Fire dages arbejde – samme løn
Fra februar indfører marketingbureauet IIH Nordic firedages arbejdsuge uden at skære i lønnen. Virksomheden arbejder på samtidig at øge effektiviteten, så det ikke påvirker bundlinjen. Målet er at skabe en attraktiv arbejdsplads med gladere medarbejdere.
Louise Hauerberg Norgart er cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering og projektleder i IIH Nordic. Da ledelsen i 2014 første gang introducerede visionen om en firedages arbejdsuge, havde hun svært ved at tro på, at det kunne lade sig gøre.
“Vi gik og spurgte hinanden, om det virkelig kunne være rigtigt”, fortæller hun.
Men fra 1. februar bliver den korte arbejdsuge en realitet. I efteråret har ledelsen gradvist indfaset det med én fredag fri om måneden, hvor de resterende fredage er blevet brugt til at klæde virksomheden på til at gå i luften med den kortere arbejdsuge. Man har fx forberedt sig på, hvad man gør, hvis kunder henvender sig eller ønsker møder om fredagen.
For Louise Hauerberg Norgart gør udsigten til den korte arbejdsuge virksomheden til “en utroligt attraktiv arbejdsplads”. Især som mor til to små børn lægger hun vægt på fordelene ved det.
“Der er run på i løbet af hverdagen, så det er luksus med en fridag med mere tid til familien, hvor man kan lave ting, som man ellers ikke har tid til i hverdagen”, siger hun og tilføjer, at det også giver mere tid til sig selv, “så man kan få gjort noget mere ved motionen eller få læst noget mere og holde sig på dupperne inden for sit felt”.
Livskvalitet taler især til unge
Henrik Stenmann er direktør i IIH Nordic. For ham handler initiativet blandt andet om livskvalitet.
“Det betyder meget, at man laver noget meningsfuldt, har selvbestemmelse over det, og at det er lystbetonet. Især for unge”, siger han og nævner også studier, der viser, at stress, blodtryk og hjerte-kar-sygdomme bliver reduceret, når man har fri tre dage i træk.
Henrik Stenmann lægger dog ikke skjul på, at indførelsen af en firedages arbejdsuge i lige så høj grad handler om at kunne konkurrere med andre virksomheder, der bejler til medarbejderne.
“Vi “låner” folk i deres liv og har derfor en forpligtelse til at inspirere og gøre tingene anderledes. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange headhuntere, der ringer til vores medarbejdere. Så vi vil gerne kunne tilbyde medarbejderne noget, som de ikke kan få andre steder”, siger han.
I efteråret, hvor den korte arbejdsuge har været delvist indfaset, har IIH Nordic ifølge Henrik Stenmann aldrig haft bedre tal på bundlinjen. Henrik Stenmann er klar over, at det kan virke overraskende, da vi ifølge ham er opdraget ud fra en “industriel og lineær tilgang” med forestillingen om, at jo mere man arbejder, des mere producerer man også. Men ifølge direktøren handler det om at indrette sig smartere, så man sparer tid.
“Vi er opdraget med en “rismarkkultur”, der siger, at jo mere man er ude i rismarken, des flere ris kan man også producere og derved tjene mere. Men vores arbejde med ny teknologi og data kan hjælpe os til at gøre arbejdet hurtigere og spare os for megen tid”, forklarer han.
Kortere arbejdsuge som problemknuser
Og Henrik Stenmann er ikke den første til at udfordre forestillingen om, at lange arbejdsdage og produktivitet går hånd i hånd. I bogen “Utopia for Realists” slår den hollandske historiker Rutger Bregman med et citat af Oscar Wilde et slag for, at “virkelige fremskridt kræver utopier”. Ifølge historikeren har den vestlige verden trods sin velstand lagt utopierne i graven i stedet for at investere i en mere meningsfuld verden.
Rutger Bregman argumenterer blandt andet for, at mange problemer kan løses eller mindskes ved en kortere arbejdsuge. Det gælder for eksempel stress, arbejdsløshed og klimaforandringer.
Desuden peger han på flere historiske eksempler, der maner forestillingen om, at lange arbejdsdage og produktivitet hænger sammen, i jorden. Her fremhæver han blandt andet Henry Ford, manden bag bilfabrikken Ford, der i en tid, hvor det var kutyme for en industriarbejder at arbejde 60 timer om ugen, i 1926 indførte femdagesarbejdsuge à 40 timer, da han opdagede, at en veludhvilet arbejder var langt mere produktiv.
