Hvordan fungerer Netarkivet, som indsamler og bevarer den danske del af internettet? Her er man med til at sikre, at man i fremtiden kan bruge materialet i forskningsøjemed.
Netarkivet er det danske webarkiv, der hører under Det Kgl. Bibliotek. Netarkivet har som formål at bevare den stadigt større del af den danske kulturarv, vi finder på nettet - offentligt tilgængeligt materiale, som man høster fra internettet.
På dette webinar får du svar på spørgsmålene
- Hvilke kriterier Netarkivet høster den danske del af internettet efter?
- Hvordan høster Netarkivet i praksis hjemmesider?
- Hvordan opbevarer Netarkivet data og gør de cirka 50 milliarder objekter søgbare?
- Hvilke udfordringer og dilemmaer der er ved at høste internettet?
- Hvordan du som forsker kan bruge Netarkivet?
Hvem kan du møde?
Oplægsholder er Anders Klindt Myrvoll, Netarkivets faglige leder.
Vært er Anette Lerche, programleder i DM Digi.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
Information om webinar
Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom
Hvad er DM Digi?
DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi
Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?
Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.