Oprydning på Tøjhusmuseet

En sjælden lykkelig udgang på en for medarbejderne sjælden penibel sag.

Sådan kan boet gøres op efter et på alle måder tumultarisk forår på Tøjhusmuseet i det indre København.

Et elendigt arbejdsmiljø, en ikke-­eksisterende dialog mellem ledelse og ansatte, varslede fyringer af to medarbejdere, en kuldsejlet økonomi samt en ledelsesstrategi for overlevelse med vægt på afholdelsen af polterabender og bryllupsfester og et forsvindende lille fokus på bevaring af og forskning i den fine samling af 500 år gamle geværer, kanoner og rustninger.

Sådan så hovedpunkterne i museets synderegister ud for ganske få måneder siden. Det var, før de ansatte gik til stålet.
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da Louise Kofoed, projektansat museumsformidler, i et debatindlæg i Dagbladet Politiken luftede sin undren over ledelsens dispositioner. Tydeligst udtrykte hun sin tvivl om, hvorvidt ledelsen overhovedet kunne leve op til museumslovens forpligtelser, hvis den stod ved den varslede fyring af to ud af museets fire museumsinspektører.

Uforbeholden undskyldning
Sagen kulminerede, da Tøjhusmuseets direktør gennem 24 år, Ole Louis Frantzen, efter en hel del mødeaktivitet bag lukkede døre i Kulturministeriet, meddelte, at han gik på pension lidt tidligere end planlagt. Umiddelbart efter valgte hans souschef, Søren Almer Nielsen, selv at tage sit gode tøj og gå. Og da ledelsen var sat uden for døren, gik konstitueret direktør Jens Carl Kirchmeier-Andersen i gang med at rulle samtlige de store beslutninger tilbage, som medarbejderskaren med én stemme havde kritiseret og stillet sig uforstående over for.

Først blev de varslede fyringer af to museumsinspektører trukket tilbage, dernæst blev den ambitiøse strategi for oplevelsesøkonomi, P16, lagt i graven, og ikke mindst fik Louise Kofoed en uforbeholden skriftlig undskyldning for den behandling, hun var blevet udsat for. Efter at hun med sit debatindlæg havde sluppet de ulmende konflikter bag de tykke museumsmure ud i fuld offentlighed, havde den tidligere direktør truet hende og forsøgt at give hende mundkurv på.

Eftertrykkelig genlyd
Maj måned og det meste af foråret forsvandt altså, uden at der rigtigt blev arbejdet på Tøjhusmuseet. Bunkerne er derfor vokset betragteligt på skrivebordet tilhørende museumsinspektør Jørgen Walseth. Til trods for at han er tillidsrepræsentant for museets DM-medlemmer og derfor særligt beskyttet, var han den ene af de to, der blev varslet fyret under Ole L. Frantzen. Så Jørgen Walseth er glad og lettet i dobbelt forstand, både på egne vegne og på vegne af Tøjhusmuseet.

“Stemningen er vendt fuldstændigt herinde. Vi har fået et miljø, som er båret af dialog med vores direktør, og hvor der bliver lyttet til, hvad vi siger. Det er stærkt motiverende, og heldigvis, for vi har søreme travlt. Vi har stadig en udstilling, som skal tilendebringes og åbne i begyndelsen af det nye år”, forklarer museumsinspektøren.

At få oprejsning på den måde, som det er sket for Tøjhusmuseets ansatte, har været en stor tilfredsstillelse, medgiver Jørgen Walseth.

“Vores frustration var bygget op igennem længere tid, vi løb panden mod en mur, når vi forsøgte at diskutere forholdene herinde. Mange af os bidrog til at henlede opmærksomheden på situationen, fordi vi havde svært ved at stå inde for det, der foregik. Derfor var det fantastisk at opleve, at det gav så eftertrykkelig genlyd, og at vi i sidste ende fik medhold i vores kritik”, forklarer han, med henvisning til at både Ombudsmanden, kulturminister Uffe Elbæk og Folketingets Kulturudvalg beordrede forholdene på Tøjhusmuseet endevendt, bl.a. på baggrund af udmeldinger fra medarbejderne.

For Louise Kofoed blev sagen overstået, den dag hun modtog en officiel undskyldning.

“Det var virkelig dejligt at få på skrift, at det, der foregik, ikke var i orden. Det betyder noget at blive behandlet ordentligt”, konstaterer hun tørt.

Fremtiden uvis
Den udtalelse, som Ombudsmanden forventer at komme med i starten af september, spekulerer hun ikke særlig meget på.

“Lige nu har vi bare helt utroligt travlt med at blive færdige til tiden. Så det er dejligt, at vi nu har fået ro til at koncentrere os om at lave udstilling”, pointerer hun.

For Tøjhusmuseet er fremtiden endnu uafklaret.

Den konstituerede direktør sidder tidsubegrænset på pinden med en måneds opsigelsesvarsel og gennemgår økonomien med tættekam. Indtil videre har han konstateret, at den udstilling, som er under forberedelse, er underfinansieret med 10-11 millioner kroner. Museet er under særligt opsyn fra Kulturministeriet, og rumlerierne om en mulig sammenlægning af Statens Forsvarshistoriske Museum med Nationalmuseet nægter at dø.

Jørgen Walseth ved godt, hvad han håber:

“Tøjhusmuseet har noget ganske unikt, som næsten ingen andre museer i dette land har: En fantastisk beliggenhed, en helt særlig bygning og en samling, som kan måle sig også på internationalt niveau. Den unikke position kunne man godt frygte ville forsvinde, hvis vi blev lagt sammen med Nationalmuseet, så jeg håber, at vi oven på al den ballade, der har været, får en ny chance”.