6 skriveguides: De store forfattere lærer dig at skrive bedre

Har du nogensinde været opslugt af en roman og taget dig selv i at spekulere på, hvordan det skete, hvordan forfatteren gjorde dét, og om du kunne lære noget fra romanen til dine egne tekster? 

I så fald har vi gode nyheder. Hen over sommeren har DM Kommunikation nemlig samlet gode råd om skrivning fra 6 skønlitterære forfattere, som du kan lade dig inspirere af som kommunikatør.

Mange store forfattere som George Orwell og Stephen King har nemlig skrevet essays om skrivningen eller givet interviews om, hvad de har lært i løbet af deres forfatterskab, og i denne artikel er deres refleksioner kogt ned til konkrete råd, som du hurtigt kan få overblik over. Her er masser af guldkorn, tips og tekstgreb, som kan bruges i skrivningen af alle slags tekster. 

Du kan blandt andet læse om: Hvad Hemingway gjorde, når han fik skriveblokade; hvorfor George Orwell mente, du skal rydde ud i fremmedord; og hvordan Stephen King redigerer sine gyserromaner, så der ikke er et ord for meget.

Det er ikke sikkert, du kan bruge det hele, men måske vil nogle af forfatternes råd og refleksioner forandre den måde, du selv går til dine tekster på, eller give dig ny inspiration i dit skriveri.

Her kommer 6 skriveguides med inspiration fra 6 succesfulde forfattere:

Skriv klart som George Orwell

Vælg det enkle frem for det komplicerede. Det er den røde tråd i George Orwells 6 regler for at skrive klart og letforståeligt.
Den britiske forfatter og journalist – der skrev genkendelige romanklassikere som Animal farm og dystopien 1984 – skrev nemlig ikke kun romaner: Han skrev også tekster, der indeholder gode råd til, hvordan man skriver godt. 

Og spørger man Orwell, skal du tænke på din tekst som en vinduesrude: Hvis læseren lægger mærke til ordene i stedet for det, teksten skal vise, trænger vinduesglasset til at blive pudset. En god tekst skal være så klar og ukompliceret, at det eneste læseren ser, er den verden, den handler om.

George Orwells regler for klart sprog:

1.    Brug aldrig en metafor, du er vant til at se på skrift.
2.    Brug aldrig et langt ord, hvis et kort ord kan sige det samme.
3.    Hvis du kan skære et ord væk, så gør det.
4.    Brug aldrig passiv form, hvis du kan bruge aktiv.
5.    Brug aldrig et fremmedord, et akademisk ord eller fagjargon, hvis du kan sige det samme med et hverdagsord.
6.    Det er bedre, at du bryder reglerne, end at du siger noget tåbeligt.

Bryd skriveblokaden som Hemingway

Hvis du ikke kan komme i gang med din tekst, så glem teksten som helhed og fokusér på at få én sætning ned på papiret, som du med sikkerhed ved, du gerne vil sige i teksten. Det er Ernest Hemingways bedste råd til skriveblokader. 

For den første sætning fører altid til den næste. Det lyder måske simpelt, men det mantra reddede en af det 20. århundredes største forfattere, når han kæmpede med ordene.

Ernest Hemingway skrev mesterværker som Den gamle mand og havet, og han var også krigskorrespondent i den spanske borgerkrig – en erfaring, der førte til romanen Hvem ringer klokkerne for. I bogen Ernest Hemingway on writing fra 1984 er Hemingways bedste råd om at skrive blevet samlet. På trods af forfatterens eventyrløst og mod, havde han det enormt hårdt, når han skrev.

Nogle gange kommer skrivningen nemt til dig, andre gange er det som at hugge i sten, skrev Hemingway. Som skribent skal man ifølge Hemingway acceptere, at første udkast måske bliver dårligt. 

Skriv alligevel. Det skal bare nogle gange skrives om. Og hvis det er svært at skrive, er det ifølge Hemingway bare fordi, du hele tiden forsøger at skrive bedre, end du har gjort før. For skrivningen stoppede aldrig med at udfordre ham.

Fang læseren som Bjarne Reuter

Indledningen er det vigtigste i en tekst, påpeger Bjarne Reuter. Den bør man ifølge Reuter skrive igennem igen og igen (så længe man har tid). 
Første gang man skriver den, er den aldrig så skarp, som den kan blive. 
”Der hvor du lokker læseren ind i fortællingen, der skal du være meget omhyggelig,” siger Bjarne Reuter. 

Når han skal fange læseren ind i sine historier, lægger han alle informationer frem for læseren i starten af teksten, bortset fra én overraskelse, som han gemmer til slutningen. 