Manden bag cornflakesbrandet Kellogg’s, W.K. Kellogg, gjorde noget lignende og indførte i 1930 en kortere arbejdsuge på sin fabrik i Michigan, hvor erfaringerne var de samme. Her blev antallet af ulykker samtidig reduceret med 41 procent. Så for både Ford og Kellogg var den korte arbejdsuge simpelthen et spørgsmål om god forretning, skriver Rutger Bregman.
Han henviser også til nyere studier, der viser, at vidensarbejdere i gennemsnit kun har seks gode koncentrerede og produktive timer i sig og er endnu mere følsomme over for søvnmangel sammenlignet med industriarbejdere, der gennemsnitligt har otte gode timer i sig.
Røde lamper, koncentrationsmusik og æggeure
Hos IIH Nordic er man i gang med at indrette sig anderledes for at kunne levere, hvad man hidtil har gjort, trods den kortere arbejdstid. Henrik Stenmann forklarer, hvordan virksomheden har taget mere end 40 nye initiativer i brug. Ét af dem er den såkaldte “pomodoroteknik”, hvor man arbejder 25 minutter koncentreret uden forstyrrelser med en rød lampe tændt, der viser, at man ikke må forstyrres, hvorefter man tager fem minutters pause væk fra arbejdet.
“Studier viser, at din hjerne maksimalt kan arbejde intensivt i 25 minutter ad gangen. Og det skal man gøre ti gange om ugen, for at firedages arbejdsugen kan lade sig gøre. Det er jo ikke særligt meget”, konstaterer Henrik Stenmann og henviser til, at det tilsammen kun er lidt over fire timers koncentreret arbejde på fire arbejdsdage.
Men pomodoroteknikken er kun ét tiltag blandt mange. De tæller blandt andet:
“Vi gik og spurgte hinanden, om det virkelig kunne være rigtigt”, fortæller hun.
Men fra 1. februar bliver den korte arbejdsuge en realitet. I efteråret har ledelsen gradvist indfaset det med én fredag fri om måneden, hvor de resterende fredage er blevet brugt til at klæde virksomheden på til at gå i luften med den kortere arbejdsuge. Man har fx forberedt sig på, hvad man gør, hvis kunder henvender sig eller ønsker møder om fredagen.
For Louise Hauerberg Norgart gør udsigten til den korte arbejdsuge virksomheden til “en utroligt attraktiv arbejdsplads”. Især som mor til to små børn lægger hun vægt på fordelene ved det.
“Der er run på i løbet af hverdagen, så det er luksus med en fridag med mere tid til familien, hvor man kan lave ting, som man ellers ikke har tid til i hverdagen”, siger hun og tilføjer, at det også giver mere tid til sig selv, “så man kan få gjort noget mere ved motionen eller få læst noget mere og holde sig på dupperne inden for sit felt”.
Livskvalitet taler især til unge
Henrik Stenmann er direktør i IIH Nordic. For ham handler initiativet blandt andet om livskvalitet.
“Det betyder meget, at man laver noget meningsfuldt, har selvbestemmelse over det, og at det er lystbetonet. Især for unge”, siger han og nævner også studier, der viser, at stress, blodtryk og hjerte-kar-sygdomme bliver reduceret, når man har fri tre dage i træk.
Henrik Stenmann lægger dog ikke skjul på, at indførelsen af en firedages arbejdsuge i lige så høj grad handler om at kunne konkurrere med andre virksomheder, der bejler til medarbejderne.
“Vi “låner” folk i deres liv og har derfor en forpligtelse til at inspirere og gøre tingene anderledes. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange headhuntere, der ringer til vores medarbejdere. Så vi vil gerne kunne tilbyde medarbejderne noget, som de ikke kan få andre steder”, siger han.
I efteråret, hvor den korte arbejdsuge har været delvist indfaset, har IIH Nordic ifølge Henrik Stenmann aldrig haft bedre tal på bundlinjen. Henrik Stenmann er klar over, at det kan virke overraskende, da vi ifølge ham er opdraget ud fra en “industriel og lineær tilgang” med forestillingen om, at jo mere man arbejder, des mere producerer man også. Men ifølge direktøren handler det om at indrette sig smartere, så man sparer tid.
