Små lokale uddannelser lukker på stribe

Ambitionen om at skabe 500-1.000 studiepladser uden for storbyerne ved at etablere 10 nye uddannelsesstationer er slået fejl. Det viser de første to års erfaringer.

Nye tal fra Danske Professionshøjskoler (DP) viser, at stationerne, der hver koster 16 millioner over fire år, tiltrækker så få studerende, at fire ud af 10 udbud helt har måttet lukke.

Derudover er hhv. 29 og 33 procent af de studerende, der begyndte at læse på stationerne i 2018 og 2019, faldet fra igen. Det er, ifølge DP’s analyse, et relativt højt frafald sammenlignet med de ordinære udbud.

Læreruddannelsen i Randers under VIA er en af de uddannelser, der ikke har kunnet starte et nyt årgangshold op i år. Det har været dyre lærepenge, erkender uddannelsesdekan Elsebeth Jensen fra læreruddannelsen på VIA.

“Det har virkelig overrasket mig, at vi ikke har kunnet tiltrække flere unge i en by på Randers’ størrelse. Men vi er blevet klogere”, siger Elsebeth Jensen.

Kun i Hedensted er det muligt at tage en hel erhvervsarkademiuddannelse til automationsteknolog. Ellers er det ikke muligt at tage en hel professions- eller erhvervsakademiuddannelse på en uddannelsesstation. Også studerende i Randers har skullet til en af de andre campusser i VIA for at tage store dele af deres undervisningsfag.

“Så længe det kun er muligt at tage halvdelen af en uddannelse på en uddannelsesstation, så tror jeg, at frafaldet vil blive ved med at være højt”, siger Elsebeth Jensen.

Små steder er sårbare

I alt er 143 studerende blevet optaget på stationerne i 2020 – heraf 40 på en nystartet sygeplejerskeuddannelse i Herning.

Når man er så langt fra målet om 500-1.000 nye lokale studiepladser, så skyldes det en fejlkonstruktion fra starten. Det mener Stefan Hermann, der er rektortalsmand for de seks professionshøjskoler.

“Det blev politisk besluttet, hvor stationerne skulle ligge, og at kun en del af en uddannelse skulle lægges geografisk ud. Det gør det meget vanskeligt at skabe noget, som er holdbart, attraktivt, fedt, og som også hænger godt sammen fagligt”, siger Stefan Hermann, der også er rektor på Københavns Professionshøjskole.

Halve uddannelser duer ikke

Det var den daværende regering, der i 2018 var med til at diktere oprettelsen af nye satellituddannelser. Det skete som led i planen om at skabe “et Danmark i bedre balance”, også uddannelsesmæssigt. I det samlede udbud indgik seks professionsuddannelser og fire erhvervsakademiuddannelser.

Også uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og S-regeringens støttepartier har prioriteret at få spredt uddannelserne mere ud.
Men skal det lykkes, skal der tænkes radikalt anderledes, vurderer Elsebeth Jensen.

“Efter tre år med uddannelsesstationer står vi med den dyrekøbte erfaring, at det ikke duer at udbyde halve læreruddannelser i hver en lille by, hvor meget politikerne end ønsker det”, siger hun.
Stefan Hermann understreger, at professionshøjskolerne forstår den politiske interesse og selv tager forsyningsforpligtelsen alvorligt.

“Men det fungerer tydeligvis ikke, hvis finansiering, forudsætninger og aftaler ikke er på plads”, understreger han.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen kommer de små professions- og erhvervsakademiuddannelser højt på regeringens dagsorden i efteråret.

”Det er klart, at vi skal lære af de hidtidige erfaringer og ændre på nogle ting, hvis det skal lykkes at udbrede uddannelser i hele landet”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Erfaringerne fra de små uddannelsesstationer rokker ikke ved ambitionen om, at flere tilbud skal ud af de store byer.

”Vi intensiverer nu arbejdet for en bedre geografisk balance og går idialog med kommuner, institutioner og de unge selv om, hvordan vi kommer bedst videre”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.