Forskning: Sprog og kultur skaber bundlinje

Sprog og kulturforståelse er ofte en direkte investering i virksomhedernes bundlinje. 

Årsagen er, at når medarbejdere behersker sprog og kan navigere i kulturelle forskelle, øger det eksportmuligheder og styrker forhandlinger. Samtidig viser forskning, at mangel på sproglige ressourcer for eksempel koster i form af tabte ordrer.

Jytte Lyngvig, Ph.d., og seniorkonsulent, understreger sprog- og kulturforståelsens betydning: 

“Når virksomheder mangler sproglige og kulturelle ressourcer, så betyder det tabte ordrer, mislykkede forhandlinger og markeder, de aldrig går ind på,” siger hun.

For at styrke og sætte fokus på sprog er Sprogalliancen, som DM Kommunikation er en central aktør i, blevet etableret. 
Alliancen samler organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre om et fælles mål: At vende udviklingen, hvor færre vælger sprogfag, og hvor politiske beslutninger alt for ofte overser sprogets betydning. 

Teknologi er ikke nok

For selv om teknologien buldrer frem og gør fremmedsprog og oversættelse lettere tilgængelig, er en af de mest markante pointer fra Cathrine Holm-Nielsen, forperson for DM Kommunikation, at teknologien ikke kan erstatte menneskelig forståelse:

“Maskineoversættelse kan være et nyttigt værktøj og en løftestang til dialog. Men du er stadigvæk afkoblet fra sproget, sprogbrugen og kulturen i det land, du ønsker at gøre forretning i. Du er nødt til at forstå kontekst og de sproglige nuancer, hvis du rigtig skal agere i et andet land,” siger hun.

Spørgsmålet er så, hvorfor sprogenes værdi ofte er så svær for ikke-kommunikatører at få øje på. 

Det spørgsmål har Jytte Lyngvig beskæftiget sig indgående med. Hun var tidligere i år forfatter til rapporten “Virksomheders internationale succes”, der er udarbejdet for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), og som dokumenterer, hvordan sprogkompetencer er en afgørende faktor for succes på eksportmarkederne.

“Noget af det mest skræmmende er, at undersøgelser og analyser gennem de sidste 30 år er nået frem til stort set de samme konklusioner: Sprog og kulturforståelse er helt afgørende for virksomhederne. Alligevel ser vi, at det ikke rigtig har ført til ændringer, hverken politisk eller strategisk,” siger Jytte Lyngvig.
Hun forklarer, at når danske virksomheder lykkes i udlandet, træder tre faktorer frem: Målrettet kommunikation, kulturel intelligens og stærke netværk. Omvendt fører manglen på sproglige ressourcer ofte til tabte ordrer og forhandlinger, der kuldsejler. 

Problemet er, at tabet ikke optræder direkte i regnskabet, men er “en fraværende succes”: 

“Undersøgelser viser, at virksomheder gerne vil afsøge nye markeder og finde nye samarbejdspartnere. Men samtidig har de overhovedet ikke blik for sprog og kultur i den sammenhæng. Det er en mærkelig og paradoksal blindhed,” siger Jytte Lyngvig.

Hun forklarer, at investeringer i sprog er “win-win-win”: 

“Medarbejderne bliver mere attraktive på arbejdsmarkedet, virksomhederne styrker deres konkurrenceevne, og samfundet får vækst og skatteindtægter retur,” siger hun.

Et blik fra erhvervslivet

Hos pumpegiganten Grundfos, der er en af Danmarks største eksportvirksomheder, er sproget en vigtig del af hverdagen. 
Ilze Lande Knudsen, der arbejder som Lead Technical Editor, har tidligere advaret mod en udvikling, hvor engelsk bliver eneste fremmedsprog i universitetsverdenen:

“Hvis det eneste fremmedsprog på universitetet i fremtiden er engelsk, vil det være virkelig ærgerligt og ret begrænsende,” sagde hun til DM Kommunikation tidligere i år.

Store koncerner som Grundfos arbejder systematisk med sprogpolitikker og oversættelser, fordi både interne medarbejdere og eksterne kunder kræver indhold på deres eget sprog. 
Og teknologien er heller ikke så langt fremme, at det menneskelige bidrag kan undværes:

”Hvis oversættelsen fejler, er det ret tragisk. Så bliver kunden måske skuffet og i tvivl om, om det nu er et højkvalitetsprodukt, hvis den første tekst, de møder, er svær at læse på lokalsproget,” sagde Ilze Lande Knudsen.

Den usynlige værdi

Både Cathrine Holm-Nielsen og Jytte Lyngvig peger på den samme grundlæggende udfordring: Sprogets værdi er ofte “usynlig”. 

Det er lidt samme logik, som når man siger, at kommunikationen først for alvor bliver synlig, når den ikke fungerer: Sprogets betydning er nem at overse, men bliver tydelig, når en handel mislykkes eller en relation ikke etableres.

“Historisk set har det ikke været synliggjort nok, hvor meget forretning der er gået tabt, fordi de sproglige kompetencer ikke var på plads,” siger Cathrine Holm-Nielsen.

Jytte Lyngvig supplerer: 
“Konsekvenserne er ofte usynlige. Det er ikke noget, man oplever direkte som et tab, men som en fraværende succes.”

Cathrine Holm-Nielsen forklarer, at det blandt andet handler om at vise, hvor sprogkompetencer har ført til karrieremuligheder, styrket relationer og øget eksport. 

“Der kan vi blandt andet spille en rolle i at vise billederne på, hvad vores medlemmer laver, og hvilke veje der er. Men erhvervslivet skal også på banen,” siger hun.

Jytte Lyngvig understreger, at det gælder om at tænke sprog og kultur ind i forretningsstrategier på linje med innovation og digitalisering. 

“Teknologi kan hjælpe os til hurtigere oversættelser, men relationer, tillid og nysgerrighed kan kun bygges gennem sprog og kulturforståelse,” siger hun.