Den danske forfatter fra Brønshøj står bag klassikere som Busters verden, Når snerlen blomstrer og ungdomsklassikeren Zappa og har i årtier fanget unge og voksne læsere ind i sine verdener. 
Mange af hans romaner – som Zappa og Busters verden – er filmatiserede med stor succes, og i interviews med DR-serien Mesterlære løfter han sløret for, hvordan han fortæller fængende historier, og det kan vi lade os inspirere af, når vi skriver kommunikationstekster.

Skær dine tekster til som Stephen King

Gør det til vane at forkorte din tekst med cirka 10 procent, når du redigerer. 
Det foreslår bestsellerforfatteren Stephen King.

I stedet for at omformulere eller tilføje, skal du sætte redigeringstiden af til at beskære din tekst for unødvendige ord og formuleringer, ligesom du fjerner udstikkende grene på din hæk.

For når du er vant til at slette lidt i redigeringen, kan du i skrivningen tillade dig at skrive frit, fantasifuldt og modigt.

Stephen King står bag romanklassikere som The Shining, Shawshank Redemption og klovnegyseren It, og mange af hans værker er anmelderroste og filmatiserede. Med 65 romaner i bagkataloget er han også enormt produktiv, og hans skrive- og redigeringsproces, som han deler ud af i selvbiografien On Writing fra 2000, er værd at overveje.

Tekstforfattere har ikke lige så lang tid til at redigere som forfattere. 
Men: 
Vi kan med Stephen Kings råd dele vores arbejde op i skrivefasen, hvor vi slukker den indre perfektionist og fyrer den af, og redigeringsfasen, hvor vi hurtigt løber teksten igennem, sletter et par fyldord, fjerner en unødvendig bemærkning, og dræber de darlings, der ikke fungerer, så helheden står skarpere.

Det kan ifølge King hjælpe på skriveblokade, for når du ved, at du barberer teksten til sidst, kan du med god samvittighed skrive uperfekt, frit og legende.

Saml detaljer til dine tekster som Ursula K. Le Guin

Vær altid på udkig efter indhold til kommende tekster.
Hvis du læser noget, eller hører noget i hverdagen, som du synes er ekstra godt, så hiv din telefon frem og noter det i et notedokument.

Den kritikerroste science-fiction forfatter Ursula K. Le Guin bliver læst over hele verden, og i sit essay The Carrier bag theory of fiction fra 1986 fortæller hun, hvordan hendes historier er resultatet af detaljer, hun har indsamlet i sit liv i en metaforisk bærepose.

Vi mennesker har samlet lige siden stenalderen, påpeger Le Guin, og man kan se bæreposen som en af de vigtigste tidlige opfindelser i vores evolution, fordi vi så kunne samle bær, frugter, nødder, rødder og frø til senere. 

På samme måde har vi siden tidernes morgen samlet på historier: Vi husker på detaljer, vi oplever, og fortæller dem videre til andre.

Historiefortælling handler at samle, mener Le Guin. 
Og spoler vi frem til i dag, kan du samle detaljer fra tekster eller virkeligheden i din digitale bærepose – din swipe file – og gemme dem til, når en tekst skal spices lidt op. Husk at notere, hvor det kommer fra for at undgå at stjæle hele tekststykker ved et uheld.

Tænk i billeder som Tine Høeg

Hæng billeder på en opslagstavle foran dig til inspiration, mens du skriver.
Det gør i hvert fald forfatteren Tine Høeg som en del af sin skriveproces. 
Hun samler fotografier, tegninger og små tekststykker på papir, og lader dem hænge foran sig, når hun søger inspiration og opfinder den næste roman. 

Tine Høeg har udgivet digtromanen Nye rejsende, og romanerne SULT og Tour de Chambre, og har modtaget BogForums Debutantpris og Edvard P.-prisen. Kollegieromanen Tour de Chambre er blevet til et teaterstykke på Det Kongelige Teater. 

Hun har også delt sin skriveproces i interviews med Forlaget Gutkind og i podcasten Forfatterhjørnet, og en rød tråd i hendes proces er at være bevidst om, hvad man selv ser på, læser, inspireres af, i de perioder, hvor man skriver.

Da hun skrev romanen Tour de Chambre, der foregår på et kollegie, skabte hun alle karakterernes skabslåger på opslagstavlen som en del af processen med at skrive bogen.

På samme måde kan du lade dig inspirere af billeder – både når du skriver daglige tekster og større tekstprojekter. Fysiske billeder kan minde os om, at vores tekster også skal være visuelle og skabe billeder i læserens bevidsthed. De sproglige billeder gør teksterne mere levende.

Tine Høeg deler også med os, at hun lader sig inspirere af visuelle fortællinger på Instagram. Både billedkunst og Instagramfotos kan give inspirationer til tekstlige scener, sprogbilleder eller formuleringer.