Gå ikke glip af en ny mulighed for at blive opdateret på de nyeste tendenser og netværke med andre kommunikationsprofessionelle
DM Kommunikation inviterer dig til en spændende eftermiddag, hvor vi sætter fokus på to vigtige emner inden for kommunikationsfaget:
Hvordan når man sine målgrupper i en tid med kommunikations-overload
Christina Barré, partner i bureauet FRIDAY og pioner i influencer-branchen i Danmark, deler sin ekspertise og erfaringer.
Kommunikatørernes arbejde og arbejdsliv under forandring
Konsulenterne Trein Møller og Ask Lehrmann fra DM Kommunikation præsenterer resultaterne fra DM’s K-fagsundersøgelse - Nordens største kortlægning af arbejdsmarkedet for kommunikation, sprog og marketingprofessionelle.
De dykker ned i
- Hvad laver kommunikatørerne
En nærmere kig på deres arbejdsopgaver, arbejdspladser og kollegaer. - Hvad fylder i deres arbejdsliv
Anerkendelse, efteruddannelse og joblængde. - Hvordan har kommunikationsfaget udviklet sig
Trends og tendenser, herunder - Kommunikatører som it- og datastærke nøglepersoner
- Fra tekstforfatter til også at være projektleder.
- Kommunikatører er tættere på organisationsstrategi og store dagsordener.
Mødet er åbent for alle. Der vil blive serveret eftermiddagskaffe og kage.
Vi glæder os til at se dig!
Hvem kan du møde?
Christina er en sand idémaskine, når det kommer til at sætte gang i kampagner, influencer-samarbejder, events og samarbejder. Hun deltager ofte i podcasts og paneldebatter, holder foredrag og fungerer som ambassadør for det danske Røde Kors som en del af deres Klub100-netværk.
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.
Hvem er DM Kommunikation?
DM Kommunikation er sektoren for alle, der arbejder med kommunikation, sprog eller marketing. Hvad enten du er kommunikationsrådgiver i en kommune, marketingkonsulent i et rejsebureau, presserådgiver i et ministerie, oversætter i en medicinalvirksomhed eller redaktør af en hjemmeside. Gennem vores magasin, arrangementer, konferencer, nyhedsbrev og andre tilbud samler vi Danmarks kommunikatører i et fagligt fællesskab.