper dig med jobsøgningen, når du er færdiguddannet. Meld dig ind allerede nu. Det er gratis at være medlem, mens du studerer. For at kunne få dagpenge allerede dagen efter, du afslutter din uddannelse, skal du have været studiemedlem af a-kassen mindst ét år.
Meld dig ind i Magistrenes A-kasse
9. Bliv forsikret
Det er så ærgerligt at få sin cykel stjålet, men det er endnu mere ærgerligt, hvis du ikke er forsikret! Med en studieforsikring hos Alm. Brand, er du dækket, når uheldet er ude, og kan købe dig en ny cykel.
10. Nyd din studietid
Studietiden er en tid, hvor du kan fordybe dig i det, du synes er interessant, og hvor din tid er fleksibel. Studietiden er ikke altid nem, da man kan have forventninger om, at man både skal passe studiet, få gode karakterer, have det fede studiejob, lave frivilligt arbejde, spise økologisk og gå i fitness. Man kan ikke nå alt, og man kan ikke planlægge sig til alt. Så husk at holde fri og husk at nyde din studietid.
Fagforening og a-kasse for studerende
DM og Magistrenes A-kasse giver dig inspiration og vejledning til at træffe de rette valg, mens du studerer, og når du tager hul på din karriere.