“Vi er opdraget med en “rismarkkultur”, der siger, at jo mere man er ude i rismarken, des flere ris kan man også producere og derved tjene mere. Men vores arbejde med ny teknologi og data kan hjælpe os til at gøre arbejdet hurtigere og spare os for megen tid”, forklarer han.
Kortere arbejdsuge som problemknuser
Og Henrik Stenmann er ikke den første til at udfordre forestillingen om, at lange arbejdsdage og produktivitet går hånd i hånd. I bogen “Utopia for Realists” slår den hollandske historiker Rutger Bregman med et citat af Oscar Wilde et slag for, at “virkelige fremskridt kræver utopier”. Ifølge historikeren har den vestlige verden trods sin velstand lagt utopierne i graven i stedet for at investere i en mere meningsfuld verden.
Rutger Bregman argumenterer blandt andet for, at mange problemer kan løses eller mindskes ved en kortere arbejdsuge. Det gælder for eksempel stress, arbejdsløshed og klimaforandringer.
Desuden peger han på flere historiske eksempler, der maner forestillingen om, at lange arbejdsdage og produktivitet hænger sammen, i jorden. Her fremhæver han blandt andet Henry Ford, manden bag bilfabrikken Ford, der i en tid, hvor det var kutyme for en industriarbejder at arbejde 60 timer om ugen, i 1926 indførte femdagesarbejdsuge à 40 timer, da han opdagede, at en veludhvilet arbejder var langt mere produktiv.
Manden bag cornflakesbrandet Kellogg’s, W.K. Kellogg, gjorde noget lignende og indførte i 1930 en kortere arbejdsuge på sin fabrik i Michigan, hvor erfaringerne var de samme. Her blev antallet af ulykker samtidig reduceret med 41 procent. Så for både Ford og Kellogg var den korte arbejdsuge simpelthen et spørgsmål om god forretning, skriver Rutger Bregman.
Han henviser også til nyere studier, der viser, at vidensarbejdere i gennemsnit kun har seks gode koncentrerede og produktive timer i sig og er endnu mere følsomme over for søvnmangel sammenlignet med industriarbejdere, der gennemsnitligt har otte gode timer i sig.
Røde lamper, koncentrationsmusik og æggeure
Hos IIH Nordic er man i gang med at indrette sig anderledes for at kunne levere, hvad man hidtil har gjort, trods den kortere arbejdstid. Henrik Stenmann forklarer, hvordan virksomheden har taget mere end 40 nye initiativer i brug. Ét af dem er den såkaldte “pomodoroteknik”, hvor man arbejder 25 minutter koncentreret uden forstyrrelser med en rød lampe tændt, der viser, at man ikke må forstyrres, hvorefter man tager fem minutters pause væk fra arbejdet.
“Studier viser, at din hjerne maksimalt kan arbejde intensivt i 25 minutter ad gangen. Og det skal man gøre ti gange om ugen, for at firedages arbejdsugen kan lade sig gøre. Det er jo ikke særligt meget”, konstaterer Henrik Stenmann og henviser til, at det tilsammen kun er lidt over fire timers koncentreret arbejde på fire arbejdsdage.
Men pomodoroteknikken er kun ét tiltag blandt mange. De tæller blandt andet:
- koncentrationsfremmende musik
- et nyt mailsystem, der reducerer antallet af mails med 20-30 procent og forhindrer rodede mailtråde
- tilfredshedsundersøgelser blandt medarbejderne hver uge
- begrænsning af møder til maksimalt 20 eller 45 minutter, hvilket et æggeur fem minutter inden mødets udløb minder deltagerne om.
Virksomheden har også arbejdet for at forberede kunderne på den kortere arbejdsuge. De skal forstå, at de “køber værdi, ikke timer”, ifølge Henrik Stenmann.
Og ifølge Louise Hauerberg Norgart har de nye tiltag også været hårdt arbejde. Det har stillet store krav til planlægning og til “at være forandringsparat”, som hun siger.
“Al begyndelse er svær. Men det har også givet god mening, for med pomodoroteknikken har vi fx fået bedre rammer til at fordybe os, hvilket er vigtigt, fordi vi alle er specialister inden for vores fag”.
